n KORT NYT Grundfos-prisen til Irini Angelidaki Professor Irini Angelidaki modtager årets prestigefyldte Grundfos-pris på baggrund af sin mangeårige forskning i at anvende mikroorganismer til energi og andre produkter. Irini Angelidaki skrev for knapt 25 år siden sin ph.d.-afhandling om biogas, og biogas har siden da altid udgjort en større eller mindre del af hendes forskning. Hun får Grundfos-prisen for sin indsats med at udvikle teknologier baseret på mikroorganismer som værktøj, hvor affald og husdyrgødning omdannes til energi og andre nyttige produkter. Hun har bl.a. udviklet en teknologi til at injicere brint i biogasreaktoren og dermed fange CO2 og omdanne den til methan. På den måde kan biogasprocessen tjene som lagringsteknologi for vedvarende energi med brint som mellemstadium. Processen er patenteret og allerede på vej til at blive udnyttet industrielt. En anden ligeledes patenteret teknologi er at bruge industrispildevand sammen med CO2 fra biogas til at producere ravsyre og ren methan. Omdannelsesprocessen sker ved hjælp af energi fra det organiske materiale i spildevandet. Disse tek- nologier baner vejen for en bioøkonomi, hvor biomasse kan erstatte fossile brændsler som grundlag for energi og kemikalier. - Prisen gør det muligt for mig fremover at gå mere i dybden og forske i mere langsigtede teknologier. Andre forskningsbevillinger er typisk bundet af faste rammer og stramme tidsplaner. Men gode forskningsgennembrud kræver tid og nogle gange spontanitet. Nu har jeg den frihed, at jeg kan tillade mig at tage den nødvendige tid til at tænke og skabe noget nyt i mit arbejde med at bidrage til en mere bæredygtig verden, hvor vi udnytter naturens egne processer i en teknologisk sammenhæng, siger Irini Angelidaki. Renere drikkevand resultat af tidligere prismodtagers arbejde For fire år siden blev Grundfos-prisen tildelt professor HansJørgen Albrechtsen, der også er ansat på DTU. Dengang var temaet for prisen vandteknologi. - Prisen blev brugt til at fortsætte den forskning, jeg arbejdede med. På det grundlag har jeg udviklet to nye metoder til at optimere driften af vandværker, så vandet bliver renset mere effektivt for henholdsvis pesticider og ammonium, fortæller Hans-Jørgen Albrechtsen. Irini Angelidaki i laboratoriet. Foto: Charlotte Lind. Siden 2002 har Poul Due Jensens Fond uddelt Grundfosprisen til en forsker, som med sin forskning sætter nye standarder. Formålet med prisen er at stimulere, anerkende og støtte national og international forskning i banebrydende, samfundsgavnlige og fremsynede løsninger inden for det tekniske og naturvidenskabelige område. Prisen består af skulpturen ”Be-Think-Innovate”, som er lavet af kunstneren Flemming Brylle samt et kontant beløb på 1 million kroner, hvor 250.000 kroner går direkte til prismodtageren, mens de resterende 750.000 kroner går til videre forskning inden for området. Kulstøv i arbejdsmiljøet kan måske give lungefibrose I dag udgøres knap 20 procent af Danmarks samlede energiforbrug af kul. Kullet skal være helt udfaset i 2030 af miljømæssige årsager. Men det er der også gode sundhedsmæssige grunde til. Udsættelse for kulstøv fra især kulminedrift er nemlig en kendt årsag til lungefibrose. Ifølge forskerne bag et nyt studie er det dog uklart, om lungefibrosen skyldes, at man udsættes for rene kulstøvpartikler, eller om sygdommen skyldes kullenes indhold af kvartsstøv, som man ved kan give lungefibrose. I langt det meste kulstøv er der mere eller mindre kvarts, fra under 1% og op til mere end 20%. I Danmark kan personer, som arbejder på kulkraftværker eller med lastning og losning af kul være udsat for lave koncentrationer af kulstøv, men koncentrationerne er dog, ifølge en rapport udarbejdet for Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring, så lave, at de ikke er i nærheden af de koncentrationer, som indgår i reviewstudiet. Læs artiklen: Beer C., Kolstad H.A., Søndergaard K., Bendstrup E., Heederik D., Olsen K.E., Omland Ø., Petsonk E., Sigsgaard T., Sherson D.L. and Schlünssen V. A systematic review of occupational exposure to coal dust and the risk of interstitial lung diseases. European Clinical Respiratory Journal, 2016 Vol. 4, No. 1, 1264711. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 6 dansk kemi, 98, nr. 11/12, 2017

KORT NYT n Nyt om … … Citrusaroma fra stegt kylling W/DAK/NYTOM/D454.DOC Citroners aroma skyldes citral, der er en blanding af de to cis-trans-isomere forbindelser geranial og neral. Citral O er et meget populært aromastof i fødevareindustrien, det er imidlertid GERANIAL ikke særligt stabilt. Det nedbrydes W/DAK/NYTOM/D454.DOC termisk og også under indvirkning af syre, hvorved citrusaromaen for- svinder, og der opstår eventuelt en bismag. Man har derfor længe været på jagt efter en substitut. Man har O GERANIAL nu tilfældigt, under undersøgelse af aromastoffer i stegte kyllinger, fundet O NERAL et stof med udpræget citrusaroma, 3-pentylthiophen-2-carbaldehyd, som formentlig opstår under stegningen ved en Maillardlignende reaktion ud O SNERAL fra cystein. Carl Th. O S O The Discovery of Citral-Like Thiophenes in Fried Chicken, Journal of Agricultural and Food Chemistry. 2017, 65, side 5690. DOI: 10.1021/acs.jafc.7b01371. 3-PE3-NPETNYTLYLTTHHIIOOPPHEHNE-2N-C-A2R-BCAALDREBHYADLDEHYD SIKRE FØDEVARER OG PROCESSER  Vurdering af råvarer og ingredienser  Lovkrav og dokumentation  Risikovurdering af restkoncentrationer og urenheder  Identifikation og strategi for problematiske stoffer  Migration fra materialer til fødevarer www.tox.dhi.dk DHI Agern Allé 5, DK-2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 dhi@dhigroup.com © DHI / ©Shutterstock— Letterberry dansk kemi, 98, nr. 11/12, 2017 7

    ...