■ CORONA Coronavirus binder sig til ACE-2-enzymet, som normalt er et enzym, vi ønsker meget af. Det beskytter mod lungefibrose (dvs. tab af lungevæv) og mod hjerte-karsygdomme [12]. Virus kan resultere i lungebetændelse, akut lungesvigt (ARDS), blodforgiftning (sepsis), septisk shock og mulig død. Dødsrisikoen forstærkes, hvis man har en høj alder, eller hvis man i forvejen lider af forhøjet blodtryk, iskæmisk hjertesygdom, diabetes eller hvis man har tegn på blodprop eller blodforgiftning [7]. Har man alvorlige symptomer, peger forskning på, at de små fimrehår (cilierne) i luftrøret holder op med at fungere. Cilierne beskytter luftvejene ved at fjerne overskydende sekret og når de er ude af funktion, ryger sekretet ned i lungerne. Det gør det svært at trække vejret og optage ilt. Dermed får kroppen for lidt ilt, hvilket andre organer vil lide under. Dertil risikerer kroppens immunforsvar at overreagere og skabe endnu større skader. Forskere peger blandt andet på, at virusset kan trigge en række immunhormoner, der påvirker blodets evne til at størkne. Det, i kombination med den manglende ilt, gør, at man kan få vævsskader i kritiske organer som for eksempel nyrerne, og så kan organerne begynde at sætte ud et efter et. Det kan resultere i, at nogle patienter dør [8]. Et kinesisk studie, beskrevet i New Scientist, peger netop på, at aldersrelateret svækkelse af immunsystemet i kombination med forøget inflammation kan fremme virusreproduktion, altså medføre, at mængden af virus i kroppen bliver endnu højere [9]. En lille krølle er, at coronavirus binder sig til receptorer på celler i de dybe luftveje i lungerne, hvilket kan give en kraftig lungebetændelse. Her får virus muligvis selskab af bakterier, der kan forstærke infektionen – det er stadig ikke afdækket. Til sammenligning binder influenzavirus sig til receptorer i næse, mund og svælg og ikke i de dybe luftveje [9]. Immunitet Efterhånden som mange i en befolkning bliver smittet med en virus, opstår der immunitet. Jo flere der har været smittet, jo sværere bliver det for virusset at smitte. Immunitet opstår, fordi immunsystemet genkender molekyler på overfladen af virus, og derfor producerer antistoffer, som slår viruspartiklerne ihjel [10]. Den 26. marts publicerede forskere på Sahlgrenska Universitetssjukhuset, Corona: Latin for en krone. Navnet henviser til de pigge, der stikker ud fra coronavirus i alle retninger og som kan ses i et elektronmikroskop at man nu er et skridt nærmere på svaret på, hvorvidt den svenske befolkning har udviklet immunitet mod coronavirus. Ved at analysere blodet fra patienter som havde haft covid-19, kunne forskerne se, at patienterne havde udviklet antistoffer mod virus. Forhåbningen er, at de dermed også har udviklet immunitet [11]. Fordelen ved testen er ifølge forskerne, at den kan tages på personer, som aldrig har været konstateret smittede med covid-19 og personer, som har været mistænkt for at være smittede. Det kan give en større mulighed for at afdække, hvor stor en andel af befolkningen der har udviklet antistoffer, og hvor mange der er blevet immune. Eftersom coronavirus er så ny, er det svært at vide, hvor længe immuniteten varer, men de svenske forskere vurderer, at udviklingen af antistoffer mindst giver immunitet tre-seks måneder [11]. Dette ved man dog ikke nok om på nuværende tidspunkt til at kunne vurdere sikkert. Ifølge forskeren kan analysen bruges på svenske sygehuse i slutningen af april. Der vil kunne tages op mod 200 test om dagen. Der laves også studier af antistoffer mange andre steder, deriblandt i Holland og Finland. Medicin og vaccine Over hele verden arbejder forskere på 12 Dansk Kemi, 101, nr. 3, 2020 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her