var senere i århundredet involveret i IUPAC’s arbejde, herunder: Stig Veibel som medlem af den organisk-kemiske nomenklaturkommission og af bureauet; Anders Kjær som præsident for Division III og bureaumedlem og Niels Bjerrum og K.A. Jensen [5] som medlemmer af (K.A. senere som formand for) den uorganisk-kemiske nomenklaturkommission. Anders Björkman var unionens kasserer i en årrække. Vi skal her og i efterfølgende artikler se nærmere på, hvad IUPAC står for i dag, og hvorfor IUPAC er vigtig for internationale og nationale kemikersamfund. IUPAC af i dag I laboratoriet forbindes IUPAC sikkert af mange primært med standardpufferopløsninger til kalibrering af pHelektroder. Måske med atomvægte, især hvis man har brug for de seneste og meget nøjagtige værdier. Og så er der de til tider besværlige IUPAC-navne på kemiske forbindelser, som man skal anføre i REACH-dokumenter, som står i databaser og wikipedia-opslag og andre steder på nettet, og som man forhåbentlig hører om i løbet af sin uddannelse i kemi. Endelig vel grundstofnavnene, ikke mindst når medierne koger op omkring opdagelsen/syntesen af nye grundstoffer. Mere generelt kan man sige, at IUPAC står for standardiseringer og normer, som er nødvendige for en konsistent kommunikation i kemikernes videnskabelige arbejde, og for at samle og kritisk evaluere data. Alt dette og meget mere dyrkes i otte divisioner: I. Physical and Biophysical Chemistry II. Inorganic Chemistry III. Organic and Biomolecular Chemistry IV. Polymer Chemistry V. Analytical Chemistry VI. Chemistry and the Environment VII. Chemistry and Human Health VIII. Chemical Nomenclature and Structure Representation samt en række kommissioner, stående komitéer og underkomitéer, eksempelvis Committee on Chemistry and Industry og Interdivisional Committee on Green Chemistry for Sustainable Development. Organisationsdiagrammet kan ses på hjemmesiden iupac.org. Alt arbejde i IUPAC er ulønnet, bortset fra det administrative arbejde, der udføres af en håndfuld medarbejdere i IUPAC’s sekretariat. IUPAC har - ud over personlige medlemmer (affiliate members) og firmamedlemmer (company associates) - en lang række medlemslande, herunder Danmark. Disse lande sender delegater til councilmøderne, som afholdes hvert andet år. Council er formelt den øverste myndighed, der træffer alle vigtige beslutninger, selv om der er en eksekutivkomité med præsidenten i spidsen, der har den daglige ledelse. Forbindelsesleddene til de enkelte medlemslande er National Adhering Organisations, i Danmark formelt Videnskabernes Selskab, som delegerer ansvaret til Nationalkomitéen for Kemi, der altså udpeger vores delegater til councilmøderne og svarer på henvendelser fra IUPAC-ledelsen til medlemslandene. Nationalkomitéens årsberetninger fra de senere år kan ses på nettet [6]. Undertegnede havde fornøjelsen af at være Danmarks delegat til Council i 1999 og op gennem 00’erne, til dels sammen med Nationalkomitéens formand, Michael Brorson; i de senere år har Stefan Vogel, formand for Kemisk Forening, varetaget dette hverv. Jeg nævner mødet i 1999 eksplicit, fordi det var en ekstraordinært dramatisk begivenhed, hvor Council drøftede, og sluttelig vedtog, et forslag om en radikal omlægning af det gamle IUPAC, der var baseret på permanente kommissioner med i praksis tidsubegrænsede aktiviteter og medlemskaber, til den nuværende projektorienterede organisation, hvor man vælges til, og sidder tidsbegrænset i, divisionerne og diverse komitéer. Medlemslandene betaler kontingent og har bestemte stemmeandele ved councilmøderne, begge dele udregnet efter en kompliceret formel. Desværre er kontingentrestancer et tilbagevendende fænomen. Danmarks kontingent er ganske lille - et beløb, der kun knap og nap svarer til de udgifter, IUPAC har ved (delvis) betaling af rejser og ophold for de danskere, der arbejder for IUPAC og er berettiget til tilskud. (I øjeblikket er vi to-tre stykker i Division VII og VIII samt hvert andet år councildelegaten). The Color Books Traditionelt har IUPAC manifesteret sig gennem publikationer i artikel- og bogform, herunder i The Color Books, se foto 1. Vi vender i senere artikler tilbage til nogle af nomenklaturanbefalingerne, som Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg forsøger at omplante til dansk. En forhåbentlig kendt og meget vigtig publikation, som nødvendigvis berører alle udøvende kemikere, er The Green Book, som indeholder IUPAC’s anbefalinger mht. definitioner af kemiske og fysiske målestørrelser og enheder og symboler for disse. Den opdateres af Division I, men indeholder også et afsnit med atomvægtene, som en kommission under Division II er ansvarlig for. Foto 1. IUPAC’s Color Books: Green (forrest), Red og Blue (flere udgaver), White, Silver, Orange, Purple. Forrest til venstre ses oversigtsværket Principles of Chemical Nomenclature, der blev færdigt i Kemiens År 2011. IUPAC’s Gold Book, der samler terminologi fra en række af IUPAC’s publikationer, er ikke vist. De trykte versioner af den er afløst af en netversion med forskellige søgemuligheder [7]. I dag satses vidtgående på elektronisk kommunikation til kemikersamfundet. Selv organisationens husorgan, Chemistry International, se foto 2, der havde udviklet sig til et virkelig læseværdigt magasin, som det var rart at sidde med i hånden, skal man nu anstrenge sig for at få på tryk. Hvis man er affiliate member, bliver man i første omgang udstyret med et kodeord, så man kan læse bladet på nettet. IUPAC har kæmpet hårdt for at få sin hjemmeside til at leve op til ambitionerne. Den er i rimelig god form nu, og læserne opfordres til at opsøge den og orientere sig om de aktiviteter, der måtte have interesse. Se specielt fanebladene ”Events” og ”News”. Man kan ikke undgå at blive opmærksom på, at IUPAC har tænkt at fejre sit jubilæum på forskellig vis, blandt andet i forbindelse med årets General Assembly i Paris i juli måned. Under ”Projects” kan man se, at IUPAC har små 200 formelt definerede igangværende projekter 8 Dansk Kemi, 100, nr. 1, 2019 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her