n iCLIMATE Fra kemiske til sociale interaktioner - iClimate - et nyt klimacenter på Aarhus Universitet studerer årsager til og løsninger på klimaforandringer. Af Frederik Strykowski Rose Bjare og Gitte Brandt Hedegaard, iClimate Centermanagement, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet iClimate er et nyt interdisciplinært center på Aarhus Universitet, der med otte forskellige institutter forener videnskaber så forskellige som kemi og sociologi i forsøget på at levere den nødvendige viden og de løsninger, der skal til for at imødegå nutiden og fremtidens klimaforandringer, http://iclimate.au.dk/. iClimate blev oprettet i december 2017 som et af Aarhus Universitets seks nye tematiske centre, http://scitech.au.dk/en/ research/interdisciplinary-thematic-centres/, som alle har til formål at udvikle løsninger på verdens ”Grand Challenges” tidens store samfundsmæssige udfordringer. De 17 verdensmål og vores klima I FN har man defineret 17 verdensmål, som frem til 2030 skal sætte kursen mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på, https://www.verdensmaalene.dk/. Mål nummer 13 handler om den globale klimaindsats, og det er netop denne, iClimate centrerer sine aktiviteter omkring. Ikke desto mindre er de globale klimaudfordringer så omfattende, at de griber ind i adskillige af de øvrige 16 verdensmål som for eksempel mål nr. 2 ”stop sult”, mål nr. 6 ”rent vand og sanitet”, mål nr. 7 ”bæredygtig energi” osv. I 2015 sammenfattede den canadiske forfatter Margaret Atwood dette så fint: “I think calling it climate change is rather limiting. I would rather call it the everything change”. Klimaforandringer er ikke noget, vi har foran os, allerede nu ser vi effekterne af 1°C’s opvarmning i form af mere ekstremt vejr, stigende vandstand i havene og forsvindende havis i Arktis. Dette blev slået fast i oktober 2018, da IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) kom med deres seneste ”Special Report SR15”, http://ipcc.ch/report/sr15/. Rapporten gjorde op med den hidtil gængse målsætning om at forsøge at begrænse den menneskeskabte opvarmning til højst 2°C. Forskerne sænkede i stedet tærsklen til 1,5°C som et realistisk scenarie med alvorlige konsekvenser, men dog væsentligt mere overskuelige end ved en 2°C’s stigning. Kemi i et skæringsfelt En af forskerne i det nye center er Jonas Elm, der er post.doc. ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet. Hans grundforskning bidrager til at afdække nogle af de endnu lidt forståede processer, der indvirker på klodens klimasystem. - Specifikt arbejder jeg med, hvordan molekyler i luften kan begynde at klynge sammen og derved danne nye partikler i atmosfæren. Disse partikler har stor indflydelse på det globale klima, da de kan sprede sollys og dermed direkte modvirke opvarmningen forårsaget af udledte drivhusgasser, fortæller Jonas. For ham er et interdisciplinært samarbejde, som det iClimate muliggør, højt på ønskelisten: - Som kvantekemiker kan vi beregne, hvordan individuelle kemiske reaktioner forløber. Jeg ser derved en god mulighed for at samarbejde med forskere, der arbejder med regionale og nationale klimamodeller. Vi vil derved kunne implementere molekylære beregninger direkte i klimamodellerne og se effekten af individuelle kemiske reaktioner på et nationalt plan. Som kemiker er Jonas Elm meget bevidst om nødvendigheden af bidrag fra et bredt udsnit af forskningsfelter for at give hans forskning gennemslagskraft: ” iClimate ønsker at mindske gabet mellem forskningsresultater, som produceres af universiteterne og de behov, samfundet og de enkelte virksomheder har - For at forbedre lovgivningen på klimaområdet, er det altafgørende, at kemisk grundforskning og løsninger tiltænkt på det nationale plan går hånd i hånd. Jeg synes, det er vigtigt, at man, i et bredt center som iClimate, har tiltænkt alle aspekter af klimaforskning og ikke har fokuseret på et snævert underområde. Og netop det samfundsvidenskabelige aspekt er en lige så vigtig del af iClimate som naturvidenskaberne, for selvom fossile brændslers indvirkning på klimaet blev beskrevet første gang af Svante Arrhenius i 1896, og den første IPCC klimarapport til at advare om menneskeskabt global opvarmning kom i 1990, så er udledning af drivhusgasserne alligevel kun gået én vej. Den gale. Her kommer naturvidenskaben til kort, og der er en bred anerkendelse af, at vi har brug for såvel tekniske og økonomiske, men i høj grad også de samfundsfaglige videnskaber for at forstå, hvad der skal til for at adressere klimaforandringerne og hvad der forhindrer os i at gøre dette. iClimate rækker en hånd ud til erhvervslivet I november og december 2018 afholder iClimate to netværksmøder i hhv. København og Aarhus med det ene formål at række ud til erhvervslivet. iClimate ønsker at mindske gabet mellem forskningsresultater, som produceres af universiteterne og de behov, samfundet og de enkelte virksomheder har. Mødet i København vil fokusere på vidensdeling vedrørende de øko- 14 Dansk Kemi, 99, nr. 8, 2018 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her