LEDER Universitetsloven og universitetsuddannelsernes fremtid? De nye tal for optaget i 2013 på Københavns Universitet (KU) er netop kommet. 7727 studerende er tilbudt en studieplads, mens det tilsvarende tal ”kun” var 5229 i 2008. Dette er det højeste antal studiepladser som KU nogensinde har tilbudt. Der er ingen grund til at tro, at landets andre universiteter ikke kan opvise tilsvarende tal. Spørgsmålet er nu, hvad vi gør for at sikre en optimal udnyttelse af den tid de mange studerende lægger på universiteterne? I den igangværende ændring af universitetsloven har man valgt at stramme de formelle krav til de studerende for at øge deres fremdrift på studierne. Studerende skal følge de på forhånd fastlagte studieplaner og skal hvert studieår tilmeldes prøver svarende til 60 ECTS-point uden mulighed for at framelde eksaminer, medmindre der foreligger særlige omstændigheder (læs sygdom). Der er mange steder indført et målrettet undervisningsforløb med korte moduler på 8 uger. Universiteterne har også regler for orlov. KU vil f.eks. ikke tillade orlov uden særlig begrundelse under bachelorstudiet før man har bestået 60 ECTS-point og under kandidatstudiet før man har bestået 30 ECTS, og man må ikke søge orlov under specialet. De nye SU-regler betyder også, at de studerende mister deres SU, dersom de kommer mere end seks måneder bagud med deres studier. Alt dette vil nok medføre en høj produktivitet, men er det på lang sigt det bedste for landet? Studerende kan alt for let komme i problemer i forbindelse med de nye regler. Får man ikke læst op til alle 60 ECTS-point pr. år, må man acceptere at dumpe. Dumper man i flere fag ryger man let ud af SU-systemet. Dumper man tre gange i et obligatorisk fag, frameldes man uddannelsen, kun egen sygdom eller dødsfald i den nærmeste familie kan give dispensation til ekstra forsøg. Der bliver derfor ingen plads til erhvervsarbejde eller andre aktiviteter ud over studiet. Ønsker vi ikke, at de dygtige og initiativrige unge laver andre ting, end dem der lige er planlagt på forhånd? Hvorfor må de ikke fordybe sig i et fagligt problem, være politisk aktive eller have et meningsfyldt erhvervsarbejde? Er det ikke netop på deres evne til problemløsning og åben tilgang til nye problemer, at vi skal konkurrere med andre lande? Jeg er derfor meget enig med Kjeld Schaumburg, som i lederen (Dansk Kemi 94, nr. 5, 2013) siger, at vi skal satse mere på kvalitet end på kvantitet. Vi er i gang med at konkurrere med lande som Kina på deres præmisser. Masseuddannelse af studerende, der udviser høj produktivitet, men uden den dybere forståelse og den individuelle tilgang til studierne. På et givet studie får alle mere og mere den samme viden og den samme kunnen. Det er klart, at muligheden for individualisme kan koste på fremdrift af studierne, men i det lange løb tror jeg, det vil betale sig for Danmark. Morten J. Bjerrum mobj@chem.ku.dk ” Vi skal konkurrere på de studerendes evne til individuel problemløsning og en dyb faglig forståelse 4 dansk kemi, 94, nr. 10, 2013
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her