KORT NYT Nye regler på vej REACH OG GHS/CLP vil forælde alle sikkerhedsdatablade og arbejdspladsbrugsanvisninger ad flere omgange Af Lars Bugge, salgs- og marketingchef, CHYMEIA I de kommende år vil samtlige sikkerhedsdatablade og arbejdspladsbrugsanvisninger skulle skiftes ud op til flere gange. Det er bl.a. resultatet af en global harmonisering af kemikalielovgivningen, som på sigt vil skabe større sikkerhed, men som i første omgang vil skabe en masse ekstra arbejde på de danske virksomheder. I de kommende år vil de faresymboler, vi kender fra kemikalieprodukter ændre sig. Nogle af de nye symboler vil ligne de gamle, bl.a. dødningehovedet, men der kommer også helt nye symboler, som f.eks. en eksploderende brystkasse. De nye symboler er et resultat af GHS, en global kemikalielovgivning, der skal skabe harmonisering på tværs af landene. Man har dog ikke næret illusioner om at kunne skabe en komplet og helt global kemikalielovgivning. Derfor har landene haft mulighed for at implementere udvalgte moduler af lovgivningen. I Europa implementerer vi delene omkring mærkning og emballering. Den europæiske del af GHS er implementeret i en forordning, der først gik under forkortelsen CLaP (Classification, Labelling and Packaging). Men pga. de uheldige associationer til navnet (Clap betyder gonoré på engelsk) skiftede den navn til CLP-forordningen. kompleks, og det er en problemstilling, som ikke kan løses på en enkel måde. Problemet er bare, at det kræver mange ressourcer af den enkelte virksomhed, hvis man skal holde sig opdateret med den omfattende og hurtigt skiftende lovgivning. I realiteten burde mange virksomheder have både en kemiker og en jurist ansat, hvis de ville være sikre på at leve op til lovgivningen. Dette gælder ikke kun de virksomheder, der handler med produkter, der indeholder farlige kemikalier. De virksomheder, som bare bruger produkter med farlige kemikalier, skal også udarbejde datablade, nemlig arbejdspladsbrugsanvisninger, som er endnu et resultat af den danske speciallovgivning. Problematisk opdatering I de kommende år vil de fleste sikkerhedsdatablade og arbejdspladsbrugsanvisninger blive forældede flere gange. I dag er opdatering af databladene allerede et problem. I takt med at vores viden om kemikalierne bliver bedre, ændres lovgivningen omkring stoffernes farlighed. Holder man ikke sine datablade opdateret, vil de blive forældede. En undersøgelse fra 2004 viste, at der var fejl i 78% af de europæiske sikkerhedsdatablade (fejl der typisk overføres direkte til arbejdspladsbrugsanvisningerne). Den høje fejlprocent skyldes næppe forsøg på snyd. Den skyldes primært den komplekse og hurtigt skiftende kemikalielovgivning. Nu bliver lovgivningen mere omfattende og den bliver fornyet flere gange i de kommende år, så fejlprocenten vil næppe dale i de første par år. I praksis vælger mange firmaer derfor at bruge et program, der holdes opdateret med aktuel lovgivning eller de vælger at sende alt arbejdet ud til konsulenter. I det arbejde oplever vi ofte den frustration, der er ude i virksomhederne. Frustrationen er forståelig nok, for det er en svær opgave med lovens mange og skiftende krav. Og det er langt fra altid, at den ansvarlige får ressourcer nok til at løse opgaven tilfredsstillende. Men hvis man ønsker høj kvalitet i sine kemikaliedatablade, bliver man nødt til at tage styring af opgaven. Vejen frem er således at definere sine behov klart, og stille strenge krav til den software eller konsulentløsning man vælger. E-mail-adresse Lars Bugge: lb@chymeia.dk Flere nye kemikalielove implementeres parallelt i de kommende år Både CLP-forordningen og REACH er trådt i kraft, og en række deadlines vil i løbet af de kommende år betyde, at alle sikkerhedsdatablade og arbejdspladsbrugsanvisninger skal opdateres. REACH har allerede medført ændringer i opbygning af sikkerhedsdatablade, mens flere ændringer vil komme, bl.a. de eksponeringsscenarioer, der fremover skal følge sikkerhedsdatabladene. CLP-forordningen trådte i kraft i januar 2009, og da der er tale om en forordning, kræver den ingen implementering i Danmark for at træde i kraft. Der er lavet en overgangsordning, hvor det i en periode er frivilligt, om man vil klassificere og mærke efter de nye regler. For stoffer gælder det frem til 1. december 2010 og for blandinger til 1. juni 2015. Der kan allerede nu mærkes og klassificeres efter de nye regler (CLP-forordningen), men der skal samtidig klassificeres efter de gamle regler (stofdirektivet). Der holdes fast i den gamle klassificering, fordi blandingsprodukter stadig skal følge de gamle regler og derfor må have input til deres klassificeringsarbejde. Denne dobbeltklassificering vil fortsætte frem til 2015. CryoMill Særlige danske regler Forordningen er allerede trådt i kraft. Den gælder nu ved siden af REACH og den danske særlovgivning. Trods den globale harmonisering, der ligger i GHS, og EU-harmoniseringen, der følger af den europæiske REACH-lovgivning, så er der stadig særlige danske kemikalieregler. Herunder bl.a. kræftlisten, MAL-koder m.m. En dansk virksomhed skal således forholde sig til tre niveauer af kemikalielovgivning, et globalt niveau, et europæisk niveau samt et nationalt niveau. Det betyder ikke, at tiltagene er forfejlede eller overflødige. Risikovurdering i forbindelse med kemikalier er ■ Hurtig og effektiv kryogen formaling ved –196 °C ■ Ideel til plastik, temperaturfølsomme materialer og prøver med flygtige bestanddele NYH ED Kvinderupvej 30 · 3550 Slangerup · Tlf: 4738 1014 · www.skanlab.com 7 dansk kemi, 90, nr. 11, 2009
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her