Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her
n KORT NYT Stor international kemifest i år 2019 Af Jesper Bendix og Ture Damhus I året 2019 har kemien i hvert fald to vigtige jubilæer at fejre. Det er 100 år siden, at IUPAC, International Union of Pure and Applied Chemistry, blev grundlagt; og det er 150 år siden, at Dmitrij Mendelejev fremlagde sit første tilløb til grundstoffernes periodesystem. Mendelejevs systematisering baserede sig på atommasser, som sammen med kemisk nomenklatur havde været hovedemnerne for den første internationale kemikerkongres afholdt i 1860 i Karlsruhe. Den blev den første i en række af kongresser, der er blevet karakteriseret som ophavet til dannelsen af IUPAC [1]. De nøjagtigt 50 år mellem Mendelejevs publikation(er) og IUPAC’s grundlæggelse giver mulighed for en fælles markering af de to delvist forbundne begivenheder. IUPAC har sammen med en række andre internationale organisationer, herunder EuChemS, foreslået, og FN og UNESCO vedtaget, at erklære 2019 for The International Year of the Periodic Table of Chemical Elements (IYPT, www.iypt2019.org). Sidst vi fejrede kemien ved et tilsvarende internationalt år, var i 2011, der simpelthen var udråbt til Kemiens År (IYC, se for eksempel www.un.org/en/events/chemistry2011). Dansk Kemi bragte en række artikler i den anledning, en eller flere hver måned, som blandt andet berettede om de mange kemiårsaktiviteter på dansk jord. En masse stof om dansk kemi og danske kemikere blev samlet og bragt i bladet og en god del af det udgivet i bogform [2]. Periodesystemets År vil officielt blive åbnet under stor festivitas i UNESCO’s hovedkvarter i Paris 29. januar 2019 og afsluttet ved en ceremoni i Japan i december 2019. IUPAC’s hundrede år vil blive behørigt fejret i forbindelse med organisationens General Assembly og kongres i Paris i juli 2019 (https://iupac.org/event/iupac-2019-paris-france). IUPAC har som en primær del af sin mission (men absolut ikke den eneste) at medvirke til at forbedre kommunikationen i kemikersamfundet. Her er det vigtigt med både konsistent kemisk nomenklatur i konventionel forstand (som kan skrives og læses af mennesker) og med kodningssystemer, der kan håndtere kemiske strukturer på en måde, der er velegnet til arbejde i databaser og chemo/bioinformatik og til kommunikation mellem computere. Disse aspekter forfølges alle i IUPAC’s Division VIII (Chemical Nomenclature and Structure Representation). I Dansk Kemi vil vi markere de internationale aktiviteter næste år ved dels at bringe en artikelserie forfattet af Jesper Bendix, der illustrerer periodesystemets aktualitet som redskab i systematiseringen af kemien, dels en artikelserie af Ture Damhus med flere, som ud over en introduktion til IUPAC causerer over aktuelle problemstillinger, som optager enten førnævnte Division VIII eller Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg for tiden. En dansk version af IUPAC’s standard-periodesystem med de 18 grupper, som vandt almindelig accept i 90’erne, kan ses på webstedet Dansk Kemisk Nomenklatur (http://www.kemisknomenklatur.dk). E-mail: Jesper Bendix: Bendix@kiku.dk Ture Damhus: turedamhus@outlook.dk Referencer 1. A.J. Ihde: The Karlsruhe Congress: A centennial retrospective. J. Chem. Educ. 38 #2 (1961) 83. 2. Aspekter af dansk kemi i det 20. og 21. århundrede [B.R. Larsen, O.V. Niel- sen, T. Damhus, S.R. Ahl, red. Kemiforlaget 2012. 200 pp. ISBN 988-8789782-31-7]. 6 Dansk Kemi, 99, nr. 8, 2018 -
Incoming material inspection Final quality control Metrohm NIR and Raman Analyzers Process monitoring and optimization Metrohm – NIR (Nær-infrarød) ImopgrRoavme aQnCsapleokntgroysokuorpi production cycle! Det rigtige valg til råvare-, proces- og kvalitetskontrol Compliant solutions with lower cost of ownership Hastighed, alsidighed, anvendelsesfokus og comp- er en omfattende portefølje af NIRS laboratorie- liance - Dette er essensen af Metrohms og proces spektrometre samt håndholdte Raman spektroskopi-løsninger. Vores ekspertise inden for spektrometre imsmeatrrotphhmon.ceosmtø/rsreplseec.tMroestcroophym spektroskopi går mere end 50 år tilbage, hvilket imødekommer derfor både udfordringer i labora- fremgår af mange etablerede patenter. Resultatet toriet og produktionen. Kontakt vores NIR/Raman team for yderligere oplysninger: Esben Dam (tlf: 41969614; esben.dam@metrohm.dk) eller Allan Hansen (tlf: 41969613; allan.hansen@metrohm.dk) Ins_NIR_Pharma_A4_EN