HISTORISK KEMI n Grundstoffernes periodesystem fylder 150 år - og lidt om periodesystemet i den gymnasiale undervisning. I 1863 kendte man 64 grundstoffer, og først 12 år senere blev det næste opdaget. Figuren med grundstofferne, man kendte, da Mendeleev opstillede sit periodesystem i 1869, er taget fra Rancke-Madsen (1984) s. 92. Af Børge Riis Larsen, lektor emer., ph.d. I år er det 150 år siden, at den russiske kemiker Dmitri Ivanovitch Mendeleev (1834-1907) opstillede det periodesystem, som minder om det, vi anvender i dag. Vi kender også datoen: Det var 17. februar 18691. I årene forinden havde adskillige prøvet at arrangere grundstoffer, der var i familie med hinanden, i et system. Når Mendeleev er blevet kendt som opdageren af periodesystemet, skyldes det, at han var den første, der anvendte systemet, blandt andet til at forudsige nye grundstoffer, og at disse forudsigelser viste sig at være korrekte. Da han opstillede sit system, kendte man 64 grundstoffer. Disse blev ordnet efter stigende atommasser, og det viste sig så, at der herved blev dannet perioder, hvor det første grundstof i en periode i mange henseender lignede det første i den følgende periode osv. Det samme var tilfældet med det andet og det tredje osv. Det så altså ud som om, der fremkom grupper eller familier af grundstoffer. Der var en del huller i hans system, men det forklarede han ved, at disse svarede til grundstoffer, som endnu ikke var opdaget. I 1871 forudsagde han således eksistensen af to nye grundstoffer: gallium og scandium. Han forudsagde deres atommasser, massefylde og formlen for deres sulfater. Dette kom til at passe forbløffende godt, viste det sig, da grundstofferne blev fundet i 1875 og 1879. Og således havde man et smukt bevis for periodesystemets fortræffelighed2. I det følgende vil vi blandt andet se på, hvornår periodesystemet kom ind i gymnasielærebøgerne. Clean, Lean & Green - Dansk Kemi, 100, nr. 4, 2019 1 Villadsen (1991) s. 22. På Mendeleevs tid anvendte man den julianske kalender i Rusland. 17. februar 1869 her svarer til 1. 21 marts 1869 efter den gregorianske kalender, som blev anvendt i resten af Europa. Lee Naldal og Hvidtfelt Nielsen (2019) s. 13. 2 Villadsen s. 24f.
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her