Side 28

n HISTORISK KEMI Torbern Bergman, Guiton de Morveau, Antoine Lavoisier og den nye kemi Den moderne nomenklatur- og affinitetsforståelse gjorde op med alkemiske forestillinger i 1770’erne og 80’erne samtidig med den kemiske revolution. Fotos: Wikipedia Commons. Bergman (Kungliga Svenska Vetenskapsakademien, Stockholm), Guiton de Morveau og Lavoisier. Af Curt Wentrup Forkastelsen af den for uindviede uforståelige alkemiske nomenklatur og grundlaget for en moderne, systematisk nomenklatur begynder med Louis- Bernard Guiton de Morveaus artikel Mémoire sur les dénominations chi- miques i 1782 [1]. Alkemisterne havde brugt navne som Glaubersalt (Na 2 SO 4 ), vitriololie (svovlsyre), smør af antimon (SbCl 3 ), hornsølv (AgCl), henflydende salt af vinsten (K 2 CO 3 ), korrosivt subli- mat (HgCl 2 ), osv., og desuden benyttede de talrige symboler såsom = guld, ☽ sølv, ♀︎ kobber, ☿ kviksølv, ♂︎ eller ♁ jern, ♃ tin, ♄ bly, y = salt, ⦶ = salpeter , ♆ = kalc (oxyd), osv. Dette system blev også brugt af den berømte Torbern Bergman i Uppsala, som stod i nær skriftlig forbindelse med Guiton. Det fremgår af korrespondancen [2], og også af Guitons Mémoire , at han ofte søgte Bergmans råd, og at de var rimeligt enige med hensyn til nomenkla- toriske anskuelser. Således skrev Guiton i et brev til Bergman 27.10.1781: ”Jeg profiterer af Deres kommenta - rer om mine noter og finder, at vores uenigheder er reduceret til meget lidt…” og 14.1.1783: ”Jeg tror, De ikke vil misbillige min navngivelse, . jeg kalder air vital (livsluft (O 2 )) air déphlogistiqué (deph- logistikeret luft) ifølge Deres side 366 (anden del af Bergmans Opuscula phy- sica et chemica [3], som Guiton havde oversat til fransk og derved bidraget væsentligt til hans berømmelse i Frank- rig) for ikke at være partisk…”. Han lærte endda svensk, så han kunne læse alle Bergmans arbejder. Bergman og Guiton var tilhængere af J.J. Becher og G.E. Stahls teori [4], hvorved phlogiston var det brændbare stof, som formentes at blive frigjort ved forbrænding og ved kalcinering (oxidation) af metaller. Reduktionsmidler som trækul mentes at have et meget stort phlogiston­indhold. Pristley og Kirwan, som også var phlogistikere, mente, at brændbar luft (hydrogen) var identisk med phlogiston. Bergman forblev phlogistontroende til sin død, men Guiton blev omvendt og 28 Dansk Kemi, 105, nr. 1, 2024 -

Side 29

HISTORISK KEMI n a Figur 1. Bergmans formulering af kemiske tilsluttede sig Lavoisiers opfattelse i 1787, da det blev stadig vanskeligere at forsvare phlogistonbegrebet på grund af Lavoisiers dekomponering af vand og beskaffenheden af luftsyre (CO 2 ) og livsluft (air déphlogistique = air vital = oxygène = syre-danner = surstof) [5c]. Endnu i 1786 udskrev han som kansler af l’Academie Royal i Dijon en prisopgave om phlogistons egenskaber og om forskellen mellem phlogiston og varmestoffet [5a]. D‘Arcet, en læge ved det medicin - ske fakultet, meddelte i 1786, at man i Paris stadig var skilt i to grupper, hvad angår eksistensen af det brændbare princip (phlogiston), og spørgsmålet, om vand kan adskilles i brændbar og livgivende luft (hhv. H 2 og O 2 ), og om disse igen kan forenes (hvilket Lavoi- sier påviste). ”Den venlige strid var endnu ikke afgjort” [5b]. I 1783 spurgte Berg - man Guiton, om Lavoisier stadig var anti-phlogistiker, hvilket Guiton måtte bekræfte (brev af 30.8.1783) [2], selv om de begge på det tidspunkt nok havde foretrukket et negativt svar. Den Kemiske Revolution (cirka 1772-89) bestod i Lavoisiers omstødning af phlogiston-begrebet til fordel for oxi- dation, som førte til den Nye Kemi. Efter at Guiton, Lavoisier, Berthol- let, Fourcroy, de la Place (Laplace), Monge, Vandermonde, Cousin, le Gen- dre, Cadet, og Jean Henry Hassenfratz havde mødtes hos Lavoisier tre gange om ugen i tre måneder for at diskutere den nye nomenklatur, som blev publi- ceret i 1787 [6], meddelte Hassenfratz direkte, at det var Bergman, som havde opmuntret Guiton til en gennemgående ændring, som førte til det nye kunst- sprog [5c]. Guiton selv udtalte, at det nye kunstsprog også ville blive ledsa- get af nye, simplere kemiske symboler for at gøre det nemmere at beskrive forbindelsers sammensætning og deres dekomposition efter Bergmans metode [5d]. Disse symboler blev fremsat af Hassenfratz og Adet [6] som beskrevet nedenfor. Bergmans indflydelse er ofte ikke blevet taget tilstrækkeligt i betragtning af historieskriverne. b c reaktioner. Bergmans nomenklatur Vi behøver nu et indblik i Bergmans nomenklatur og hans avancerede beskri - velse af kemiske reaktioner. Han foreslog navne som acidum vitrioli , - nitri , - salis marini og - phosphori (svovl-, salpeter-, salt- og fosforsyre) , acidum formicarum (myresyre) og - aëreum (luftsyre, CO 2 ), cuprum vitriola og cobalti nitrati , men bibeholdt gamle navne som sale Glauberi & ammoniaco secreto (Glaubers Na 2 SO 4 og (NH 4 ) 2 SO 4 ), sale digestive (KCl), alkali vegetabile, minerale, et volatile (hhv. Na 2 CO 3 /NaOH, K 2 CO 3 /KOH, og NH 3 ) i 1775. Han indså også, at salte er resulta - tet af reaktioner mellem syrer og baser og formulerede dem på denne måde ved hjælp af de gamle, alkemiske symboler [7]. Således blev kaliumsulfat formuleret ved sammensætning af symbolerne for potaske og svovlsyre, og calciumklorid som kalk og saltsyre, som er vist på henholdsvis venstre og højre side af diagrammet i figur 1a. Et + foran et symbol betyder syre; for eksempel y = salt (NaCl), og + y = saltsyre. Et ⨸ betyder base (alkali). Et ekstra symbol - v - betyder fixeret eller fast, for eksempel fixed nitre af Boyle og Glauber = potaske = K 2 CO 3 /KOH = ⨸ v eller ⨸ vv, hvor det andet v står for vegetabilsk alkali. Analogt betyder ⨸ vm fixeret mineralsk alkali (Na 2 CO 3 / NaOH). Et ^ betyder volatil eller gas, for eksempel ammoniak = ⨸ ^. Reaktionen i figur 1a mellem kalium - sulfat og calciumklorid i vandig opløs - ning ( s ) danner det tungtopløselige kalciumsulfat, som synker til bunds, mens kaliumklorid forbliver i opløsning (henholdsvis nederste og øverste symbo- ler i figuren). I figur 1b fører reaktionen i opløsning mellem kviksølvsulfat på venstre side og jern på højre side til re- duktion af kviksølvsaltet til elementært kviksølv, som falder til bunds, og oxi- dation af jernet til jernsulfat. Interessant nok opfattes elementært jern som reduk- tionsproduktet af siderit (jernoxyd) og phlogiston, thi ved forbrænding bliver jernet jo forkalket (oxideret), hvorved phlogiston frigives (men ifølge Lavoisier bliver oxygen derimod optaget). Figur 1c forestiller reaktionen mellem salpeter (KNO 3 ) på venstre side, opfattet som sammensat af HNO 3 og KOH og på højre side saltsyre, som opfattes som sammensat af phlogiston og dephlogi- stikeret saltsyre (Cl 2 ). Ved ophedning ( r ) dannes phlogistikeret niter (NO 2 ), som stiger op. I Bergmans terminologi har salpetersyren og phlogiston en stor attraktion (affinitet) for hinanden. Formålet med Guitons Mémoire var at reformere det kemiske sprog, afskaffe den alkemiske obskuritet og give stof- ferne navne, som direkte afspejlede deres sammensætning - som Bergman havde gjort ved hjælp af sammensatte Gammelt navn, fordansket acide aerien (luftsyre) air vital (livsluft) brændbar luft phlogistikeret luft marin eller mineralsk alkali fixeret vinstensalt eller fixeret vegetabilsk alkali metal-kalk phlogistikeret vitriolsyre acide saccarin (sukkersyre) Glaubers hemmelige sal ammoniac Tabel 1. Méthode de Nomenclature. Nyt navn (og betydning) acide carbonique (kulsyre) oxygen (syredanner) hydrogen (vanddanner) azote (nitrogen) sodium(natrium)karbonat kaliumkarbonat metaloxyd acide sulfureux (svovlsyre) acide oxalique (oxalsyre) ammoniumsulfat - Dansk Kemi, 105, nr. 1, 2024 29

    ...