LEDER Forskning med professions- højskolerne I 2014 fik Danmarks professionshøjskoler et nyt lovgrundlag, hvori det blev gjort klart, at professionshøjskolernes uddannelser skal bygge på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder og viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet mod, samt at sek- toren skal varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund. Formålet er at komme med ny viden om og løsninger på erhvervs- og professionsrettede udfordringer (LBK nr 936 af 25/08/2014). De fleste professionsuddannelser har haft forsknings- og udviklingsaktivite- ter i mange år. Men siden 2014 er der sket en udbygning af området, kraftigt støttet af øremærkede globaliseringsmidler. Anno 2021 er landskabet meget broget. Professionshøjskolerne har valgt forskellige veje og inden for den en- kelte kan der være stor forskel mellem de enkelte uddannelser. Nogle er meget udviklingsorienterede, mens andre er forskningstunge. Nogle uddannelser som for eksempel laborantuddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP) er orienteret mod det teknisk-naturvidenskabelige område. De fleste uddannelser bedriver dog professionsforskning, som er forskning rettet mod professionens udøvelse, for eksempel sygeplejeforskning. På KP er forsknings- og udviklingsaktiviteterne forankret i uddannelserne og ledes af docenter og uddannelsesledere i fællesskab. Andre professionshøj- skoler har i stedet opbygget forskningscentre. Uanset ” Vi ønsker det eksterne samarbejde og ser gerne forskere og studerende fra universiteterne hos os organiseringen, så er det fælles for alle: Der skal skaf- fes ekstern finansiering. Herved adskiller professions- højskolerne sig ikke fra universiteterne. Det er derfor også naturligt, at mange aktiviteter finder sted i såvel konkurrence som i samarbejde med universiteterne. Ligesom både offentlige institutioner og private virk- somheder er naturlige partnere. En udfordring er dog mangel på repræsentation af professionshøjskolerne i for eksempel de forskningsfaglige råd og i fondsbestyrelser. På KP’s laborantuddannelse har vi opbygget et tæt samarbejde med stærke forskningsmiljøer på Københavns Universitet og DTU, vi deltager i EU- projekter og laver industriforskning sammen med danske og udenlandske virksomheder. Temaet er ”bioaktive stoffer og biologiske processer” med fokus på udvikling og validering af automatiserede analysemetoder til analyse af små sekundære metabolitter i jord, vand og planter. Forskningen finder sted i dedikerede laboratorier, hvor fastansatte laboranter og ph.d.-studerende står for den daglige forskning sammen med særligt talentfulde studerende. Vi ønsker det eksterne samarbejde og ser gerne forskere og studerende fra uni- versiteterne hos os. Til gavn og glæde for fremtidens laboranter og det danske samfund. Lars Holm Rasmussen, docent, ph.d. og Merete Norsker Bergsøe, fungerende uddannelsesleder, ph.d., Laborantuddannelsen, Københavns Professionshøjskole 4 Dansk Kemi, 102, nr. 3, 2021 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her