Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her
n BOGANMELDELSE Ethics of Chemistry - From Poison Gas to Climate Engineering Joachim Schummer og Tom Børsen (udgivere), World Scientific, 2021. Anmeldt af Knud J. Jensen, Københavns Universitet Tom Børsen, der er lektor på Aalborg Universitet, og Joachim Schummer har udgivet en bog, som sætter nye standarder for, hvordan man analyserer og diskuterer etiske aspekter af kemi. Bogen indeholder 19 kapitler fra en række forskellige forskere, inklusive Børsen og Schummer. Bogen henvender sig til stude - rende og kan bruges i undervisningen, men mange uddannede kemikere vil også kunne have glæde af at læse bogen. Sammen med Claus Emmeche, der er videnskabsteoretiker, underviser jeg i videnskabsteori og etik for de kemiske fag på Københavns Universitet. Kurset er målrettet mod studerende fra kemi, medicinalkemi, biokemi samt nanovidenskab, og omfatter historiske, etiske inklusive professionsetiske, samt videnskabsteoretiske aspekter i relation til de kemiske fag. Der findes ikke en passende lærebog til hele kurset, så vi har sammensat pensum af forskellige artikler. Siden udgivelsen af Schummer og Børsens bog har vi brugt kapitler herfra. Indledning Kemikere syntetiserer og fremstiller årligt mange tusindvis af nye kemiske forbindelser og materialer. Det omfatter potentiel- le lægemidler, dele til vacciner, farvestoffer, cancer-diagnostik, kemikalier til nye materialer og meget andet. Hvor nogle andre videnskaber primært observerer verden, for eksempel astro fysik, så skaber kemikere genstandene for deres studier. Kemi- kere laver selvfølgelig også meget andet end at syntetisere nye kemiske forbindelser, men en central del er design og syntese af nye molekyler. Med den helt afgørende rolle, som de kemiske fag har for vores moderne samfund, så følger også et ansvar for det, der skabes. Selvom kemikere ikke kan kontrollere, hvordan deres opfindelser anvendes, så har de alligevel et ansvar på baggrund af deres kemiske viden og kunnen. Samfundet som helhed, virksomheder og universiteter har en forventning om, at man som kemiker - med ekspertviden inden for kemi - kan forholde sig til etiske problemstillinger i relation til kemi. Uanset om det er store samfundsmæs- sige udfordringer som CO 2 -udslip og klima, miljøforurening, anvendelse af nye kemiske metoder eller interessekonflikter, så kan man forvente et vist niveau af refleksion over dette. Kemiske foreninger som American Chemical Society , Gesell- schaft Deutscher Chemiker og The Royal Society of Chemistry har hver kodeks og retningslinjer for kemikeres professionelle adfærd og ansvar. Bogen Ethics of Chemistry er skrevet med sigte på studerende og til brug i undervisning. Men bogen henvender sig, for mig at se, til alle kemikere med interesse for de etiske problemstillinger, der kan opstå. Bogens 19 kapitler spænder vidt. Kapitel 1 introducerer de grundlæggende etiske aspekter af kemi i undervisningen. Schummer og Børsen gennemgår de mest almindelige moralfilosofier, specielt pligtetik, utilitaris - me, samt aristotelsk dydsetik. Denne grundlæggende gennem- gang af moralfilosofi - specielt modstillingen mellem pligtetik og dydsetik - er vigtig for de efterfølgende kapitler. Herefter kommer de ind på praktisk etik, hvor specielt medicinsk etik er et meget veludviklet område. Dette kapitel introducerer også praktisk etik i relation til kemi og de efterfølgende cases . Bogens kapitler har gennemgående tankevækkende analyser af etiske konflikter. For eksempel, så skriver Schummer og Børsen om situationer, hvor den tilgængelige viden på beslut- ningstidspunktet er begrænset og den ugunstige konsekvens er uforudset, men ikke helt usandsynligt. Ikke alt der umiddelbart kunne ligne en etisk konflikt, er det også. I nogle tilfælde er det snarere overtrædelser af metodo- logiske og epistemiske normer. Det kunne for eksempel være, hvordan data produceres og interpreteres, hvor det er vigtigt at orientere sig mod best practice . 20 Dansk Kemi, 105, nr. 1, 2024 -
KORT NYT n Bogens kapitler behandler nogle af de klassiske cases som giftgasser, tha- lidomid, Bhopal (methyl isocyanate), Agent Orange og DDT. Disse cases behandles grundigt og med nye vinkler. Et eksempel på bogens spændvidde kunne være kapitel 12, som har titlen The Ethics of Rare Earth Elements Over Time and Space . Sjældne jordarter er centrale for den grønne omstilling, da de blandt andet indgår i magneter i vindmøller. Sjældne jordarter er en res- source, som skal udvindes og anvendes. Kapitlet gennemgår miljømæssige og sociale aspekter heraf og udvikler en interessant etisk analyse af dette. Hvor der er en række lærebøger inden for medicinsk og biomedicinsk etik, så har der været få gode tekster om etiske aspekter af kemi. Med Schummer og Børsens bog har vi nu fået et nyt stan- dardværk, som vil kunne bruges af stu- derende, men også uddannede kemikere. Bogens styrke er de detaljerede cases og den konsekvente brug af almene moralfilosofiske overvejelser til at forstå komplekse etiske konflikter. E-mail: Knud Jensen: kjj@chem.ku.dk Fornem pris til anerkendt enzymforsker Den 15. november 2023 blev professor Anne S. Meyer fra DTU hædret med den prestigefyldte Nils Foss Excellence pris. Anne S. Meyer forsker i udviklingen af nye enzymer, og prisen blev givet for hendes arbejde med ”minimal enzyme cocktail paradigm”, der anvendes inden for forarbejdning af biomasse, enzym baseret fremstilling af præbiotiske oli- gosakkarider og klassificering af format dehydrogenase til CO 2 -omdannelse. Anne S. Meyer har været professor på DTU siden 2006 og har i sin karriere også haft forskningsophold ved blandt andet UC Davis, USA og University of Melbourne, Australien. Hun har publi - ceret over 400 fagfællebedømte artik - ler. Hun har siden 2013 været formand for Dansk Kemis redaktionskomité. Nils Foss Excellence pris tildeles en aktiv og internationalt anerkendt forsker, der har demonstreret fremragende in- novativ forskning inden for anvendelse af analytisk teknologi på fødevare-, foder- og landbrugsområdet. Der er fo- Officielt billede fra Nils Foss-prisoverrækkelsesceremonien. kus på forskning, der fører til betydeligt gennembrud i anvendelsen af a nalytiske teknologier, der fremmer forbedringer i bæredygtighed, kvalitet og/eller sikker- hed i fødevareproduktionskæden. Med prisen følger 100.000 euro. Kilde: www.nilsfossprize.com Nyt FOKUS-site fra TechMedia med nyheder, nyttig viden og nye produkter inden for sikkerhed Brand | IT-sikkerhed | Laboratorie Personbeskyttelse | Security Tilmeld dig nyhedsbrevet på sikkerhedsfokus.dk Har du også andre fokusområder? - Tjek vores andre sites: og få ugentlige opdateringer inden for sikkerhedsområdet - Dansk Kemi, 105, nr. 1, 2024 21