Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her
n UDDANNELSE Biomanufacturing - erhvervskandidat i kemi- og bioteknik undervist i Kalundborg Kemiingeniører på internationalt topniveau, der kan møde efterspørgslen fra den bioindustrielle klynge i Kalundborg. Af Martin Høj, Jakob Kjøbsted Huusom og Kim Dam-Johansen, Institut for Kemiteknik, DTU Da et bredt flertal i Folketinget indgik en politisk aftale om flere og bedre uddan - nelsesmuligheder i hele Danmark, samt at der efterfølgende er kommet et politisk ønske om tættere samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter, var spirende samarbejdsplaner mellem DTU Kemitek - nik, Kalundborg Symbiose og biotek industrien i Kalundborg på forkant med udviklingen. Planen, der var arbejdet på siden tidligt 2022, er at oprette en fireårig erhvervskandidatuddannelse, der under- vises af førende undervisere og forskere fra DTU Kemiteknik. De studerende skal være deltidsansatte i en relevant virksom - hed på baggrund af deres bacheloruddan - nelse eller diplomingeniøruddannelse, og således både studere til og arbejde som kemiingeniør sideløbende, hvorved den samlede tid for at gennemføre kandidat- uddannelsen bliver cirka fordoblet. Tæt på industri og arbejdspladser Dette er første gang, et kandidatuddan- nelsesforløb er blevet tilrettelagt til er- hvervskandidater, hvor undervisningen foregår i intensive kurser og lokationen er tæt på industri og arbejdspladser. Forløbet med fokus på kemisk og bio - kemisk procesteknik, reaktionsteknik, procesdesign, matematisk modellering af biokemiske processer samt proces - kontrol kaldes Biomanufacturing, og er foreløbigt oprettet som en studielinje under den eksisterende Chemical and Biochemical Engineering kandidat uddannelse på DTU. På grund af den store efterspørgsel på kemiingeniører fra biotek- og farma industrien i Kalundborg giver det rigtig god mening at placere en kandidat uddannelse her, så det er ikke udflytning på grund af et politisk ønske. Tilblivel- sen og promovering af uddannelsen er også blevet udført i tæt samarbejde med virksomhederne for at sikre, at indhold og struktur passer til deres ønsker, sam- tidig med at kandidatniveauet fra DTU fastholdes. Dette har for eksempel ud- møntet sig i, at uddannelsen undervises som intensive kurser, så de studerende enten studerer fuld tid eller arbejder fuld tid i deres virksomhed hver uge. Desuden vil de intensive kurser kunne følges som enkeltkurser til efter- og videreuddannelse af ingeniører ansat i industrien. Foto: David Arrowsmith, Unsplash. Det første hold studerende blev optaget i august 2023. Som et pilotpro- jekt er der optaget seks studerende, der har fået ansættelse hos Novo Nordisk, Novozymes, Novo Nordisk Engineering (NNE) eller UniBio. På de kommende årgange forventes det, at optaget kan øges til 30-40 studerende. Som håbet har dette unikke studieforløb tiltrukket ansøgere ikke bare fra DTU og Profes - sionshøjskolen Absalon i Kalundborg, men også fra andre danske universiteter og resten af EU. Biotek- og farmaindustrien som knudepunkt Uddannelsens fokus er teknisk kemi, rettet mod biotek- og farmaindustrien, med kernekurser inden for biokemisk reaktionsteknik, oprensnings- og separationsprocesser, procesdesign og proceskontrol suppleret med vigtige discipliner som matematisk modelle - ring og transportprocesser. Desuden vil uddannelsen indeholde DTU signa- turkurser i innovation og kvantitativ bæredygtighed, hvilket vil blive inddra - get i projektforløb omkring udvikling af innovative løsninger på industriens udfordringer inden for reaktionsteknik, oprensningsprocesser og den industrielle symbiose i Kalundborg. Disse projekt - forløb vil være med fokus på samarbejde i grupper, på sigt på tværs af årgangene. Undervisningen foregår i Kalundborg, med visse eksperimentelle elementer un- dervist i DTU Kemitekniks pilothal på Lyngby campus, samt undervisningen i innovation og bæredygtighed vil foregå på tværs af alle kandidatuddannelser på DTU. Foreløbigt undervises der på en midlertidig adresse, men der arbejdes 24 Dansk Kemi, 104, nr. 6, 2023 -
på at skabe en permanent løsning for DTU, Københavns Universitet (KU), Maskinmesterskolen og andre uddan- UDDANNELSE n Foto: Freepik.com. nelsesinstitutioner. KU starter en toårig kandidatuddannelse, Biosolutions, der også skal undervises i Kalundborg. Denne vil have fokus på det biokemiske og mikrobiologiske i relation til biotek- og farmaindustrien. De to kandidat uddannelser vil komplementere hinan- den, studerende kan vælge valgfag fra begge universiteter og der kan skabes samarbejder omkring for eksempel kandidatprojekter. Biomanufacturing-uddannelsen retter sig i særlig grad mod diplom ingeniører inden for kemi- og bioteknik samt bioteknologi, for eksempel fra DTU, Syddansk, Aarhus og Aalborg universiteter og fra Professionshøj - skolen Absalon, men studerende med relevante civilbacheloruddannelser vil også kunne optages. Desuden er der et betydeligt sigte efter at optage stude - rende fra andre EU-lande, der forhå- bentlig tiltrækkes til Kalundborg af den høje jobsikkerhed, den udvikling byen og virksomhederne gennemgår, samt den uddannelseskvalitet DTU står for. På den første årgang er halvdelen af de studerende EU-borgere. E-mail: Martin Høj: mh@kt.dtu.dk Nyt FOKUS-site fra TechMedia med nyheder, nyttig viden og nye produkter inden for sikkerhed Brand | IT-sikkerhed | Laboratorie Personbeskyttelse | Security Tilmeld dig nyhedsbrevet på sikkerhedsfokus.dk Har du også andre fokusområder? - Tjek vores andre sites: og få ugentlige opdateringer inden for sikkerhedsområdet - Dansk Kemi, 104, nr. 6, 2023 25