Grundstofnavnene i arbejde for kemien. III. Af Ture Damhus I de to første artikler beskæftigede vi os med støkiometriske navne [1] og stamhydridnavne [2]. Vi skal nu se på yderligere anvendelser af grundstofnavnene, hvor de bliver mishandlet på det groveste, men stadig kan genkendes. Som sædvanlig har vi en tabel med udvalgte grundstofeksempler, tabel 1. Vi skal se på udskiftningsnomenklatur, HantzschWidman-systemet og nodalnomenklatur. Udskiftningsnomenklatur [4] Carbonatomerne i kæder og ringe kan udskiftes med heteroatomer. En meget generel teknik ved navngivning af sådanne afledte forbindelser gør brug af ’a’-formerne af grundstofnavnene som ses i tabel 1. Figur 1 viser nogle eksempler, som vist forklarer sig selv. (Men for at lave navnene skal man vide, at nummereringerne af skeletatomerne vælges, så man får det leksikografisk laveste samlede talsæt, og at ’a’-præfikserne derefter ordnes efter periodesystemet ”læst bagfra”, altså ikke alfabetisk). For kæder har IUPAC besluttet, at man skal op på fire heteroatomer, før man begynder at bruge ’a’-formerne. Jeg skal ikke her forsøge at forsvare den beslutning, som jeg ikke har haft nogen indflydelse på, men det betyder i hvert fald, at det ikke er muligt med smarte løsninger som at kalde diethyl ether for 3-oxapentan, dimethyldisulfid for 2,3-dithiabutan eller hexamethylendiamin for 1,8-diazaoctan. De systematiske navne for disse tre forbindelser er hhv. ethoxyethan, (methyldisulfanyl)methan og hexan-1,2-diamin; der anvendes altså her forskellige andre procedurer inden for organisk nomenklatur. På dette punkt var vi desværre lidt for friske i den oprindelige Kemisk Ordbog [5]. − Det afsluttende ’a’ i præfikserne fjernes ikke ved vokalsammenstød, altså for eksempel når ’sila’ møder ’undecan’, figur 1. Figur 1. Til venstre 7,10-dioxa-2-thia-4-silaundecan, til højre 1,6,11-trithia-3,9-diphosphacyclotetradecan. Grundstofnavn Andet navn Al aluminium Sb antimon stibium (latin) As arsen Bi bismuth Pb bly plumbum (latin) B bor Br brom C carbon kulstof 3) Cl chlor F fluor Ga gallium Ge germanium In indium I iod N nitrogen O oxygen azote (fransk); kvælstof 3) (om dinitrogen, N2) ilt 3) (om dioxygen, O2) P phosphor Se selen Si silicium S svovl sulfur (latin); theion (græsk) Te tellur Tl thallium Sn tin stannum (latin) a-præfiks alum(in)a 2) stiba arsa bisma plumba bora broma carba 4) chlora fluora galla germa inda/indiga 5) ioda aza oxa phospha selena sila thia tellura thalla stanna y-fragment aluminy stiby arsy bismy plumby bory bromy carby chlory fluory gally germy indy iody azy oxy phosphy seleny sily sulfy tellury thalla stanny 1) Samtlige sådanne præfikser og fragmenter kan ses i Red Book 2005 [3], Table X. 2) I udskiftningsnomenklatur anvendes 'alumina', i H-W anvendes 'aluma'. Dette fremgår ikke i [3]. 3) Trivialnavn. 4) Anvendes i særlige tilfælde, når andre atomer erstattes med carbon, fx i polyborannomenklatur. 5) I udskiftningsnomenklatur anvendes 'inda', i H-W anvendes 'indiga'. Dette fremgår ikke i [3]. Tabel 1. Udvalgte grundstofnavne og tilhørende præfikser og fragmenter til udskiftningsnomenklatur, Hantzsch-Widman-navne og nodalnomenklatur. 1) Hantzsch-Widman-systemet For ringe anvendes teknikken ovenfor kun ved ringe med flere end ti skeletatomer. For mindre heterocykler findes der et system, som har over hundrede år på bagen, men er blevet revideret og forfinet flere gange siden: Hantzsch-Widmannomenklatur [4]. Nogle vil muligvis mene, at det har de aldrig hørt om, men almindelige navne som dioxin og thiazol er faktisk dannet inden for dette system, som vi nu ser nærmere på. Ideen er, at man bruger a-formerne af grundstofnavnene, tabel 1, til at betegne heteroatomer og en endelse (som sjovt nok kaldes ’stem’ på engelsk) til at vise ringstørrelsen og om forbindelsen er mættet eller maksimalt umættet, se tabel 2. Så for eksempel: man vil have et svovlatom og et phosphoratom i en mættet seksring i positionerne 1 og 3; det bliver til 1-thia-3-phosphinan. Man bemærker, at ’a’ i ’phospha’ her forsvinder ved sammenstød med endelsen ’inan’. Det er generelt i H-W, at ved vokalsammenstød forsvinder den første. 32 Dansk Kemi, 100, nr. 6, 2019 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her