KLIMA & MILJØ n Figur 1. PFAS struktureksempler. guleret på EU-niveau siden 2009, mens regulering af PFOA, C6 og C9-C21 forbindelser først er blevet reguleret se- nere. Selvom man fra blandt andet dansk side er gået forrest med et forslag om et bredt forbud mod anvendelsen af PFAS i EU, er det fortsat tilladt at markedsføre produkter med de kortere PFAS-forbin - delser. Disse kortere PFAS-forbindelser er blandt de forbindelser, der overvåges for i vand og jord. Miljøstyrelsen har i en kortlægning i 2016 [4] identificeret en række brancher, der har indberettet anvendelse af udvalg- te PFAS-forbindelser. Her fremgår det, at PFAS har været meget bredt anvendt på grund af deres overfladeaktive egen - skaber. For eksempel nævnes anvendelse i malinger og som imprægnering af blandt andet tæpper. Derudover nævnes også fyldpladser for byggeaffald som en mulig kilde til forurening. Stor kontrol med skibsmaterialer Skibe, der sejler i EU-farvand, skal have et såkaldt IHM-certifikat, der indeholder informationer om miljøfarlige stoffer i materialerne på skibet, til brug i forbin- delse med ophugning. Dette certifikat skal blandt andet indeholde informati oner om forekomsten af PFOS. Mange af de skibsmaterialer, der er relevante for PFOS-analyse, er materialer, der også findes i bygninger. Efter at have lavet et stort antal analyser af skibsprøver for PFOS, kan man som laboratorie undres over, at der ikke er krav om de samme analyser på byggeaffald. Om et materia - le kommer fra skibe eller bygninger, må anses som at være underordnet i forhold til affaldshåndteringen. Byggeaffald indeholder målbart PFAS Hos Medico Kemiske Laboratorium analyserer vi jævnligt nye produkter for indhold af regulerede stoffer, herun - der blandt andet for en række af de produktregulerede PFAS-forbindelser, samt for de PFAS-forbindelser, der er fastsat grænseværdier for i vand og jord. Derudover analyserer vi dagligt et betydeligt antal prøver af byggeaffald for de klassiske miljø- og sundhedsska- delige stoffer, der kan findes i bygnings - materialer (for eksempel asbest, PCB og tungmetaller). For at blive klogere på, om der er grund til bekymring i forhold til PFAS- udledning fra byggeaffald, fandt vi det relevant at undersøge, om der overhove- det kan påvises PFAS i de almindelige prøver af byggeaffald. På den baggrund blev der udvalgt 50 mere eller mindre tilfældige prøver fra prøvearkivet og dis- se blev senere suppleret med 50 prøver udtaget fra en genbrugsplads, således at en bredere palette af bygningsmaterialer blev inkluderet i undersøgelsen. De 100 prøver blev analyseret for de 22 vand/ jord regulerede PFAS-forbindelser, samt Kemikaliekøleskab med udsug Temperaturkontrolleret kemikalieopbevaring Personsikkerhed på 15 sekunder Mød os på LabDays i Århus 13-14 September 2023 Jernholmen 48D • 2650 Hvidovre Kontakt os for yderligere oplysninger Telefon 7015 3388 E-mail: Jesper Krone • jk@scotsman.dk - Dansk Kemi, 104, nr. 4, 2023 www.scotsman.dk 31
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her