Side 4

LEDER ” Vi er nødt til at bruge forskningsmillioner for at spare anlægsmilliarder Frie forskningsmidler er en vigtig del af løsningen på fremtidens udfordringer Politikernes opgave er at sætte mål for fremtiden, også selv om disse mål kan koste milliarder. Men det er også politikernes opgave at skabe et forskningsmiljø, der kan løse disse mål på en økonomisk og samfundsmæssig optimal måde. Derfor er det ikke en hensigtsmæssig samfundsstrategi at reducere forskningsmidlerne, sådan som det skete i Danmark for et år siden, hvor man skar 1.4 milliarder kr. i de statslige forskningsbevillinger. Et eksempel er EU’s mål med at reducere udledningen af drivhusgasser. De forventede tal for 2020 viser en reduktion på 26% i forhold til de tilsvarende tal for 1990. Dette er dog kun begyndelsen. I 2030 skal man have en reduktion på 40% i forhold til 1990 og de langsigtede mål er 80% reduktion i 2050. Danmark har et særligt problem, da en del af målene (ikke-kvoteomfattede sektorer) regnes fra 2005, hvor Danmark allerede havde lavet store reduktioner. Hvordan yderligere reduktioner frem mod 2030-2050 skal ske, er ikke klart i dag. Men det vil koste det danske samfund enorme summer, dersom det ikke gøres på den mest optimale måde. Mange EU-lande er begyndt at satse på kernekraft. I dag producerer 130 kernekraftværker ca. 30% af al elektricitet i EU og ikke mindre end seks nye værker er under opførsel inden for EU. Derudover er kapaciteten af mange nuværende kernekraftværker i EU under udvidelse. I Danmark har vi indtil nu satset på vindenergi, desværre er vindenergi alene ikke tilstrækkeligt til, at vi kan nå målene i 2030- 2050. Dersom vi skal være en grøn og bæredygtig nation uden kernekraft, er Danmark nødt til at øge indsatsen inden for den naturvidenskabelige forskning. Der skal nytænkes og her er det vigtigt, at man ikke kun tænker i etablerede løsninger. Det er her, grundforskning er en nødvendighed. En interessant problemstilling omkring øgede forskningsbevillinger er, hvorvidt man får tilstrækkelig meget mere forskning for de sidste penge, man tilfører. Vil flere midler til f.eks. kemi føre til en tilsvarende øgning af de forskningsresultater, der bliver produceret? Her har nye undersøgelser heldigvis vist, at dette er tilfældet. Den sidste million til kemisk forskning giver en pris pr. publikation, der ikke er højere end gennemsnitsprisen for en publikation [1]. Ønsker de danske politikere at få samfundsmæssigt fornuftige løsninger til at opnå EU-målene i 2030-2050 kræver det en hurtig indsats. Politikerne er nødt til at øge de frie midler til naturvidenskabelig forskning. Det positive er at den ekstra million, der tilføres forskningen, er lige så værdiskabende for Danmark som den første million. Morten J. Bjerrum, mobj@chem.ku.dk 1. J.L. Rosenbloom, D.K. Ginther, T. Juhl & J.A. Heppert (2015). PLoS ONE 10(9): e0138176. doi:10.1371/journal.pone.0138176 4 dansk kemi, 97, nr. 8, 2016

Side 5

KORT NYT n Stor international pris til Ole G. Mouritsen En af verdens største internationale virksomheder, DuPont, har tildelt professor, dr. scient. Ole G. Mouritsen DuPont Nutrition & Health Science Medal for Excellence in Food Science (2016). Prisen er international og gives for fremragende forskningsarbejde, som også kan finde anvendelse inden for in- dustrien. Det er første gang, prisen, som er på 250.000 kroner, uddeles. Mouritsen, der er professor i biofysik ved SDU og leder af MEMPHYS-Center for Biomembranfysik, er også leder af Nordea-fondens center Smag for Livet samt præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi. Han har i en årrække arbejdet med overførsel af viden fra grundlæggende fysik og kemi til en forståelse af fødevarers struktur og smag og har i den forbindelse skrevet flere bøger herom, som er udkommet både på dansk og i udlandet. Mouritsen er desuden kendt for sit omfattende arbejde med at kommunikere resultaterne af forskningen ud til den brede offentlighed. I motivationen for prisen nævnes det unikke grundforskningsarbejde, der udføres ved MEMPHYS på SDU inden for molekylær biofysik og den fysiske kemi af makromolekyler og biologiske membraner. Specielt fremhæves betydningen af dette arbejde i forbindelse med overførsel til anvendelser inden for moderne fødevareforskning og -industri. Paradoksalt kommer denne store internationale anerkendelse på et tidspunkt, hvor SDU som konsekvens af regeringens besparelser har besluttet at nedlægge det forskningscenter, MEMPHYS, hvor det prisbelønnede arbejde foregår, og i den forbindelse indstillet flere af centerets internationalt anerkendte forskere til afskedigelse. © DHI / Photo credits © Shutterstock / YanLev SIKKER KEMI DHI har Danmarks stærkeste team, når det gælder kemiske stoffers effekt på mennesker og miljø. Kontakt os og hør mere om vores rådgivning, kurser og software. www.tox.dhi.dk DHI Agern Allé 5, DK-2970 Hørsholm Tel: 4516 9200  Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com dansk kemi, 97, nr. 8, 2016 5

    ...