Opskrifter Sorbet Lav en sirup af lige dele vand og sukker. Tilsæt 25-50% af den ønskede frugt-pulp til siruppen - sigt evt. kerner fra og sæt massen i ismaskine. Når isdannelsen begynder, tilsættes æggehviden og der røres færdigt i ismaskinen. Uden ismaskine røres den stivpiskede æggehvide i den halvfrosne masse og fryses færdig. Kan evt. blendes halvfrosset før servering og man får en mere cremet sorbet. Sherbet Køb evt. en færdig frugtyoghurt - den indeholder normalt rigelige sukkermængder. Ellers en yoghurt naturel med friske frugter tilsat sukker i lidt mindre mængde end yoghurten. Indfryses med æggehvide som ved sorbetfremstilling. Granata Til én flaske vin bruges en sirup af 2 dl vand og 200 g sukker. Fryses i 3-4 timer. Brug en god rødvin, hvidvin eller champagne. Server den som mellemret mellem fisk og kød. Hæld evt. lidt af den valgte vin over granataen lige før servering for en kraftigere buquet. Parfait Til parfait skal ismassen ikke varmes op, fløden skal piskes til flødeskum, og man kan sætte formen i køleskab og skal altså ikke bruge en ismaskine. Til grundopskriften piskes ½ l piskefløde - ikke alt for stiv. I en anden skål piskes 6 æggeblommer med 75 g florsukker og korn af én vaniljestang, evt. med 6 krystaller salt for at stabilisere æggene (som til bearnaise). Flødeskum vendes forsigtigt i æggemassen og over i en isform eller portionsglas, der sættes i fryseren. Det smager godt, hvis man river 200 g mørk chokolade i ismassen, men der findes hundredvis af varianter på nettet. Iscreme (gelato) Traditionelt skal iscreme have et vist minimum af mælkefedt (≈ 20-25%), lavet ved at blande sødmælk og piskefløde, mens den italienske gelato indeholder mere mælk ift. fløde (6-7%). Til en god, dansk iscreme kan bruges ½ l piskefløde, ½ l sødmælk, 8 æggeblommer, 100 g sukker, som laves til kagecreme ved at piske den kogende mælkefløde i 8 æggeblommer stabiliseret ved at piske dem med 6 korn salt og de 100 g sukker, til sukkeret er opløst. Varm til blandingen tykner, men ikke over 78°C, da kagecreme kan skille ligesom en bearnaise, se DK 2017(5). Køl cremen af i 3-4 timer og sæt den så i ismaskinen. En af mine favoritter er at hakke 200 g valnødder og give dem et opkog i mælkefløden, si dem fra og så vende dem i cremen før afkøling. Til gelato bruges letmælk og piskefløde i forholdet 2:1, men ellers er det samme fremgangsmåde. - Dansk Kemi, 99, nr. 3, 2018 Li aNrosvRoeNboierndiSsøkrFeon-isnasmaderbejdneemnednæs-tfi.osdarkmmaarbnedjde Den tidligere topchef for Novo • Lars Rebien Sørensen, med Nordisk, Lars Rebien Sørensen, næstformand er blevet valgt som næstfor- • Lars Fugger mand for Novo Nordisk Fon- • Liselotte Højgaard den. Det skriver fonden i en • Lars Munch pressemeddelelse. • Marianne Philip Lars Rebien Sørensen sidder • Steen Riisgaard også i andre bestyrelser, blandt • Mads Grøn, andet i Carlsberg, hvor han også medarbejderrepræsentant er næstformand. • Anne Marie Kverneland, Bestyrelsen i Novo Nordisk Fon- medarbejderrepræsentant den består dermed af: • Lars Bo Køppler, • Sten Scheibye, formand medarbejderrepræsentant Sapere Aude elitesatsning virker Det viser den første pilotevaluering af Danmarks Frie Forskningsfonds elitesatsning. Af direkte målbare resultater nævnes, at Sapere Aude forskningsledere opnår et professorat hurtigere end deres fagfæller, som ikke får bevilling. Forskningslederne er samtidig med til at styrke hjemtag af forskningsmidler og løfte talentkultur og excellence i forskningsmiljøerne. Evalueringen viser også, at der mangler kvinder på forskningslederniveau. Høj motivation for at gennemføre fri forskning på internationalt niveau, stærke meritter og erfaringen som forskningsleder fører hurtigere til fastansættelse som professor end det er tilfældet for fagfæller, som ikke bevilges penge gennem initiativet, viser evalueringen foretaget af IRIS Group for Danmarks Frie Forskningsfond. 42%, som på bevillingstidspunktet er lektorer, opnår efterfølgende fastansættelse i et professorat, til forskel fra fagfæller. 84% af forskerne svarer, at motivationen for at søge en Sapere Aude forskningslederbevilling beror på et ønske om selvstændigt at forfølge forskningsambitioner. Samlet set betoner forskningslederne, at en Sapere Aude bevilling øger deres chance for at hjemtage eksterne midler, fordi bevillingen er garant for forskningshøjde og dokumenterer forskningslederevner, som blandt andet er en forudsætning for at opnå finansiering fra Det Europæiske Forskningsråd. Pilotevalueringen bygger blandt andet på cirka 400 surveybesvarelser og kvalitative interviews med fokus på Sapere Aude modtagere fra programstart i 2010. Enighed om fremtiden for Danmarks radioaktive affald Regeringen og Folketingets partier er enige om, at det radioaktive affald fortsat oplagres på Risø indtil senest 2073, hvor et dybtliggende slutdepot skal kunne tages i brug. Faciliteterne på Risø skal opgraderes, og mulighederne for at eksportere det mest radioaktive affald vil fortsat blive afsøgt. Regeringen har fremsat et forslag til folketingsbeslutning, der indebærer en opgradering af Dansk Dekommissionerings lagerfaciliteter på Risø. Opgrade- ringen vil sørge for, at oplagringen af det radioaktive affald også i fremtiden sker under betryggende forhold og tager hensyn til højvandesikring, klimastyring og øget affaldsvolumen i takt med, at anlæggene på Risø afvikles. Samtidig vil der fortsat blive afsøgt muligheder for at eksportere det mest radioaktive affald, eller at deltage i en international deponeringsløsning for radioaktivt affald. 27
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her