LEDER ” Det er en stor fejl, når politikerne vil kanalisere penge bort fra grundforskningen Hvordan bør forskningen prioriteres? Forskning foregår flere steder dels i industrien og dels på universiteterne og tilsvarende institutioner. Den har begge steder til formål at skaffe ny viden. Den store forskel i forskningen de to steder er tidshorisonten. I industrien er formålet med forskning at skaffe ny viden for at kunne producere nye produkter eller at kunne producere virksomhedens produkter mere lønsomt - i begge tilfælde at øge virksomhedens indtjening. På universiteterne er den primære opgave at skaffe ny viden til gavn for samfundet og dermed også for virksomhederne. Universiteterne skal imidlertid ikke direkte finansieres af denne nye viden, men af statslige eller private midler. Der, hvor forskellen kommer ind, er i tidshorisonten. Hvis industrien ikke inden for en rimelig tid kan sende produkter på markedet, der kan finansiere virksomheden, må den lukke. Det vil sige, at tidshorisonten for den forskning man kan tillade sig, er ret kort. Man kan ikke tillade sig at forfølge et spor, der måske om 10 år eller flere kan føre til et resultat. Universiteterne kan imidlertid tillade sig at drive en forskning, der ikke i øjeblikket kan omsættes til penge; men som blot øger vores viden, som så kan anvendes af senere generationer. Den teknologiske udvikling, vi har set i verden i de sidste generationer, er et resultat af forskning, der måske er sket for hundrede eller flere hundreder år siden. Det er derfor en stor fejl, når politikerne ønsker at kanalisere penge bort fra grundforskningen til fordel for den forskning, der har afsæt i det nuværende teknologiske stade. Det kommer til at betyde, at de generationer, der følger efter os, kommer til at mangle et videnskabeligt fundament at bygge på, på samme måde som vores generation har haft det. Denne skævvridning forstørres yderligt af den måde, universiteterne finansieres på i dag. Tidligere blev universiteternes forskning i det store og hele finansieret af universiteternes basisbevillinger, dvs. statslige bevillinger, hvor fonde så gav tilskud til ”pynten på smørrebrødet”. I dag finansieres en meget stor del af forskningen via eksterne midler. Det har så videre ført til, at universiteterne, når de skal ansætte nye forskere, mere ser på, hvor dygtige forskerne er til at skaffe eksterne midler hjem end på, hvad deres forskningsområde er. På denne måde risikerer man at ensrette forskningen. Denne udvikling forstærkes yderligere af, at de store fonde er tilbøjelige til at kanalisere deres midler hen til forskere, der i forvejen har store forskningsbevillinger i stedet for at satse på det nye og uprøvede - med fare for at satse forkert. Da man i dag jo ikke ved, hvilke forskningsområder der er vigtige om 50 år, risikerer man derfor ikke at være rustet til fremtiden. Der sker på denne måde i dag en stigende standardisering og en politisk markedsorientering af forskningen. Det er vigtigt, at man bevarer en stor diversitet i forskningen for at være rustet til fremtiden. Vi kan ikke overleve på udlandets forskningsresultater, når vi ikke kan uddanne folk, der kan bruge dem, fordi vi ikke selv har en selvstændig forskning på området. Carl Th. Pedersen, cthp@sdu.dk 4 dansk kemi, 98, nr. 11/12, 2017
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her