BOGANMELDELSE n Økologi Grundtræk af den moderne økologi for universitetsstuderende ISBN-978-87-403-1759-3 1. udgave 153 sider Bogen er gratis med annoncer og kan købes uden annoncer for 129 kr. Hans Ulrik Riisgaards nye bog ”Økologi” er en letlæst introduktion til de økologiske grundbegreber og virker som en opdateret udgave af hans tidligere Basisbog i Økologi, der blandt andet har været meget anvendt i gymnasiernes biologiundervisning. Bogen indeholder en god skematisk oversigt over faget økologi og dets grundbegreber, så man herfra let kan gå videre til fyldigere gennemgange. Der er mange instruktive illustrationer, som giver en hurtig forståelse af teksten. Bogen findes - helt i tidens ånd - som en e-bog, så den er let at have med på sin tablet, og den virker godt her. Bogen indeholder også en gennemgang af vigtige grundstoffers (C, N, S og P) samt vands kredsløb, hvilket kunne gøre det interessant for kemikere. Når man for helhedsforståelsens skyld som forfatter ind- drager flere nærliggende fagområder, så vil det egentlige emne, man ønsker at formidle, stå klarest mht. præcision i både sprog og fagtermer. Det fremgår klart af kapitlerne om artsdiversitet og økosystemerne i have, søer og skove. Drejer det sig om kemi, anvender forfatteren desværre forældet sprogbrug og trivialnavne og ofte angives forklaringer i parentes med ord fra ”radiodoktoren” og tilsvarende (f.eks. er kulhydrater på side 15 forklaret med sukkerstoffer i stedet for at anvende fagtermerne carbohydrater eller saccharider, som bruges i gymnasiets lærebøger). Da det siges at være en lærebog for universitetsstuderende og for ældre elever i gymnasiet, kan det nemt virke som en dobbelt opgave for læserne ikke kun at skulle tilegne sig den økologiske og biologiske del, men også at skulle forholde sig til et for dem helt nyt - forældet og til tider forkert - kemisk formel- og fagsprog. Det vil være vanskeligt for dem at relatere det til noget kemi, de tidligere har lært i deres skoleforløb. Alt andet lige, ville jeg til mine egne elever anbefale den engelske udgave, som kemisk set ligger meget tættere på gængs kemisk fagsprog i det danske gymnasium. Jeg håber for bogens anvendelighed, at forfatteren får kemien ført up to date i de kommende oplag eller udgaver. Det skulle være let, når der er tale om en e-bog, og sker det ikke, kan man frygte, at kemikere og biologer i mindre og mindre grad vil kunne tale fagligt sammen om de samme emner. M. Berthelsen, Lektor (Odense Katedralskole, tidligere Tornbjerg Gymnasium og Kemisk Institut, SDU) Underviser i kemi og tidligere biokemi på gymnasiet og i miljøkemi på SDU LÆSERBREV n Et indspark i debatten om brændeovne Diskussionen om partikler og røggasser fra brændeovne i de danske hjem når uanede højder i disse tider. Brændeovnen skal afgiftsbelægges eller helst forbydes, da de fører til tidlige dødsfald: ” Omkring 550 mennesker dør for tidligt hvert år i Danmark af partikelforurening fra brændeovne, viser nye beregninger” [1]. Tallet 550 fremkommer ud fra en EVA-model - et modelsystem, som skulle kunne foretage en integreret opgørelse af de helbredsrelaterede eksterne omkostninger ved luftforureningen baseret på den regionale atmosfæriske model Danske Eulerske Hemisfæriske Model (DEHM): ”PM25 og PM10 i DEHMmodellen består af summen af de følgende stoffer: primært emitteret mineralsk støv, sod (eller BC - black carbon) - både som ”fresh” (friske) og ”aged” (ældede), organisk kulstof (OC) og de sekundære uorganiske partikler i form af sulfat-, nitratog ammoniumforbindelser, H2SO4 , NO3-, NH4NO3, NH4HSO4 og (NH4)2SO4). DEHM inkluderer også kemisk omdannelse af 67 stoffer i atmosfæren”. Her blander man ikke bare pærer og bananer; det er nærmere æbler og brosten. Mineralsk støv kan f.eks. være Na- og K-salte, mens sod indeholder PAHer. Jeg giver ikke meget for rapporten, dels fordi den er utroværdig i kemisk-toksikologisk henseende, og dels fordi den er utroværdig i statistisk henseende. Partikler fra brændeovne ligner det, vi får på vores røgvarer, når vi ryger i en røgovn. Lignin og andre forbindelser pyrolyseres til polyphenoler med træ som råstof, og disse forbindelser har en helt anden toksikologi end den kræftfremkaldende PAH-sod fra diesel- og benzin-forbrænding. Vi har været eksponeret for brænderøg, siden vi lærte at tæmme ilden for mere end 100.000 år siden, mens røg fra olie og kul først er kommet for alvor med damplokomotivet og bilen for ≈170 år siden. Mon ikke sapiens har udviklet en vis robusthed over for brænderøg gennem naturlig selektion? Jeg tror heller ikke på, at man på troværdig vis kan faktoradskille røg fra brændeovne fra den almindelige partikelforurening fra bildæk, vejstøv og anden trafik-os med en troværdig statistisk model, der giver tallet, at ud af i alt 52.824 døde i 2016 skulle ≈ 550 (1%!) være tidlige dødsfald pga. brændeovne. (Hvad er den nedre statistiske grænse for dette tal? 0 dødsfald?). Det er i mine øjne ikke andet end behændig talgymnastik i en deterministisk model lavet med et forudbestemt politisk formål: At en gruppe velmenende mennesker med en rapport i hånden kan få lov til at detailregulere andre menneskers adfærd, her på brændeovnsområdet. Se [2,3] for flere tal, der næppe levner plads til 550 brændeovns-emissions-dødfald. Derfor vil jeg med sindsro tænde op i min grill og røgovn for at dække temaet ”røg og damp” - i køkkenet vel at mærke. Jens Folke, jens.folke@lean6sigma.eu Kilder 1. Helbredseffekter og helbredsomkostninger fra emissionssektorer i Danmark. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 182. 2016 http://dce2.au.dk/pub/SR182.pdf. 2. Sundhedsstyrelsen. Dødsårsagsregisteret, 2015. 3. Sundhedsstyrelsen. Sygdomsbyrden i Danmark, 2016. dansk kemi, 98, nr. 9, 2017 9
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her