KORT NYT n Sojaalternativer kan have uheldige effekter på børns sundhed En rapport, som DTU Fødevareinstitut- tet har udarbejdet, peger på, at der er grund til at holde et vågent øje med soja, hvis det bruges som ensidigt alternativ til animalske fødevarer, og når det gælder børn. Der ses i dag en stigning i indtaget af plantebaserede fødevarer i de nordi- ske lande. Soja er en af de kilder, der er kørt i position som et alternativ til fødevarer af animalsk oprindelse. DTU Fødevareinstituttet har derfor udarbej- det en rapport for Nordisk Ministerråd med henblik på at undersøge ernærings- mæssige og toksikologiske (sundheds- skadelige) konsekvenser af stigende sojaindtag blandt børn og gravide kvinder (ufødte børn) i de nordiske lande. I rapporten er der regnet på et scenarie med en kost, hvor hakket kød, pålæg og mejeriprodukter er substi- tueret med sojabaserede alternativer. Rapporten viser, at i en sojasubstitueret kost er indtaget af soja højere hos børn end hos kvinder. Dette kan tilskrives et højere indtag af mælkeprodukter blandt børn. Omtrent 60 procent af indtaget af soja stammer nemlig fra, at mejeri- produkter som mælk og flødeprodukter erstattes med sojabaserede drikkeva- rer blandt børn. Indtag af forskellige mikronæringsstoffer ændrede sig i den sojasubstituerede kost, men gav ikke anledning til en ændring i graden af opfyldelse af de anbefalede niveauer. Via en litteratursøgning blev der for- søgt at identificere relevante dyreforsøg og humane studier til en forbedret risiko- vurdering af isoflavoner, som soja er rig på. For genistein kunne forsøgsdyrsdata anvendes til at foreslå toksikologiske grænseværdier for gravide kvinder (ufød- te børn) på 0,09 mg/kg legemsvægt per dag og for børn på 0,07 mg/kg legems- vægt per dag. Det estimerede indtag af genistein fra en væsentligt sojasubsti- tueret kost, vurderedes ikke at udgøre en sundhedsmæssig risiko for gravide kvinder (ufødte børn). Derimod kan en sundhedsmæssig risiko ikke udelukkes for børn, der spiser en ensidigt sojasub- stitueret kost (middel indtag 0,16-0,19 mg genistein/kg legemsvægt per dag). Et så højt indtag af genistein formodes at give en øget risiko for at gå tidligt i puberteten og for at få fertilitetsproble- mer og brystkræft senere i livet, oplyser Julie Boberg, der er en af forfatterne til rapporten. Julie Boberg understreger, at hvis animalske produkter erstattes med et mere varieret udvalg af plantealter- nativer baseret på for eksempel havre, hvede, ærter o.l., vurderes sojaindtaget ikke at blive problematisk. Kilde: DTU Fødevareinstituttet Mykotoksiner Sommeren er snart over os, og derfor er det væsentligt at fokusere på mykotoksiner. Hvor, hvornår og hvor ofte skal prøverne tages? Udviklingen forud for høsten påvirkes af vejrforholdene, udviklingen efter høst afhænger af opbevaringsforhold. Dette giver visse udfordringer i forhold til risikostyringen af mykotoksiner, da de spredes uhomogent. Dermed problematiseres hvor, hvornår, hvor ofte, og hvor mange prøver, der skal analyseres. Vi tilbyder en bred vifte af metoder til både kvantitative og kvalitative mykotoksinanalyser. Scan QR-koden og læs mere Food Diagnostics A/S | Søndre Kajgade 7-9, 8500 Grenaa | info@fooddiagnostics.dk | Tlf.: +45 87591666 Følg os på LinkedIn - Food Diagnostics A/S - Dansk Kemi, 102, nr. 3, 2021 19
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her