Grundstofnavnene i arbejde for kemien. I. (Første del) Af Ture Damhus Vi kredser i år om jubilarerne IUPAC og det periodiske system (se [1,2,3] og artikelserien her i bladet af Jesper Bendix, også gennem hele 2019). I IUPAC er det Division II, Inorganic Chemistry, der varetager opgaven med godkendelse af grundstofnavne, som blev omtalt i den foregående artikel [3]. Uorganikerne dér har naturligvis også selv brug for navnene som sådan, men med den nuværende struktur [2] er det ellers Division VIII, der tager sig af at udarbejde nomenklaturanbefalinger og dermed brugen af grundstofnavnene og modifikationer af dem i navngivning af kemiske forbindelser. Det skal vi se lidt nærmere på i denne og følgende artikler. Hvad der følger, er IUPAC-nomenklatur omplantet til dansk som anbefalet af Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg. Udvalget har gennem tiden fået en del spørgsmål om navngivning af, og formelskrivning for, uorganiske forbindelser. Den oprindelige idé med ordlisten i Kemisk Ordbog [4] var at demonstrere nomenklaturregler ved eksempler, men af oplagte grunde har vi ikke mulighed for at medtage et repræsentativt udvalg af uorganiske forbindelser som opslagsord. Skulle dette forbavse læseren, vil jeg opfordre til at overveje eksempelvis, hvor mange blot nogenlunde simple kaliumsalte læseren kan komme i tanke om. Tilsvarende mange forbindelser vil kunne angives for næsten alle andre metalliske grundstoffer. En analog tankeøvelse kan udføres for ikke-metaller, hvor blot binære forbindelser hurtigt fører til et meget stort antal. I stedet er den primære funktion af ordlisten, der nu ligger som et googleagtigt søgefelt på Nomenklaturudvalgets hjemmeside Dansk Kemisk Nomenklatur [5], kort DKN, at vejlede ved at opslag af ældre navne fører læseren til navne, der følger nugældende regler. Man ser for eksempel, at ’klorbrinte’ er et ældre navn svarende til de nutidige navne hydrogenchlorid og chloran (mere om dette sidste i en senere artikel). Figur 1. Forbindelser med ’navne af binær type’ findes også i en almindelig husholdning. Der er for eksempel bordsalt (natriumchlorid), her tilsat ”jod”, altså kaliumiodid, og minsandten også tilsat siliciumdioxid (gæt hvorfor) [og i øvrigt ”natriumferrocyanid”, et mere kompliceret navn, som vi vender tilbage til]. Magnesia- og Alminox-tabletterne indeholder magnesiumoxid (eller -hydroxid) og saltsyren hydrogenchlorid. Epsom-saltet er magnesiumsulfat-heptahydrat, altså et binært navn med en lille udvidelse, som vi også vender tilbage til. De stærkt anløbne sølvskeer og -servietringe er nok overtrukket med sølv(I)sulfid, eller måske sølv(I)oxid, hvis de uforvarende er kommet en tur i opvaskemaskinen med et blegemiddelholdigt maskinopvaskemiddel. De smukke terninger i forgrunden er ikke fra køkkenet, men er en souvenir fra Mineralogisk Museum og består af pyrit, som er jern(II)[disulfid(2−)]. En historie om ”pyritsyge” kan i øvrigt på det varmeste anbefales [7]. Endelig skal vi i disse tider ikke glemme carbondioxid – en brusetablet arbejder i glasset til højre. Simple støkiometriske navne Men lad os prøve at råde lidt bod på manglen på en generel introduktion her. Vi vil støtte os til tabel 1, der viser et lille udvalg af grundstofnavne og modifikationer af dem til brug i nomenklatur. Den allersimpleste navnetype optræder ved navngivning af neutrale homoatomige enheder: - O2, dioxygen - O3, trioxygen - P4, tetraphosphor - S8, octasvovl - C60, hexacontacarbon Altså, strukturen er multiplikativt præfiks (orddel, som tilkendegiver, at den efterfølgende del skal ganges med et tal: di, tri, osv.) efterfulgt af grundstofnavnet. Navne som disse er rent støkiometriske; ’tetraphosphor’ siger i sig selv ikke noget om tetraederstruktur af molekylerne og ’hexacontacarbon’ fortæller principielt ikke, at det er en ’buckyball’ [buckminsterfulleren eller med fuldt IUPAC-udtræk: (C60-Ih)[5,6] fulleren]. I en given kontekst vil sådanne strukturelle træk dog ofte være underforstået selv ved brug af det rent støkiometriske navn. 20 Dansk Kemi, 100, nr. 3, 2019 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her