KONSERVERING I Figur 2. Nærbilleder af malingens overflade som viser a: den karakteristiske ”appelsinskræls-tekstur” i overfladen, som indikerer anvendelse af en malerrulle, b og c: de ”uldne” konturer som viser, hvordan malingen er trængt ind under skabelonen og d: et eksempel på de mange skader, som fandtes på dørdekorationerne. Poul Gernes’ maleteknik I en samtale med Poul Gernes’ datter Ulrikka Gernes fortalte hun, hvordan hun som barn så træfiberpladerne til dørene blive malet hjemme i deres hus. Poul Gernes benyttede sig af en skabelonteknik. Først blev pladerne grunderet med en hvid maling, og derefter blev baggrundsfarven påført med malerrulle. Efter tørring blev skabelonen med dekorationsmønstret lagt oven på baggrundsfarven, og mønstret blev malet med en anden farve, ligeledes med malerrulle. De færdige, udsmykkede plader blev herefter bragt til hospitalet og monteret på foldedørene [1]. Ulrikkas barndomsminder er i overensstemmelse med det udseende, som kunne observeres ved nærstudier af dørenes bemalinger. I figur 2a ses den karakteristiske ”appelsinskrælstekstur” i overfladen, som indikerer anvendelse af en malerrulle. I figur 2b og 2c ses de ”uldne” konturer, som viser, hvordan malingen er trængt ind under skabelonen. (I figur 2d ses et eksempel på de mange skader, som fandtes på dørdekorationerne). Dørenes farver Som det kan ses i figur 1, består hver side af en dør af seks paneler på 130 x 250 cm. Når dørene er lukkede, udgør hver dørside således en samlet dekoration på ca. 20 m2. Hver dørside består af fire forskellige farver, idet der på de seks paneler er anvendt samme farve til dekorationsmønstret og tre forskellige farvenuancer til baggrunden. Dermed er der i alt anvendt 16 forskellige farver på de fire dørsider. For tre af dørsiderne, Kiosk forside, Kiosk bagside og Blomsterbutik bagside, er de seks paneler symmetriske mht. baggrundsbemalingen, idet panel 1 & 6, 2 & 5 og 3 & 4 har samme baggrundsfarve. For Blomsterbutik forside har panel 1 & 6, 2 & 4 og 3 & 5 samme baggrundsfarve. Det er uvist, om dette brud i symmetrien er et bevidst valg fra Poul Gernes’ side, eller om der er sket en fejl ved monteringen af panelerne i sin tid. Pigmenterne Resultatet af pigmentundersøgelserne er vist i tabel 1, side 30. Som det ses, er antallet af pigmenter meget begrænset. Af klassiske uorganiske pigmenter er kun chromgult (PbCrO4) og chromorange (PbCrO4·PbO) benyttet. Derudover er titanhvidt (TiO2, rutil) til stede i alle malingslag og har fungeret både som toner og fyldstof. De fleste af pigmenterne er af den type, som kaldes for SOPs (synthetic organic pigments). Der er dog i alt kun anvendt fem forskellige SOPs: PY3, PR3, PR122, PB15 og PV23. Det er værd at bemærke, at der ikke er brugt egentlige grønne pigmenter. De grønne farvenuancer er derimod frembragt ved at blande blå og gule pigmenter. Det blå pigment PB15 (phthalocyaninblåt) er for eksempel blandet med det gule β-napthol azo-pigment PY3 eller med chromgult for at give en grøn nuance. Fremstilling af grøn farve ved blanding af blåt og gult er dog ikke ualmindeligt af økonomiske årsager. De almindelige grønne pigmenter, såsom viridian (Cr2O3·2H2O), chromoxidgrønt (Cr2O3) og PG7 (phthalocyaningrønt) er nemlig væsentligt dyrere end de blå og gule PB15, PY3 og chromgult, der her er brugt i blandingsfarverne [4,5]. Det mest benyttede pigment til dørene er PB15, som er et kobber(II)phthalocyanin complex, der kom på markedet i 1934. Siden da er brugen af pigmentet steget støt, og PB15 er i dag det mest benyttede blå pigment. PB15 udgør ca. 40 procent af alle blå pigmenter på markedet efterfulgt af uorganiske pigmenter som ultramarin (Na8(Al6Si6O24)(S2,S3)) med en andel på ca. 20 procent, berlinerblåt (Fe4[Fe(CN)6]3), cobaltblå (CoAl2O4·Al2O3) og cobaltturkis (Co(Al,Cr)O4) med en andel på ca. syv procent hver og cølinblåt (Co2SnO4) med en andel på ca. fem procent [6]. Det violette pigment PV23 og det røde PR122 er begge almindelige i husmaling, hvor de anvendes til toning af blå nuancer, og det gule pigment PY3 bruges generelt i fremstilling af grønne nuancer [4]. Det røde β-napthol azo-pigment PR3 kom på markedet i 1905 og er stadig blandt de mest populære SOPs på grund af farveligheden med det klassiske uorganiske pigment cinnober (HgS) [7]. Metoder Undersøgelserne blev foretaget ved hjælp af farvesnit og optisk mikroskopi (OM) samt ved analyse med Raman, FTIR, SEMEDS og Py-GC-MS. I det følgende gives en beskrivelse af enkelte udvalgte farvesnit og analyser. Farvesnit I figur 3 på side 30 ses fotografier af farvesnittet fra prøven S16, som er taget fra det lyserøde dekorationsmønster på bagsiden af blomsterbutikkens foldedør. Farvesnittet er fremstillet ved at indstøbe og slibe den mikroskopiske prøve, så et tværsnit af farvelagene opstår. Herefter kan farvelagenes stratigrafi og de enkelte partikler undersøges. I figur 3a ses mikroskopbilledet i polariseret lys, som viser det lyserøde toplag (dekorationsmønstret) bestående af chromorange, PR3 og rutil over den blågrønne baggrundsfarve bestående af PB15 og PY3. Det tykke, hvide farvelag nederst i prøven er grunderingslaget. I figur 3b ses mikroskopbilledet i UV-lys, hvor det tydeligt fremgår, at grunderingslaget består af to separate lag. I figur 3c ses BSE-billedet (back scattered elec- - Dansk Kemi, 100, nr. 1, 2019 29
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her