Side 12

n KLIMA & MILJØ Smog i stuen med hovedvej på 2. sal Low-cost sensorer kan give øjebliksbilleder af luftforureningsudvikling i områder med formodede problemer. I dette studie har low-cost sensorer været benyttet til at lave indikative målinger af luftforureningen omkring Bispeengbuen i København. PM 2.5 [µg/m 3 ] NO 2 [µg/m 3 ] Middelværdi 11,51 28,06 Standard afvigelse 4,16 12,13 Laveste måling 3 1 Højeste måling 171 155 Tabel 1. Gennemsnitlige data for PM 2.5 og NO 2 fra alle LCS-nodernes målinger ved Bispeengbuen (7. april – 4. maj 2022). Målingsdata fra LCS-noderne er afrundet til et heltal (0 decimaler) hvorefter værdierne er optaget. Middelværdi PM 2.5 [µg/m 3 ] 7,87 NO 2 [µg/m 3 ] 25,48 Standard afvigelse 2,79 12,35 Laveste måling 0,20 0,18 Højeste måling 18,80 90,99 Tabel 2. Gennemsnitlige målingsdata fra målestationen på H.C. Andersens Boulevard (HCAB) i perioden 7. april – 4. maj 2022. Af Frederik B. Hildebrand 1 , Louise B. Frederickson 2,3,4 , Jens-Christian N. Poulsen 1 og Matthew S. Johnson 1,2 1 Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet 2 DevLabs ApS 3 Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet 4 Danish Big Data Centre for Environment and Health (BERTHA), Aarhus Universitet Forringet luftkvalitet er et af de stør - ste problemer i det moderne samfund. Ifølge et estimat fra 2019 skyldes 11,7 procent af alle dødsfald på verdensplan luftforurening [1]. Dette gør luftforure- ning til den tredjehyppigste dødsårsag efter rygning og forhøjet blodtryk. Nyere studier fra 2018 og 2019 har også vist, at forringet luftkvalitet øger risi- koen for at udvikle neurodegenerative sygdomme som Alzheimers sygdom og 12 Dansk Kemi, 104, nr. 6, 2023 -

Side 13

Figur 1. PM 2.5 kalibreringsplots for LCS Node 3 og 5, mod graviometriske (LVS) målinger fra målestationen på H.C. Andersens Boulevard. Begge kalibreringer er lavet mod et datasæt på 24 datapunkter, da dette var den tilgængelige graviometriske datamængde i kalibreringsperioden. demens [2,3,4]. I det moderne bymiljø er partikler med en aerodynamisk radius under 2,5 µm (PM 2.5 ), nitrogen dioxid (NO 2 ) og ozon (O 3 ) identificeret som de mest skadelige for det menneskelige helbred [5,6]. Derfor er det vigtigt at kunne identificere koncentrationerne og dynamikken af disse stoffer i bymiljøet for at identificere potentielle kilder og reducere udledningen. Traditionelle, præcise luftforure - ningsmålere er store, dyre og kræver en omfattende opsætnings- og kalibre - ringsproces samt meget energi. Dette begrænser antallet og mobiliteten af sådanne målere, og dermed den rum- melige information om luftforurenin- gen. Low-cost sensorer (LCS) kan imødekomme disse begrænsninger, da denne type sensorer typisk er mindre, - Dansk Kemi, 104, nr. 6, 2023 KLIMA & MILJØ n billigere og bruger mindre energi. Ud over dette giver LCS også generelt en bedre tidsopløsning. Dette kan være med til at give indikationer om lokale begivenheder, som påvirker målingerne. Dog er LCS typisk mindre præcise, og skal kalibreres mod en mere præcis og dyrere referencemonitor, som dem der anvendes på de større luftkvalitetsmåle- stationer, for eksempel dem på Jagtvej og H.C. Andersens Boulevard (HCAB) i København. Dette betyder, at målin - gerne fra LCS ikke kan bruges i forhold til lovgivningen, men de kan fungere som en indikator for koncentrationerne af luftforurenende stoffer i et område og ændringerne af disse koncentrationer. I april 2022 blev der foretaget en må- lekampagne af luftforureningsniveau- erne ved Bispeengbuen i København og i to nærliggende lejligheder. Dette blev udført ved hjælp af et netværk af ni LCS-noder, som alle kunne måle tempe - ratur, luftfugtighed, NO 2 og PM 2.5 med en tidsopløsning på 1 minut. Målenøjagtighed ved LCS Low-cost sensorer har kendte udfor - dringer med hensyn til datakvalitet, og derfor er kalibrering essentielt. Der kan forekomme variationer i målingerne fra sensorer af samme type, og målingerne kan også påvirkes af betingelser som luftfugtighed og temperatur i det miljø, sensorerne anvendes i [7]. Det er derfor vigtigt at bruge kalibreringsmetoder, der kan tage højde for disse faktorer og deres påvirkning på målingerne. Under målekampagnen ved Bispe- engbuen blev der anvendt LCS-noder fra DevLabs. Disse noder inkluderer en Alphasense NO2B43F sensor til NO 2 - målinger, en Sensirion SCD30-sensor, hvori der er integreret temperatur- og relative luftfugtighedssensorer og en Nova Fitness SDS-011 partikelsensor. Sensorernes nøjagtighed er angivet fra fabrikanterne til at være 1,88 µg/m 3 for NO 2 -sensoren og 0,3 µg/m 3 for parti- kelsensoren. Sensorerne blev kalibreret mod referenceinstrumenter på luftkva - litetsmålestationen på HCAB, og blev kalibreret med en multivariabel lineær regression. I kalibreringsmodellen blev der for partikelsensoren taget højde for indflydelsen af relativ luftfugtighed, og for NO 2 -sensoren blev der taget højde for sensorens temperatursensitivitet. Figur 1 viser et eksempel på et kali - breringsplot for to af PM 2.5 -sensorerne. Usikkerheden af sensorkalibreringen blev testet med Student’s t-test i et 95 procent konfidensinterval, hvor usikker - heden ikke oversteg den rapporterede af fabrikanterne. 13

    ...