FORSKNINGSINFRASTRUKTUR n Figur 2. Medlemmer af ACTRIS-DK - fra venstre mod højre: Teis Mikkelsen, Merete Bilde, Ebba Dellwik, Andreas Massling, Karsten Fuglsang, Kristian Oluf Sylvester- Hvid, Lise-Lotte Sørensen, Matthew S. Johnson, Henrik Skov og Henrik Kjærgaard. kalibreringscentre og datacentre i Europa. ACTRIS formidler infrastruk tur og data af høj kvalitet inden for atmosfæriske videnskaber og luftkva litet. ACTRIS kom på den europæiske forskningsinfrastruktur ESFRI i 2016, og forventes i efteråret 2022 at blive et Europæisk Forskningsinfrastrukturkon sortium (ERIC), hvor også rapportering af langtidsmålinger af kortlivede stoffer vil påbegyndes. ACTRIS er program met, hvor nye forskningsudfordringer vil blive defineret i EU, hvor instru menter og teknikker vil blive udviklet og testet, og hvor analysekvaliteten af målinger vil blive sikret og standardi seret. Ligeledes er ACTRIS det forum, hvor mange nye fælles EU-projekter initieres. I øjeblikket er der 14 lande med i ACTRIS, og vi opnåede i 2021 støtte fra programmet Danish Roadmap for Research Infrastructure til at op rette et dansk infrastruktur konsortium ACTRIS-DK (www.projects.au.dk/ actrisdk/; https://ufm.dk/en/publicati ons/2020/danish-roadmap-for-research- infrastructure-2020), hvorved Danmark får glæde af de centrale aktiviteter og initiativer, der foregår på europæisk ni veau, og samtidig midler til at opgradere eksisterende forskningsinfrastruktur og bygge nyt, hvor dette er påkrævet. Formålet med ACTRIS-DK er at etablere topniveau forskningsinfra strukturer i Danmark for at studere aerosoler, reaktive gasser og skyer. Vi etablerer en kombination af udendørs observatorier og laboratorier for at kunne tilbyde en unik forskningsmu lighed og for at kunne give det danske samfund en forskningsbaseret platform, så miljøpolitiske beslutninger vedrøren de luftkvalitet og klima besluttes på det bedst mulige videnskabelige grundlag. Desuden skal infrastrukturen anvendes til uddannelse af nye generationer af atmosfæreforskere. ACTRIS-DK er bredt funderet i Dan mark og har partnere fra danske univer siteter: Danmarks Tekniske Universitet - DTU (Institut for Vand og Miljøtekno logi og Institut for Vindenergi), Kø benhavns Universitet (Kemisk Institut), Aarhus Universitet (Kemisk Institut og Institut for Miljøvidenskab). Desuden er der en brugergruppe bestående af Teknologisk Institut, Force Technology og Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. ACTRIS-DK er åbent for nye medlem mer, dog uden at kunne få del i bevil lingen til nye infrastrukturer, men som medlem af brugergruppen. Et centralt krav i ACTRIS og som vi finder meget vigtigt, er, at data skal følge FAIR-prin cippet (engelsk: Findable, Assessible, Intercomparable og Reuseable). Disse forhold skal sikre, at projektet får så stor udbredelse som muligt og at opnåede resultater fremover også vil kunne gen anvendes. Vores resultater bliver således rapporteret til ACTRIS’ databaser, for eksempel www.ebas.nilu.no/. ACTRIS-DK består af fire viden skabelige platforme. To af dem er luftobservatorier og to er eksperimen telle laboratorier specielt designet til at studere specifikke atmosfæriske proces ser (figur 1). Den ene platform er et allerede eksisterende luftobservatorie, der er lokaliseret på Villum Research Station i Nordøstgrønland, hvor der hovedsage ligt vil ske en opgradering, så det følger ACTRIS’ retningslinjer og protokoller. Den anden platform er et nyt observato rium og ligger på Risø (ved Roskilde). Desuden er der to laboratorier, hvor atmosfære, kemiske og fysiske proces ser kan studeres i detaljer. Det ene er placeret på Københavns Universitet og vil fokusere på processer i bymiljø samt test af nye instrumenter, og det andet er placeret på Aarhus Universitet med henblik på at studere partikeldannelse samt partiklers skæbne i den globale atmosfære under forskellige klimatiske forhold. Som noget helt særligt kan kam meret simulere atmosfæriske betingelser ved lave temperaturer som for eksempel findes et stykke oppe i troposfæren eller ved polerne. Disse fire platforme vil blive beskre vet i kommende selvstændige artikler her i Dansk Kemi, hvor platformene vil blive præsenteret mere i detaljer og hvor eksempler på deres anvendelse vil blive givet. Opstarten af ACTRIS-DK blev besværliggjort af nedlukningerne på grund af covid-19-epidemien, men i januar lykkedes det os at få arrangeret vores første ACTRIS-DK-workshop, hvor vi planlagde fremtidige aktiviteter (figur 2). Tak/Acknowledgement ACTRIS-DK er støttet med 16,7 mil lioner kroner fra UFM, www.ufm.dk/en/ publications/2020/danish-roadmap-for- research-infrastructure-2020. E-mail: Henrik Skov: hsk@envs.au.dk (www.villumresearchstation.dk - www.projects.au.dk/actrisdk/) Reference 1. Kulmala, M., Build a global Earth observatory. Nature 2018, 553 (7686), 21-23. - Dansk Kemi, 103, nr. 3, 2022 15
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her