n KEMITEKNIK Fremtidens bæredygtige samfund kan baseres på grøn metanol Voksende elproduktion fra fluktuerende, vedvarende energikilder kalder på en effektiv lagrings- og distributionsteknologi. Decentrale metanolanlæg, som fremstiller metanol fra vedvarende el og lokale CO2-kilder, vil kunne sikre effektiv energiudnyttelse, men det kræver udvikling af nye, mere aktive katalysatorer. Af Niels Dyreborg Nielsen, Anker Degn Jensen og Jakob Munkholt Christensen, DTU Kemiteknik Olie- og gasressourcerne er begrænsede, hvorfor fremtidens bæredygtige energiform er el fra vedvarende energikilder [1], men det rejser spørgsmålet, hvordan el kan lagres effektivt til brug på vindstille og overskyede dage med højt elforbrug? Det ideelle lagringsmedie er effektivt til op- og afladning og besidder en høj energitæthed. Nutidens batteriteknologier er udfordrede på grund af deres lave energitæthed, mens lagring i form af brint dannet fra elektrolyse af vand også har en begrænset energitæthed. En mulig løsning er at anvende denne brint til produktion af flydende kemikalier som metanol med markant højere energitætheder som vist i figur 1. Foto: Colourbox Figur 1. Energitæthed af forskellige kemikalier (nedre brændværdi, LHV, er anvendt) og batteriteknologier [2]. Fremtidens bæredygtige metanolsamfund Figur 2 illustrerer konceptet bag bæredygtig metanolproduktion baseret på en CO2-neutral cyklus. Energilagring som metanol inkluderer vandelektrolyse, hvor vedvarende el driver spaltnin- 16 Dansk Kemi, 100, nr. 7, 2019 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her