n KLIMA & MILJØ Om skovbrugets klimapåvirkning Skoven spiller en vigtig rolle for klimaet. I denne artikel analyseres skovbrugets klimapåvirkning med fokus på driftsform og anvendelsen af træprodukter. Analysen er knyttet til en analyse af landbrugets rolle og teorien om ændret arealanvendelse. Af Frans W. Langkilde 1 , Søren Brøgger Christensen 2 , Gustav von Rosen 3 og Sten Scheibye 4 1 Frans W. Langkilde, Katrinedal I/S, 4780 Stege 2 Søren Brøgger Christensen, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet 3 Gustav von Rosen, Rudbjerggård, 4983 Dannemare 4 Sten Scheibye, Bøged Skov, 4720 Præstø Klimaforandringer er et alvorligt problem på Jorden. Det væsentligste bidrag til global opvarmning kommer fra afbrænding af fossile brændstof - fer, som danner kultveilte (CO 2 ). Andre vigtige drivhusgasser er metan (CH 4 ) [1] og lattergas (N 2 O) [2]. Hvert ton CH 4 har samme drivhuseffekt som 34 ton CO 2 , og hvert ton N 2 O har samme drivhus effekt som 298 ton CO 2 [2]. Ganges ton CH 4 og ton N 2 O med de nævnte faktorer og adderes til ton CO 2 , giver det ton CO 2 -ækvivalenter (CO 2 e) [2,3]. Dahl sætter fornyet fokus på skovens betydning for klimaet [4]. I nærvæ - rende artikel analyseres skovbruget med udgangspunkt i teorien om ændret arealanvendelse ( land-use change , LUC) og kulstofnytte [2,3]. LUC-teorien er knyttet til skov og bygger på et 100-års perspektiv i overensstemmelse med sko- vens livscyklus. I LUC-teorien relateres landbrugets klimaeffekter til omsætnin - gen af kulstof (C) i skov. Da skovbruget i ringe omfang anvender jordbearbejd - ning, gødning, pesticider og husdyr, har det en mindre udledning af drivhusgas- ser end landbruget. Skovbrugets optag af CO 2 er vigtigt og undersøges nærmere i denne artikel. Produktionsskov ved Præstø, august 2023, eg og rødgran. I diskussionen om skovbrugets ind- flydelse på klima og miljø/biodiversitet bør der skelnes mellem produktions- skov, naturnær skov og urørt skov. Ved produktionsskov drives skoven med henblik på hugst til tømmer, papirmasse og brændsel. I naturnær eller urørt skov udgør træerne et lager af C og dermed CO 2 . Nærværende artikel fremhæver produktionsskov, hvis skovbruget skal bidrage til reduktion af mængden af CO 2 i atmosfæren. Ændret arealanvendelse og kulstofnytte Teorien om LUC, med begreber for kulstofbinding og kulstofnytte, her - under carbon opportunity cost (COC), muliggør en sammenligning af land- brugets og skovbrugets klimaeffekter [3]. I LUC-teorien vurderes en bestemt landbrugsproduktion efter, hvor meget skov der skal ryddes andre steder for at skabe en tilsvarende produktion [2]. COC er en arealomkostning, udtrykt ved udledning af CO 2 ved opdyrkning af nyt land. Hertil skal adderes udledningen fra selve landbrugsproduktionen (pro- duction emission , PEM) af CO 2 , CH 4 og N 2 O. COC+PEM kaldes kulstofnytte [2]. Det kan forekomme paradoksalt at tale om kulstofomkostning og kulstofnytte på samme tid. Men COC og PEM ud - trykker en kulstof-/klimanytte. Hveden, som ligger i laden, repræsenterer en kulstofnytte, udtrykt ved COC+PEM. Hveden er produceret ved fotosyntese og hermed binding af atmosfærens CO 2 . Alle organiske forbindelser i levende organismer er produceret ud fra luftens CO 2 . C i fossile brændstoffer er indfan - get fra atmosfæren og lagret i jorden, men for millioner af år siden. Oprindelig vegetation oplagrer enorme mængder af C og CO 2 i planter, mikroorganismer og i jorden [5,6]. Tabet af dette C ved global ekspansion af land - 16 Dansk Kemi, 104, nr. 6, 2023 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her