KORT NYT I Nyt om … … Skorpiongift indeholder et alkaloid H3CO HO O N H OCH3 N NH Der har hidtil kun været isoleret polypeptider og proteiner fra skorpiongift. Der er nu blevet isoleret et alkaloid fra giften fra en 4 cm stor skorpion Megacarmus gertschi, der lever i Mexico. Alkaloidet, som udgør en væsentlig del af skorpionens gift, er identificeret som (Z)-N-(2-(1H-imidazol-4-yl)ethyl)-3-(4hydroxy-3-methoxyphenyl)-2-methoxyacrylamid som vist. Det er blevet syntetiseret i 73 procent udbytte ud fra histamin og vanillinderivater. Forbindelsen minder i struktur om stoffer, der kan sænke blodtrykket. Carl Th. An Alkaloid from Scorpion Venom: Chemical Structure and Synthesis, Journal of Natural Products, 2018, 81 side 1899. DOI: 10.1021/acs. jnatprod.8b00527. Indstil kandidater til Den danske polymerpris – ATV | Elastyrenprisen 2020 Den danske polymerpris – ATV | Elastyrenprisen uddeles hvert år til en forsker, der har udmærket sig gennem nytænkning og markante resultater inden for kemisk forskning i og udvikling af syntetiske eller biologiske polymerer til medicinsk anvendelse. Forskere fra såvel universiteter som det private erhvervsliv kan komme i betragtning. Prisen er på 100.000 kroner og uddeles på ATV’s årsmøde. Prisen gives som en personlig anerkendelse og kan deles mellem flere prismodtagere. Indstilling eller ansøgning sendes senest fredag den 21. februar 2020 til ATV på atvmail@atv.dk. Yderligere oplysninger ved henvendelse til chefsekretær Lise Thurmann på telefon 45 88 13 11 og på www.atv.dk Lektor Henrik Birkedal er en internationalt yderst anerkendt forsker. Han er førende inden for sit felt, specielt hvad angår forskning i og udvikling af selvhelende polymergeler. FRA PRISKOMITEENS BEGRUNDELSE FOR AT TILDELE PRISEN I 2019 TIL LEKTOR HENRIK BIRKEDAL, INSTITUT FOR KEMI, AARHUS UNIVERSITET - Dansk Kemi, 100, nr. 8, 2019 7
Del
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her