BOGANMELDELSE n kemisk bindingsteori, stofmængdeberegninger, introduktion til syre-basekemi, redoxkemi og eksempler på organisk kemi. I ”Videre med kemi” (løftet fra C- til B-niveau) får vi kemisk ligevægtsteori, udvidelse af syre-basekemi med pH-beregnin ger, væsentlige udvidelser af organisk kemi - alt i alt områder, som må forventes til et bogsystem, som sigter mod kemi B. Den overvejende systematiske præsentation følger hovedsage ligt en traditionel fremstilling af de faglige områder, hvor det især er eksemplificeringen af det faglige indhold, som diffe rentierer sig i forhold til andre lærebøger. Det synes jeg også, er i orden, da det vil være for meget at forlange, at ”alt skal være nyt”, fordi der er tale om et nyt lærebogssystem - fagets formelle rammer skal også overholdes. Forcen ligger i de mange referencer til biologiske områder, både i selve teksten, eksemplerne og temaer. Visse steder undrer valget af fagligt indhold mig dog, for eksempel i ”Videre med kemi” omtales heterogene ligevægte, blandt andet ved saltes opløselighed i vand, fordelingskonstanten og -forholdet i forbindelse med fordelingsligevægte. Om råderne er ikke en del af kernestoffet på kemi B-niveau, og derfor undrer det mig, at det er medtaget (fagligt er beskri velserne i orden), da der er rigeligt med supplerende stof at tage fat i for eksempel i temaerne. Den enkelte lærer skal se kritisk på, hvad der er nødven digt i sin undervisning. Dette gælder også, hvis ”I gang med kemi” kun skal benyttes til kemi C-niveau, og ikke som en del af et samlet kemi B. For eksempel introduceres spektrofotometri i bogen, men den eksperimentelle metode er kun kernestof på B-niveau, så det er vigtigt, at den enkelte lærer vurderer relevansen for sin undervisning. Det samme gør sig gældende for en del af referencerne til biologi - vil elever på et kemi C hold normalt have forudsætninger for at kunne inddrage disse i kemiundervisningen? Generelt er det dog fint, at lærebogssystemet giver bud til undervisningen på muligheder for inddragelse af fagligt stof, der går ud over kernestoffet. De to lærebøger udgør kernen i lærebogssystemet, men faktisk står de ikke alene. Sammen med bøgerne tilbydes også materialer, hvor især bøgernes figurer, arbejdsspøgsmål til de enkelte kapitler og vejledninger til eksperimenter er af interesse for en underviser. Ekstramaterialerne kan hentes på nettet og er frit tilgængeligt for alle. Tæt kobling til biologi Generelt er lærebøgerne godt skrevet. Dog er der steder, hvor sætninger bliver lange og mættet med indhold, som bliver vanskeligt at læse for nogle elever. I teksten inddrages også ofte biologiske referencer som omtalt tidligere. Dette kan både være en fordel og en ulempe afhængigt af sammenhængen, som lærebøgerne skal bruges i. For eksempel står der i forbindelse med addition: ”En lignende addition sker i cellernes mitochon drier, når stoffet fumarat omdannes til malat i citratcyklus, som en del af respirationsprocessen” (”Videre med kemi, side 139). For elever med biologi på et højt niveau vil denne type eksempler give en god kobling - kemisk viden kan styrke den biologiske forståelse. Men for en elev, som ikke har biologi på A- eller B-niveau, vil sådanne referencer kunne virke forstyr rende - er det et vigtigt eksempel eller ej for forståelsen af det kemifaglige indhold? Temaerne har fokus på at sætte det behandlede kemi ske stof i en anvendelsesorienteret sammenhæng. Der er især tale om biologisk orienterede emner. Det vil sige, det kemifaglige stof knyttes i væsentligt omfang til biologifa get. Der er selvfølgelig undtagelser, for eksempel et tema om farvede uorganiske forbindelser, men langt hen ad vejen sættes kemifaget i relation til biologi. Dette gælder ikke kun i temaerne, men også i teksten, der beskriver den mere systematiske gennemgang af det faglige stof. Den tætte sam menknytning af det kemifaglige til biologi kan både ses som en styrke og en svaghed. Bogsystemet vil være velegnet til en klasse med studieretningen biologi A-kemi B i stx, især klasser, hvor kemi- og biologilærerne har mulighed for at koordinere deres undervisning. Der vil være rige muligheder for tværfagligt samarbejde. Men for andre typer hold, hvor biologi ikke har en fremtrædende plads, for eksempel i andre naturvidenskabelige studieretninger eller hf, vil det kræve en del af læreren at sortere i teksten eller supplere med andre materialer eller forklaringer. Opsamlende så udgør de to lærebøger med materialerne på nettet et sammenhængende lærebogsystem, som når rundt om kemifagets B-niveau kernestof og med mulighed for at ind drage passende områder af supplerende stof. De tætte referen cer til biologi (temaer, eksempler) giver oplagte muligheder for faglige samarbejder i for eksempel en studieretning med biologi A og kemi B (i stx), men den tætte tilknytning til biologi gør nok lærebogssystemet mindre interessant og sværere at bruge for et rent kemi C-hold eller i studieretninger, hvor det faglige samspil med andre naturvidenskabelige fag eller matematik er mere i fokus. E-mail: Keld Nielsen: Keld.Nielsen@kggym.dk OTTO – DIGITAL SERVICE FRA BUSCH OTTO overvåger dine vakuumpumper, overalt, når som helst. Se tilstanden af din proces eller vakuumpumpe ns med vores digitale service. OTTO sender automatisk beskeder til Busch i tilfældet af forstyrrelser i din proces. Oplev fordelen af tilstandsovervågning. Busch Vakuumteknik A/S 87 88 07 77 info@busch.dk www.buschvacuum.com - Dansk Kemi, 103, nr. 3, 2022 25
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her