Dansk Kemi—Side 18

Dansk KemiFoto: Lars Holst Hansen. ■ MILJØ/GASSER Undersøgelse af kollapset permafrostområde Kollapset permafrostområde tilbageruller 400 års optag af kulstof i løbet af en enkelt sommer. Af Johan Scheller og Torben Røjle Christensen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet I Grønland og resten af Arktis er der fuld gang i målingerne af drivhusgasserne kuldioxid og metan i den korte polarsommer. I maj-juni, når feltsæsonen for alvor begynder, og frosten forlader den øverste del af jorden, forsøger forskere at kvantiﬁcere mængden af drivhusgasser, der bliver udvekslet mellem økosystemerne på landjorden og atmosfæren. I sommermånederne stiger både optaget og udledningen af kulstof markant, som følge af henholdsvis fotosyntese og respiration. Det er netop balancen mellem optag og udledning, der er særlig interessant. For ud over de sædvanlige sæsonmæssige mønstre med lav aktivitet om vinteren og øget aktivitet om sommeren [1], er denne balance under forandring, fordi klimaet bliver varmere og vådere [2]. Forhold omkring forskningsstation Zackenberg Ved forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland har man siden sommeren 1995 moniteret de omkringliggende økosystemer. Her er der en tydelig tendens mod at aktivlaget, dvs. den øverste del af jorden, der når at tø op i løbet af sommeren, bliver gradvist dybere [3]. Derudover bliver den øverste meter også gennemsnitligt varmere, ﬁgur 1, og det betyder øget respiration af de store mængder organisk materiale, der er lagret i den øvre del af jorden. Som det er nu, er der samlet set et netto-optag af kulstof fra atmosfæren til økosystemerne i området, for som temperaturen stiger, foregår der også en stigning i fotosyntese, som opvejer den øgede respiration. Figur 2. Dronebillede taget i sydvestlig retning med forskningsstationen Zackenberg i baggrunden. Den hvide linje indrammer termokarst-undersøgelsesområdet, der er vist i detalje i figur 3. Figur 1. Årlige afvigelser i temperatur i perioden 1996-2018 fra en nærliggende dybdeprofil. Afvigelserne er relative til gennemsnitsværdierne fra hele den pågældende periode. Mørkegrå værdier repræsenterer utilstrækkelige data. For gennemsnitsværdier i den nederste række i hvert diagram har vi tilladt op til to manglende værdier, som det eksempelvis ses i 2005. Figur 3. Termokarsten er analyseret for rumlige forandringer fra juni 2014 til september 2018 ved hjælp af dronebilleder. Ved at processere hundredvis af dronebilleder, kan den rumlige udbredelse af termokarsten analyseres over tid. 18 Dansk Kemi, 101, nr. 3, 2020 -Side 17Side 19

Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her

TechMedias mange andre fagblade kan læses her