Figur 3. IUPAC’s version af periodesystemet med de første syv komplette perioder. Figur 2. Mendelejevs periodesystem fra 1869 (øverst) og hans forudsigelser vedr. gallium, scandium og germanium fra 1871 (nederst). Fra van Spronsen [8]. gælder hydrogen, der ikke springer i øjnene som et alkalimetal - det kræver meget høje tryk på over 400 GPa at bringe hydrogen på metallisk form [11,12] - men som qua sin kemi kun passer ind i første gruppe. Hele den ovenstående, uinteressante, historiske sammenfatning tjener således det ene formål at føre frem til den centrale grund til, at Mendelejev er vores helt: Nemlig, at han opstillede et kemisk baseret periodesystem, uden som for eksempel de Chancourtois og Hinrichs, at lade sig forblinde af mytisk/religiøse argumenter omkring de numeriske værdier af atomvægtene. Præcis den kemiske basis for Mendelejevs periodesystem er også grunden til, at vi skal fejre det. Hvis Mendelejevs indsigt anvendes i den modsatte retning, så rummer placeringen af et grundstof i periodesystemet masser af information, både kvalitativ og semi-kvantitativ, om det pågældende grundstofs kemi. I periodesystemet har vi den mest kompakte lærebog i kemi, man kan tænke sig. I dag er de første syv perioder af periodesystemet komplette, og vi kender 118 grundstoffer, hvoraf ca. 100 - eller skal vi bøje fakta og lade det være 101 af hensyn til hovedpersonen - har kemisk relevans, figur 3. Æren af at lægge navn til et grundstof fik Mendelejev altså - omend sent (1955). Nobelprisen, den mest oplagte, der aldrig blev givet, og som han var indstillet til to gange, fik han ikke på grund af Svante Arrhenius’ nid og politiseren. Der er en umiddelbar fascination, der er forbundet med, at alt hvad vi kan sanse, er opbygget af et relativt lille antal byggesten. Hvis man sammenligner antallet af kendte kemiske forbindelser med antallet af grundstoffer, så er forholdet ca. 106 : 1. Vigtigere end den umiddelbare fascination er det dog, at forholdet mellem de to tal udgør et vægtigt argument for ikke at betragte periodesystemet som en historisk foreteelse, eller en pladskrævende tabellering af Bohr’s atommodel, men derimod som et nyttigt redskab til at navigere og tænke kemi, når det skal foregå med større bredde end en enkelt håndfuld grundstoffer. Dette synspunkt vil blive illustreret i de følgende numre af Dansk Kemi gennem sightseeing på kryds og tværs i periodesystemet. E-mail: Jesper Bendix: jesper.bendix@chem.ku.dk Referencer 1. https://iupac.org/event/iypt2019-opening-ceremony/. 2. http://www.kemisknomenklatur.dk/. 3. D.I. Mendelejev (1869) “On the Relationship of the Properties of the Elements to their Atomic Weights”, Zhurnal Russkoe Fiziko-Khimicheskoe Obshchestvo 1, 60-77 (1869); Sammenfatning på tysk i Zeitschrift für Chemie (1869) 12, 405-406. 4. En meget udførlig gennemgang af periodesystemets historie findes i J.W. Van Spronsen ”The Periodic System of Chemical Elements. A History of the First Hundred Years” Elsevier, New York, 1969. 5. G.B. Kauffman (1969). “American forerunners of the periodic law”. Journal of Chemical Education. 46 (3): 128-135. 6. J.W. Döbereiner (1829). “Versuch zu einer Gruppierung der elementaren Stoffe nach ihrer Analogie”. Annalen der Physik und Chemie. 2nd series 15: 301-307. 7. M.W. Mönnich (2010) “Thriving for Unity in Chemistry: The First International Gathering of Chemists” Chemistry International Vol. 32 No. 6 November-December 2010 https://www.iupac.org/publications/ ci/2010/3206/4_monnich.html & S. Everts (2010) “When Science Went International” Science & Engineering News, September 2010 https://pubs.acs.org/cen/science/88/8836sci1.html. 8. Kapitel 5 i J.W. Van Spronsen ”The Periodic System of Chemical Elements. A History of the First Hundred Years” Elsevier, New York, 1969. 9. L. Gmelin, (1825) “Versuch eines neuen chemischen Mineral-Systems. Taschenbuch für die gesammte Mineralogie 19 Bd. 1, 322-354, 418-474, 490-507, Bd. 2, 33-77, 97-148. 10. D.I. Mendelejev, (1871), Ann. Chem, Supp. VIII, 133-229. 11. E. Wigner, H.B. Huntington (1935). “On the possibility of a metallic modification of hydrogen”. Journal of Chemical Physics. 3 (12): 764. 12. Den eksperimentelle fremstilling af metallisk hydrogen er stadig under kraftig debat: R.P. Dias, I.F. Silvera (2017). “Observation of the WignerHuntington transition to metallic hydrogen”. Science. 355: 715-718; H.Y. Geng, (2017). “Public debate on metallic hydrogen to boost high pressure research”. Matter and Radiation at Extremes. 2, 275-277. - Dansk Kemi, 100, nr. 1, 2019 11
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her