Side 16

n KLIMA Klimaeffekt af sod i luft og i sne i Arktis: En stor international kampagne i Arktis 35 forskere fra ni forskellige forskningsinstitutioner fra fem lande var samlet på Villum Research Station ved Station Nord i Nordgrønland i en måned for at undersøge betydningen af partikler og sod i luft og sne for det arktiske klima. Af Henrik Skov1, Andreas Herber2, Andreas Massling1, Zhouxing Zou1, Marten Michiel in ’t Veld1, Rupert Holzinger3, Holger Siebert4, Frank Stratmann4, Jens Vogtländer4, Tobias Donth5, Andre’ Ehrlich5, Marco Zanatta2, Atsushi Yoshida6, Makoto Koike6, Sho Ohata6, Oliver Eppers7, Ulrike Egerer4, Nora Fried2, Christine Pohl8, Gerit Birnbaum2, Esther Horvath2, Manuel Sellmann2, Jan Rohde2, Kenny Madsen1, Christel Christoffersen1, Evelyn Jäkel5, Bente Raven1, Bill Houghton9, John Marshall9, Kevin Riehl9, Cristina Sans-Coll2, Kristina Bär2 og Jørgen Skafte1 1 AU, Arctic Research Centre, iClimate, Afd. for Miljøkemi, Aarhus University, Danmark 2 Alfred Wegener Institute, Bremerhaven, Tyskland 3 IMAU, University of Utrecht, Holland 4 Tropos, Leibniz Institute for Tropospheric Research, Leipzig, Tyskland 5 LIM, Leipzig Institute for Meteorology, University of Leipzig, Tyskland 6 EPS, Department of Earth and Planetary Science, University of Tokyo, Japan 7 Max Plank Institute für Chemie Mainz, Tyskland 8 IUP, Institute for Environmental Physics, University of Bremen, Tyskland 9 Kenn Borek Air Lines Calgary, Canada Formålet med målekampagnen er at undersøge sod og partiklers rolle i atmosfæren i det nordligste Arktis, i havis og sne for at se, hvordan det påvirker strålingsbalancen mellem indkommende sollys og sollys, der reflekteres tilbage ud mod rummet. Sod er sort og derfor absorberer det sollys, når det er i luften, desuden sværter det sneen, når det afsættes fra atmosfæren til sne, ligeledes bidrager partikler og sod til, at snekrystaller i snelag på jorden vokser og dermed absorberer mere sollys og så sneen smelter hurtigere. En anden effekt er, at partiklerne danner skyer, der reflekterer sollys og absorberer udgående varmestråling. Alfred Wegener deltog bl.a. med et DC 3 forskningsfly spækket med udstyr til måling af både fysiske og kemiske egenskaber af partikler, overfladeegenskaber såsom sne-, istykkelse, højde og rughed af landområder. Foto: Esther Horvarth. 16 Dansk Kemi, 99, nr. 6, 2018 -

Side 17

KLIMA n Tropos i Leipzig deltog med en tøjret ballon, hvorfra der blev målt vertikale profiler af meteorologi op til 1.000 m. Foto: Esther Horvarth. Partiklers og sods usikre rolle for klimaet Den menneskeskabte globale temperaturstigning og dens konsekvenser er synlige på hele jorden [1], men ingen andre steder er den så voldsom som i Arktis [1,2]. På figur 1 ses den observerede temperaturstigning fordelt over hele jorden de sidste 50 år. Som gennemsnit for verden er temperaturen steget ca. 1 grad, men i Arktis er den steget mere end 2,4 grader. Det er det, som er døbt den arktiske forstærkning. Partikler og sod spiller en vigtig rolle, men deres rolle er s Faktaboks 1 n Sod Sod dannes ved ufuldstændig forbrænding af organisk materiale. Vi skelner mellem sod, der er dannet fra ”nyt” biologisk materiale, dels fra markafbrænding, naturlige brande og ved brug af træ til opvarmning på den ene side (biogent sod), og så afbrænding af fossilt brændstof i bl.a. trafiksektoren og til energiproduktion på den anden side (fossilt sod). Sod består som udgangspunkt af lange kæder af kulstof, men det bliver oxideret på overfladen ved fotooxidation i atmosfæren, hvorved det ”klumper” sammen og går fra at have en hydrofob overflade til at have en hydrofil overflade, hvor der kan kondensere vand. Figur 1. Temperaturforskellen i verden fra 1960 til 2011; NASA, https://nsidc.org downloadet 27. november 2017. - Dansk Kemi, 99, nr. 6, 2018 Kædeformet frisk udsendt sod i atmosfæren, der ved fotooxidation klumper sig sammen og kan omgives af hydrofile opløsninger. 17
    ...