n NYT OM NAVNE Gammel pest Pest var almindeligt blandt mennesker 3.300 år tidligere, end de historiske kilder fortæller. Det afslører et nyt studie publiceret i Cell i efteråret. Ved at sekvensere DNA fra tænder fra mennesker, der levede i Bronzealderen i Europa og Asien, fandt forskerne beviser for, at der allerede var pestinfektioner for 4.800 år siden. Det er bakterien Yersinia pestis, der forårsager sygdommen. Der gik dog endnu ca. et tusinde år, før bakterien fik de ændringer i generne, der gør, at sygdommen kan spredes via lopper – og dermed blive årsag til pandemier. - Opdagelsen ændrer vores syn på, hvornår og hvordan pesten influerede men- nesket og åbner nye muligheder for at studere sygdommes udviklingshistorie. Y. pestis var den berygtede dræber bag Den sorte Død, som dræbte 30-50% af Europas befolkning i midten af det 14. århundrede. I studiet analyserede forskerne 89 milliarder DNAsekvenser udvundet fra tænderne af 101 mennesker fra Bronzealderen i Asien og Europa. Tænderne kom fra forskellige udgravninger og museumssamlinger. I syv af tænderne, dateret til 2.794-951 f.Kr. (fra tidlig Bronzealder til Jernalder), fandt forskerne DNA fra pestbakterien. Beregninger afslørede, at den fælles stamform til alle kendte Y. pestis stammer er ca. 5.800 år gammel – et par tusinde år ældre end hvad vi har hidtil har vidst. Forskerne opdagede yderligere, at Y. pestis fra Bronzealderen manglede et bestemt gen kaldet Yersinia murine toxin (ymt). Dette gen beskytter bakterien inden i loppemaven, hvilket derfor gør det muligt for bakterien at spredes via lopper til mennesker. Genet var kun til stede i studiets yngste prøve (fra Jernalderen), hvilket antyder, at pesten først begyndte at spredes med lopper relativt sent i dens udviklingsforløb. Denne opdagelse er i modstrid med tidligere hypoteser, nemlig at ymt-genet blev dannet tidligt i Y. pestis’ udviklingshistorie, fordi det er et vigtigt element i bakteriens livscyklus. Det skriver nytfrascience@science.ku.dk. Industripris 2015 til Kim Daasbjerg Danmarks Naturvidenskabelige Akademi har tildelt Akademiets Industripris for 2015 til Kim Daasbjerg, Institut for Kemi, Aarhus Universitet. Kim Daasbjerg har med sin uddannelsesmæssige baggrund og doktorgrad i organisk elektrokemi i sit nye forskningsområde, polymer- og overfladekemi, i de seneste 10 år været i stand til at udvikle unikke metoder til nøjagtigt at kunne kontrollere materialers egenskaber på molekylært niveau. Især har udviklingen af polymerbørster og polymerer (i nano- til mikrometerstørrelse) på overflader ført til store videnskabelige landvindinger inden for coatings, smarte hybridmaterialer og polymerkompositter. Ph.d. Pris 2015 til Morten Brix Ley Danmarks Naturvidenskabelige Akademi har tildelt Morten Brix Ley, Max-Planck-Institut für Kohlenforschung, Mülheim an der Ruhr, Tyskland, Akademiets Ph.d. Pris for 2015 for ph.d.-afhandling ”Complex metal hydrides – Synthesis and Multifuntionality”. Ph.d.-arbejdet er udført på Institut for Kemi, Aarhus Universitet. Morten Brix Ley har bl.a. fremstillet en ny fast lithiumionleder, og han var med til at udvikle en helt ny type lithiumbatteri baseret på denne nye forbindelse. Ph.d. Pris 2015 til Søren Raza Danmarks Naturvidenskabelige Akademi har tildelt Søren Raza, Institut for Teknologi og Innovation, Syddansk Universitet Akademiets Ph.d. Pris for 2015 for ph.d.-afhandlingen ”Probing Plasmonic Nanostructures with Energy-Loss Spectroscopy (EELS)”. Ph.d.-arbejdet er udført på DTU Fotonik, DTU. Med afsæt i sit teoretiske kandidatspeciale publicerede Søren Raza en artikel (2011 Physical Review B), der har revitaliseret helt tidlige studier fra 1930’erne (af Nobelprismodtager Felix Bloch), og som nu danner hjørnestenen i et nyt spirende forskningsfelt: Nonlocal effects in nanoplasmonic structures. Ph.d. Pris 2015 til Søren Ulstrup Danmarks Naturvidenskabelige Akademi har tildelt Søren Ulstrup, Lawrence Berkeley National Laboratory, Californien, USA, Akademiets Ph.d. Pris for 2015 for ph.d.-afhandlingen ”A Direct Study of the Electronic Structure of Graphene”. Ph.d.arbejdet er udført på Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. Søren Ulstrup arbejdede i sit ph.d.-projekt med det todimensionelle materiale graphen. Gennem sit eksperimentelle arbejde med fremstilling af graphen og fotoemissionsstudier heraf, har han givet vigtige bidrag til forståelsen af elektronernes egenskaber i dette materiale. Stor nordisk konference kommer til København Dansk Selskab for Massespektrometri er i år vært for den nordiske konference 16th Nordic Mass Spectrometry Conference. Selskabet har netop besluttet at afvikle konferencen i Lokomotivværkstedet parallelt med fagmessen CPH LabMed – konferencen afvikles over messens tre åbningsdage. 16th Nordic Mass Spectrometry Conference forventes at tiltrække gæster fra hele Skandinavien. Arrangøren af CPH LabMed, Bo Rasmussen, siger: - Vi er rigtig glade for, at dette samarbejde er kommet i stand, og ser frem til at byde vores nordiske besøgende velkommen. Foruden denne konference er CPH LabMed også vært for DEKS Brugermøde 2016 og Laboratoriemedicinsk selskab for Bioanalytikere, der afholder deres 10. Årskongres i løbet af konferencen. Læs mere på www.cphlabmed.dk 8 dansk kemi, 97, nr. 1/2, 2016
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her