Polykrominetværket (CPN, Copenhagen Polychromy Network) består af Konservatorskolen, Ny Carlsberg Glyptotek, Institut for Kemi på Danmarks Tekniske Universitet og Geologisk Museum/Danmarks Naturhistoriske Museum. Figur 5. Portræt af kejser Caligula, (kejser år 37-41) udført i Parisk marmor. Små farverester på hovedets overflade er blevet undersøgt, og på dette grundlag er det muligt at danne sig et indtryk af hovedets oprindelige farveholdning og visse detaljer. Der blev fundet spor af en lys karnationsfarve og brunt hår med lysere striber, men også detaljer som f.eks. mørke øjenvipper og rødlige læber. Tilhører Ny Carlsberg Glyptotek, I.N.2687. ©Ny Carlsberg Glyptotek. Rekonstruktion af den oprindelige farveholdning på portrættet af kejser Caligula. Rekonstruktionen er lavet på en marmorkopi af det originale hoved, med den samme slags pigmenter som der er fundet spor af på det originale hoved og med ægtempera som bindemiddel, hvilket der også er fundet spor af. Med rekonstruktioner kan man formidle det oprindelige udseende af skulpturer og arkitektur fra de antikke græsk-romerske kulturer og museumspublikum kan således danne sig indtryk af, hvor farverige omgivelser antikkens folk bevægede sig rundt i. ©Ny Carlsberg Glyptotek og Renate Kühling. periode der mht. polykromi er ringe belyst. Det formodes, at nogle af de 15 til 20 pigmenter, der er omtalt i antikke kilder, og som er fundet under tidligere undersøgelser, også er til stede på værker fra denne periode. Forskrift til undervisningsbrug Ægtempera En ægtempera kan fremstilles af 1 del æggeblomme tilsat 1 del vand. Når dette er grundigt rørt sammen, har man bindemidlet ægtempera. Et pigment, f.eks. berlinerblåt, Fe4[Fe(CN) 6]3, anbringes i en bunke i en petriskål. Der tilsættes vand lidt ad gangen, og der blandes grundigt med en spatel. Den færdige blanding – farvepasta – skal have konsistens som tyk yoghurt. Man må prøve sig frem, og blandingsforholdet er forskelligt fra pigment til pigment. Mål og vej, hvor meget du bruger undervejs, hvis du vil kende blandingsforholdet. Til sidst blandes omtrent lige dele pigmentpasta med ægtemperabindemidlet, og man er klar til at male, f.eks. på træ eller papir. Når malingen er tørret op, skal overfladen være fløjlsagtig, men det gør heller ikke noget, hvis overfladen er en lille smule blank. Sådan holdt datidens malere af, at overfladen så ud. Hvis det er for mat, tilsættes lidt mere ægtempera, og hvis det er for blankt tilsættes lidt mere af farvepastaen. Først blev stenens overflade undersøgt med mikroskop. Der blev samlet fotodokumentation i sort/hvid og farve samt med infrarød stråling og UV-fluorescens (figur 1). Man valgte én farveprøve fra fire udvalgte områder. Halvdelen af hver prøve blev gemt til senere analyse, mens den anden halvdel blev anvendt som farvesnit. Disse farvesnit blev studeret vha. mørkfeltsmikroskopi og UVfluorescensmikroskopi og fotograferet, hvorefter man drøftede deres mulige sammensætning og besluttede, hvilke yderligere analysemetoder det ville være relevant at anvende. De fire farvesnit blev analyseret med SEM-EDX og mikroskop FTIR-ATR, som gav flere oplysninger om den kemiske sammensætning og struktur i farveprøverne. Typer af bemaling Den visuelle analyse i kombination med fotodokumentationen afslørede kun meget få farvespor på skulpturens overflade. Der var tre slags bemaling. Den ene sad som bittesmå rester af karnation i ansigtet, især på højre kind lige under øjet, på venstre kind ved hagen og lige under højre øre. Den anden var brune områder i fordybninger i håret, og endelig var der en tredje farve i hårkanten over panden, hvor der fandtes en mørk brun over et gråligt-hvidt farvelag – et område som ligger oven over et ældre brud. UV-fluorescens afslørede, at øjnene havde været bemalede. En tydelig fluorescens i det hvide område af øjet (figur 2) understregede dette, selv om der ikke var spor af farve, pigmenter eller bindemiddel. Desuden var der en gullig UV-fluorescens, der stammer fra blandingen af pigment eller bindemiddelrester i stenens overflade i de områder, hvor der havde været karnation. dansk kemi, 92, nr. 10, 2011 32
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her