Side 18

n KLIMA & MILJØ Træart Tørstof-andel [12] Bonitet 0-10 år 10-20 20-30 30-40 40-100 Gennemsnit 0-100 år Bøg 0,56 Høj 3 6 22 22 17 16 Bøg 0,56 Lav 2 2 7 17 14 11 Eg 0,57 Høj 3 7 18 15 10 10 Eg 0,57 Lav 2 2 8 14 9 8 Douglas, sitka, grandis, rødgran 0,37-0,41 Høj 17 42 35 26 15 21 Sitka, rødgran 0,37-0,38 Lav 8 27 7 20 13 14 Suserup Skov, urørt skov -9 15 - - - 1 Tabel 3. Optag af kulstof i ton CO 2 per hektar per år, for træarter og aldersklasser i Danmark. og douglasgran, med henholdsvis 0,38 og 0,41 ton tørstof per kubikmeter. Kulstofoptag, binding af CO 2 i skov I produktionsskov høstes cirka 50 procent af træernes C-optag løbende gennem skovens levetid, typisk ved udtynding, mens skoven vokser. De resterende 50 procent høstes ved endelig fældning af skoven. Skovens vækstbe - tingelser og dermed C-optag påvirkes af jordens bonitet (indhold af næringsstof - fer og ler), klimafaktorer (temperatur og nedbør), og af træart, alder, driftsform og sundhedstilstand. Årligt C-optag, udtrykt ved CO 2 , i skov i Danmark er vist i tabel 3 for træarter og aldersklasser, med opdeling efter jordens bonitet [13]Der fokuseres på træarter, som dominerer i en traditio - nelt drevet produktionsskov. Binding af C er højere for bøg end for langsommere voksende eg. Egeskov er dog mere lysåben end bøgeskov, og sup - plerende plantning kan øge C-bindingen i egeskov. Binding af C er højere i skov på jord af høj bonitet end af lav bonitet. C-binding er højere i hurtigt voksende nåletræsarter end i løvtræer; nåletræer har en mere effektiv fotosyntese over året. Gennemsnittet for løvtræer i tabel 3 er 11,25 ton CO 2 per ha per år for 0-100 år, for nåletræer 17,5 ton. For løv - træer sker kun lidt C-binding i alders - klassen 0-20 år, og den største binding finder sted for 20-40 år. For nåletræer finder megen C-binding sted allerede for 0-10 år, og den største C-binding for 10-20 år. Middel C-optaget beregnes for en 100 års periode, tæt på en levealder for løvtræer, mens nåletræer nærmer sig to generationer på 100 år. Fra tabel 3 fås et gennemsnit for løvskov og nåleskov for 0-100 år på 14,4 ton CO 2 per ha per år (3,9 ton C). Teorien for LUC/ COC anvender ligeledes en livscyklus for skov på 100 år [2] og sætter middel C-bindingen i tempereret skov til 11 ton CO 2 per ha per år (3 ton C), hvilket er lidt lavere. Forskellen kan skyldes va - riation mellem lande i den tempererede zone, eller hvorvidt det træ medregnes, som løbende føres bort fra skoven, for eksempel ved udtynding [12,13] Både for skov og landbrug er der god overens- stemmelse mellem resultater fra direkte beregning og LUC-teori. I tabel 3 er Suserup Skov et eksempel på urørt skov med et skræmmende lavt C-optag. Suserup Skov er ikke inklude - ret i beregningerne i denne artikel. Anvendelse af skovprodukter Træ kan anvendes som bygningsmate - rialer, til produktion af papirmasse, eller det kan erstatte fossile brændstoffer. Træ anvendt til træprodukter har en dob - Produktionsskov på Lolland, august 2023, bøg. belt effekt. Dels udgør det en langsigtet lagring af C og CO 2 , dels erstatter det materialer (cement, tegl, stål, mineral - uld), hvis fremstilling medfører ud - ledning af store mængder af CO 2 . Hvis træ anvendes til bygningskonstruktion, anses skårne produkter (for eksempel tømmer) at have en halveringstid på 35 år, træplader en halveringstid på 25 år [13]. Papirprodukter har en halveringstid på kun to år, men efter genanvendelse kan papir og pap afbrændes og erstatte fossile brændstoffer. 1 ton C i træpro - dukter antages at fortrænge 1-3 ton fossilt C med en medianværdi på 2,1 [14]. Det ville gavne klimaet med større anvendelse af træ i byggematerialer og tiltag til forøgelse af halveringstiderne for træprodukter. Cirka 60 procent af hugsten i de danske skove, herunder træ fra udtyn - ding, anvendes direkte til energitræ (for eksempel flis) og brænde. Men i opgørelsen af de danske udledninger fra energiproduktion medtages udledninger fra forbrænding af biomasse ikke, og C-puljen i denne biomasse er fraregnet det lager, der opgøres i skoven [13]. Det skyldes FN’s klimaorgan, Intergovern - mental Panel on Climate Change (IPCC) [15,16], som har afgjort, at biobrændsler (halm, biogas, træflis, brænde,) anses for CO 2 -neutrale, når de produceres og forbrændes. Hvorfor tages der ikke hensyn til de store mængder af fossile brændstoffer, som spares? Når skovprodukter anvendes til ener- giformål, kan de substituere stenkul, brunkul, tørv, olie, naturgas, kernekraft og el fra vindmøller, solceller eller vand - kraft. Selvom megen el i Danmark kom- mer fra vindmøller og solceller, behøves stabile energikilder, når der ikke er vind eller sol. De fleste alternativer er fossile brændstoffer. Skovprodukter derimod, udleder CO 2 , som skoven i forvejen har fjernet fra atmosfæren, og som igen vil blive 18 Dansk Kemi, 104, nr. 6, 2023 -

Side 19

KLIMA & MILJØ n bundet af den nye skov, som plantes i stedet. Alt det C og CO 2 som bindes i skoven, vender altid tilbage til atmo- sfæren, hvad enten træet anvendes eller rådner, men hvis energiindholdet høstes på vejen, erstattes fossile brændstoffer. Anvendelsen af fossilt C som energi - kilde bør erstattes af restprodukter fra landbrug og skovbrug, samt vindkraft og solenergi. Kernekraft er det eneste andet alternativ til sol, vind og vand, som er CO 2 -neutralt. Uanset om træerne anvendes som tømmer, som papir eller pap, eller brændes, vil størsteparten af det bundne C og CO 2 ende som klimanytte. Naturnær eller urørt skov Det meste private skov i Danmark drives som produktionsskov og gavner altså klimaet. Mange offentligt ejede skove, og mange skove ejet af fonde og stiftelser, drives derimod som naturnær eller urørt skov. For naturnær/urørt skov er Seq nær Seq i produktionsskov. Grene fra døde træer, der ikke bjerges, vil gå i forråd - nelse. Herved frigives det bundne CO 2 inden for en kortere årrække som CO 2 eller CH 4 . For urørt skov er der ligevægt mellem grene, som vokser, og grene som rådner. For stammen sker det samme som for grenene, det tager bare længere tid. Inden for 100-200 år vil døde stammer være gået i forrådnelse og omdannet til CO 2 og CH 4 . Selv om den længere tids - horisont for stammen kan opfattes som lagring af C og CO 2 , betyder det for den pågældende skov som helhed, at dens optag og frigivelse af CO 2 er i ligevægt og dermed neutral for klimaet, bortset fra Seq. Gevinsten under skovens op- vækst sættes til på længere sigt. Der er ingen klimanytte, men måske gavn for biodiversitet og dannelse af grundvand. Perspektiver Naturnær/urørt skov bidrager ikke til binding af CO 2 udover Seq, hverken nu eller for 450 millioner år siden [4], hvor der selvsagt var tale om urørt skov. I produktionsskov sker der, udover Seq, en omfattende binding af CO 2 , hvis de fældede træer anvendes til træprodukter eller erstatter fossile brændstoffer. Det leder frem til klimamæssige anbefalin - ger for skovdrift, også i Danmark: • Ligesom for planteavl bør IPCC’s beslutninger vedrørende skovbrug genovervejes [3,17]. • Hvis skoven skal udnyttes til klima­ nytte, og ikke bare til øget biodiversi - tet eller til rekreative formål, skal den drives som produktionsskov. Klimahensyn taler for nåleskov frem - for løvskov. • Det er vigtigt at udnytte større grene fra fældede træer til brænde eller flis og efterfølgende afbrænding til erstatning for fossile brændstoffer. Det gælder også for halm og biogas på landbrugets restprodukter [3]. Den tunge stamme/kævle skal udnyttes til bygningstømmer og konstruktioner, til papir og pap, eller til afbrænding til erstatning af fossile brændstoffer. • Produktionsskov ligger tæt på land - brug i klimanytte, både ud fra binding af CO 2 per ha per år og på basis af LUC/COC. Det bør overvejes nøje, før landbrugsjord konverteres til skov. Fortrængning af landbrugsjord i Danmark kan medføre, at skov ind- drages til landbrugsjord andre steder i verden, med enorme udledninger af C og CO 2 til følge, som i Amazonas. Det gælder også for regeringens ambitiøse skovplan om 250.000 ha ny skov i Danmark. Klimanytten af skov taler for at opretholde skovarealet; men kun hvis skoven udnyttes som produkti - onsskov, naturlig Carbon Capture and Storage (CCS). Er uhensigtsmæssighederne i dansk skovpolitik en konsekvens af, at man følger IPCC og regner biobrændsler for CO 2 -neutrale, når de produceres og for - brændes? Så er der intet incitament til at udnytte dem til gavn for klimaet, heller ikke for politikerne. Høje temperaturer skader biodiversi - teten, det samme gør arealanvendelse. Det leder til et forslag til klimanyttig arealanvendelse i Danmark: Landbruget producerer fødevarer og biomasse med god arealanvendelse og giver plads til et skovbrug, der binder kulstof og produ- cerer trævarer med god arealanven- delse. Landbruget og skovbruget vil der - med sammen sikre, at der kan afsættes tilstrækkelige arealer til biodiversitet . E-mail: Frans W. Langkilde: franswlangkilde@outlook.dk Søren Brøgger Christensen: soren.christensen@sund.ku.dk Referencer 1. Turner, A.J.; Frankenberg, C.; Kort, E.A., Interpreting contemporary trends in atmospheric methane. Proc. Natl. Acad. Sci. U. S. A. 2019, 116, (8), 2805-2813. 2. Searchinger, T.D.; Wirsenius, S.; Beringer, T.; Dumas, P., Assessing the efficiency of changes in land use for mitigating climate change. Nature (London, United Kingdom) 2018, 564, (7735), 249-253. 3. Langkilde, F.W.; Christensen, S.B., Et nyt syn på landbrugets CO 2 -bidrag. Dansk Kemi 2023, 104, (1), 26-29. 4. Dahl, T.W.; Harding, M.A.R.; Brugger, J.; Feulner, G.; Norrman, K.; Lomax, B.H.; Junium, C.K., Low atmospheric CO 2 levels before the rise of forested ecosystems. Nature Comm. 2022, 13, 7616. 5. Jobbagy, E.G.; Jackson, R.B., The vertical distribution of soil organic carbon and its relation to climate and vegetation. Ecological Applications 2000, 10, (2), 423-436. 6. Kaetterer, T.; Bolinder, M.A.; Berglund, K.; Kirchmann, H., Strategies for carbon sequestration in agricultural soils in northern Europe. Acta Agric. Scand., Sect. A 2012, 62, (4), 181-198. 7. Zomer, R.J.; Bossio, D.A.; Sommer, R.; Verchot, L.V., Global Sequestration Potential of Increased Organic Carbon in Cropland Soils. Scientific Reports 2017, 7, (1), 1-8. 8. Soussana, J.F.; Allard, V.; Pilegaard, K.; Ambus, P.; Amman, C.; Campbell, C.; Ceschia, E.; Clifton-Brown, J.; Czobel, S.; Domingues, R.; Flechard, C.; Fuhrer, J.; Hensen, A.; Horvath, L.; Jones, M.; Kasper, G.; Martin, C.; Nagy, Z.; Neftel, A.; Raschi, A.; Baronti, S.; Rees, R.M.; Skiba, U.; Stefani, P.; Manca, G.; Sutton, M.; Tuba, Z.; Valentini, R., Full accounting of the greenhouse gas (CO 2 , N 2 O, CH 4 ) budget of nine European grassland sites. Agric., Ecosyst. Environ. 2007, 121, (1+2), 121-134. 9. Poeplau, C.; Don, A.; Vesterdal, L.; Leifeld, J.; van Wesemaels, B.; Scumacher, J.; Gensior, A., Temporal dynamics of soil organic carbon after land-use change in the temperate zone - carbon response functions as a model approach. Global Change Biology 2011, 17, 2415-2427. 10. Nord-Larsen, T.; Johannsen, V.K.; Riis- Nielsen, T.; Thomsen, I.M.; Jørgensen, B.B., Skovstatistik 2018 (2. udgave) . 2nd ed.; University of Copenhagen: 2020. 11. Hirschberg, H.G., Handbuch Verfahrenstechnik und Anlagenbau. Chemie, Technik, Wirtschatlichkeit. Springer: Berlin, 1999. 12. Nord-Larsen, T.; Johannsen, V.K., Danish national forest inventory. Design and calculations . University of Copenhagen: 2016. 13. Johannsen, V.K.; Nord-Larsen, T.; Vesterdal, L.; Bentsen, N.S., Kulstofbinding ved skovrejsning. Sagsnotat . University of Copenhagen: 2019. 14. Sathre, R.; O’Connor, J., Meta-analysis of greenhouse gas displacement factors of wood product substitution. Environ. Sci. Policy 2010, 13, (2), 104-114. 15. Lasco, R.D.; Ogle, S.; Raison, J.; Verchot, L.; Wassmann, R.; Yagi, K.; Bhattacharya, S.; Brenner, J.S.; Daka, J.P.; González, S.P.; Krug, T.; Li, Y.; Martino, D.L.; McConkey, B.G.; Smith, P.; Tyler, S.C.; Zhakata, W., Cropland. In 2006 IPCC Guidelines for national greenhouse gas inventories , Eggleston, S.; Buendia, L.; Miwa, K.; Ngara, T.; Tanabe, K., Eds. IPCC: https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/ 2006gl/vol4.html, 2006; Vol. 4, pp 5.1-5.66. 16. Rypdal, K.; Paciornik, N.; Eggleston, S.; Goodwin, J.; Irving, W.; Penman, J.; Woodfield, M., 2019 Refinement to the 2006 IPCC guidelines for nationals greenhouse gas inventories. IPCC: https:// www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2006gl/ vol1.html, 2019. 17. Frankelius, P., A proposal to rethink agriculture in the climate calculations. Agron. J. 2020, 112, (4), 3216-3221. - Dansk Kemi, 104, nr. 6, 2023 19
    ...