Side 8

n MILJØ Figur 2. De to forskellige ruter omkring Sortedamssøen (venstre) og en frivillig med en rygsæk med diverse påmonterede low-cost sensor noder (højre). man kan reducere sin egen personlige eksponering af luftforurening ved kun at benytte den vestlige side af søerne med væsentlig mindre trafik eller færdes ved søerne uden for myldretiden. dk), Ellermann et al., 2020). Projektet blev udført som en aktivitet under Big Data Center for Environment and Health (Bertha - https://projects.au.dk/bertha/) støttet af Novo Nordisk Fonden. Tak I månederne inden målekampagnen foregik en rekruttering af frivillige, og 24 personer (både studerende og erhvervsaktive) tilmeldte sig. De skal alle have en stor tak for at komme og gå rundt om søen - i alt slags vejr. Uden dem ville studiet ikke kunne lade sig gøre. Derudover skal professor Zorana Jovanovic Andersen og hendes gruppe ved Folkesundhedsvidenskab på Kø- benhavns Universitet takkes for at dele deres lokaler og kaffemaskine under målekampagnen. Til kalibrering og sam- Figur 4. Forureningskort for en af gåturene på Rute 2 i kampagnen. menligning blev der anvendt måledata fra det danske luftkvalitetsmåleprogram under Novana (Aktuelle målinger (au. E-mail: Louise Bøge Frederickson: frederickson@envs.au.dk Referencer Ellermann, Thomas; Nygaard, Jesper; Nøjgaard, Jacob Klenø; Nordstrøm, Claus; Brandt, Jørgen; Christensen, Jesper Heile; Ketzel, Matthias; Massling, Andreas; Bossi, Rossana; Frohn, Lise Marie; Geels, Camilla; Jensen, Steen Solvang. The Danish Air Quality Monitoring Programme: Annual Summary for 2018 . Aarhus: Aarhus Universitet, 2020. 83 s. (Scientific Report from DCE - Danish Centre for Environment and Energy; Nr. 360). Figur 3. Gennemsnitskoncentrationerne af NO 2 (venstre), O 3 (midte) og PM 2.5 (højre) for Rute 1 (blå), Rute 2 (rød) og baggrund (grøn) over hele måleperioden. Hver søjle er et gennemsnit af de forskellige sensorer på den respektive rygsæk. Bemærk de forskellige aksegrænser. 8 Dansk Kemi, 102, nr. 6, 2021 -

Side 9

KORT NYT n Nobelprisen 2021 i kemi – Asymmetrisk organokatalyse Dette års Nobelpris i kemi er givet til Benjamin List fra Max- Planck-Instituttet i Tyskland og David W.C. MacMillan fra Princeton University i USA. En kemisk reaktion vil over tid finde sin ligevægt mellem re- aktanter og produkter. En katalysator deltager i reaktionen ved at tilbyde en alternativ overgangstilstand for reaktionen. Dette sænker aktiveringsenergien og betyder, at reaktionen forløber hurtigere end den ikke-katalyserede reaktion. Katalysatoren forbruges ikke i reaktionen, og derfor kan en molekylekataly- sator omdanne mange molekyler reaktant til produkt. Før 2000 var de fremherskende katalysatorer enten metalbaserede eller enzymbaserede. Ammoniakfremstilling til brug i kunstgødning sker fortsat i dag ved en metalbaseret katalyse kaldet Haber- Bosch processen tilbage fra 1908, og danske Haldor Topsøe er førende inden for produktionen af katalysatorer, som har gjort denne reaktion meget mere effektiv. Enzymer er meget speci- fikke katalysatorer, som ofte udelukkende reagerer med speci- fikke substrater/reaktanter. I glukoseproduktion fra majsstivelse bruges i dag få ppm enzym til denne omdannelse, og glukosen bruges efterfølgende enten til fødevarer eller ethanol. Benjamin List og David W.C. MacMillan åbnede i 2000 op for en tredje type katalysator - nemlig organiske forbindelser. 30 år tidligere havde andre forskere vist, at aminosyren prolin kunne virke som katalysator, men forskningen fortsatte ikke nævneværdigt inden for dette felt. I år 2000 viste Benjamin List, at man kunne bruge prolin som katalysator til at danne et asymmetrisk molekyle. Samtidigt undersøgte David M.C. MacMillan brugen af forskellige organiske molekyler til at katalysere Diels-Alder reaktionen, og i disse forsøg observe- rede han også en iøjnefaldende asymmetrisk præference i disse katalysatorer. Denne opdagelse af brugen af organiske molekyler som kata- lysatorer for at danne asymmetriske molekyler giver store mu- ligheder, blandt andet inden for fremstilling af lægemidler, hvor en del aktivstoffer er asymmetriske. Et asymmetrisk stof vil udgøres af sig selv og et spejlbillede (enantiomerer), og sam- men kaldes de en racemisk blanding. Rent kemisk vil disse to stoffer opføre sig helt ens, men for eksempel i et menneske vil de ofte have forskellig biologisk effekt, og de vil optages, virke, nedbrydes og udskilles forskelligt. Derfor har myndighederne løbende indført strengere og strengere krav til dokumentation for racemiske blandinger, så man gør rede for hver enantiomer alene. Disse dokumentationskrav for en racemisk blanding er yderst omkostningstunge, og farmaceutiske virksomheder verden over vil gå meget langt for at undgå dette. Oprensning af den aktive enantiomer er stadig en særdeles bekostelig proces. Derfor kan en organisk katalysator, der selektivt danner den virksomme enantiomer, vise sig særdeles værdifuld. Danmark har været, og er, meget stærkt repræsenteret inden for asymmetrisk organokatalyse ved professor Karl Anker Jør- gensen, som også har udført særdeles banebrydende forskning inden for dette felt og publiceret et utal af artikler. Han modtog Det er Det Kongelige Svenske Videnskabs- akademi, der uddeler Nobelprisen. således i 2019, som den første i 30 år, H.C. Ørsted Medaljen i guld, som gives for fremragende videnskabelige arbejder inden for fysikkens og kemiens områder. Der skal være tale om forskning i verdensklasse. Kristian Krogh, medlem af fagredaktionen OPLEV VORES VAKUUMLØSNINGER TIL LABORATORIER OG R&D Med det største udvalg af vakuum teknologier, er Busch en unik partner til at levere pålidelige og økonomiske løsninger, der er specielt udviklet til din applikation. Stol på en pålidelig vakuum partner. Stol på Busch. Busch Vakuumteknik A/S +45 87 88 07 77 info@busch.dk www.buschvacuum.com - Dansk Kemi, 102, nr. 6, 2021 9

    ...