Side 4

En ny oplysningstid 2 I lederen i marts 2006 skrev jeg, at løsning af nogle af klodens mange problemer, bl.a. befolkningstilvækst, fattigdom, AIDS, forurening og global opvarmning, forudsatte en ny oplysningstid. Forskning og teknologisk udvikling skal levere forslag til løsninger, men rationelle valg mellem mulighederne, skal træffes af befolkning og politikere. Dette forudsætter en forståelse af karakteren af naturvidenskabelig viden. At denne i vid udstrækning er empirisk, at teorier og data er behæftet med usikkerhed, og at der kan og skal stilles spørgsmål til etableret viden. Desuden, at disse karakteristika ikke er svagheder, men en styrke derved, at videnskaben kender sin begrænsning i modsætning til religiøse og holistisk begrundede naturopfattelser, og dermed også forudsætning for etablering af ny viden. Den leder fik jeg usædvanlig mange – positive – reaktioner på, også fra helt uventet hold. Jeg vil her nævne to. Den ene var fra Erik Elten (EE), pensioneret lektor i filosofi ved Københavns Universitet, der opfordrede til at arbejde videre for udbredelse af mine synspunkter. Det specielle ved EEs henvendelse var, at han blev min klasselærer ved min skolestart i 1951. EE introducerede os i vistnok 3. klasse og i sammenhæng med undervisning i religion til Darwins udviklingslære ved hjælp af en bog »Vort stamtræ«, der i tekst og tegninger beskrev arternes udvikling fra encellede organismer til mennesker. Bogen gjorde dybt indtryk på mig, jeg har den endnu, og EEs introduktion til udviklingslæren blev medvirkende til mit valg af uddannelse og karriere. EE kunne (naturligvis) ikke huske mig som elev, men erindrede udmærket undervisningen. EEs henvendelse bragte hos mig en oplevelse i erindring, der præcist demonstrerer, hvorledes en ny oplysningstid kan etableres. Undervisning fra barnsben i de naturvidenskabelige forhold der betinger vor ophold på kloden, ikke kun som enkeltstående, vanskeligt tilgængelige fag, men integreret med anden undervisning vel lidt på samme måde som seksualundervisning! Den anden reaktion kom fra Rungsted Gymnasium i form af en invitation til ved et foredrag at uddybe synspunkterne i lederen for en gruppe elever, der skulle skrive opgave om filosofi og naturvidenskab. Det blev til et tre timer langt møde med en interesseret og medlevende forsamling, og et spændende indtryk af en skole, hvor der lægges vægt på interaktion og synergi mellem fagene. En kontrast til min egen gymnasietid med skyttegravskrig mellem eleverne (og lærerne?) i de sproglige og matematisk-fysiske klasser henholdsvis. Det var en stor fornøjelse for mig, at opleve dette praktiske udtryk for de tanker jeg udtrykte i lederartiklen sidste år, og som jeg har forstået er et resultat af den seneste gymnasiereform. En forudsætning for en bedre almen forståelse af naturvidenskab er selvfølgelig, at der naturvidenskabsfolk og teknikere imellem er en saglig og høvisk debat, og at kommunikation til lægfolk er tilsvarende sober og saglig. Er det bare mig, der har opfattelsen af, at disse regler i de seneste år i nogen grad er blevet fraveget? Jeg vil slutte med at opfordre alle, der deler disse synspunkter, til at arbejde for en ny oplysningstid ved indlæg i medier, i undervisning og i almen virksomhedskultur. Henrik Berg dansk kemi, 88, nr. 4, 2007 4

Side 5

KORT NYT Danmark skal i front med biodiesel Et nystartet innovationskonsortium skal bringe Danmark helt i front på biodieselområdet. Projektet er sat til at vare i ca. tre år, men allerede ved udgangen af i år er Daka klar med en fabrik, der kan producere 55 mio. liter biodiesel Af Allan Malmberg, am@techmedia.dk EU har besluttet sig for, at man vil væk fra den store afhængighed af fossilt brændstof, og målet er, at i 2020 skal alternative brændstoftyper dække 10% af forbruget. I dagens Danmark er diesel en tungtvejende spiller, idet 50% af vores brændstofforbrug til transport er diesel – og det er ydermere stærkt stigende, ikke mindst på personbilsområdet. Derfor er en erstatning for diesel særlig interessant og baggrunden for, at Daka i 2002 iværksatte et pilotprojekt med henblik på produktion af biodiesel på baggrund af fedt fra animalske restprodukter. Pilotprojektet blev en succes og viste, at biodiesel meget vel kan være et vigtigt produkt, hvis man skal nå EU-kravet for de alternative brændstoftyper. Men alt er ikke afklaret endnu, og derfor er der dannet et innovationskonsortium, der i løbet af de næste tre år gennem målrettet forskning og udvikling skal generere ny teknologi, der skal være fundamentet for en produktion af biodiesel. Kjær Andreasen, direktør for Daka Biodiesel, har i det seneste år kørt på biodiesel i forskellige blandingforhold. Nu er virksomheden med i et innovationskonsortium om biodiesel. for 2.generations biodieselprocesser. Håbet er, at det også på sigt kan afstedkomme en ganske betydelig eksport. Forskellige områder De forskellige deltagere i konsortiet har hver deres ekspertiser. F.eks. er OK med på distribution og lager, mens Dinex er med for, sideløbende med udviklingen af biodiesel, at kunne udvikle effektive partikelfiltre og NOX-katalysatorer, der er specielt målrettet til biodiesel. Grundfos er med på forædlingsdelen sammen med Daka, men med en lidt anden indgangsvinkel, nemlig set ud fra en spildevandsproblematik, som både kan være med til at gøre spildevandsrensningen mere effektiv og langt mindre pladskrævende – og så koble udviklingen af biodiesel på. Dansk Kemi vil naturligvis løbende følge konsortiets arbejde og dets resultater. I det kommende nummer vil vi kigge nærmere på Daka Biodiesel, produktionsformen, de etiske overvejelser ved at bruge døde dyr i sådan en type produktion, prisproblematikken i forhold til de nuværende fossile brændstoffer - og naturligvis, hvordan det er at køre på biodiesel. I det seneste år har Dakas direktør Kjær Andreasen nemlig kørt i en Citroën C5, der har kørt med forskellige blandingsforhold – helt op til 50%. Waste to Value Daka, der faktisk er kommet så langt, at man i slutningen af i år kan have et anlæg, der årligt vil kunne producere 55 mio. liter biodiesel, er med i konsortiet. De andre medlemmer er DTU, OK, Grundfos, Dinex og Teknologisk Institut. Det hele er samlet under navnet Waste to Value, og en afledt effekt af konsortiet skulle være, at der opbygges en stor ekspertise inden Førstepladser til to studerende Ifølge SDU har to studerende fra naturvidenskab vundet en af førstepriserne i konkurrencen Unge Forskere og Opfindere, som er udskrevet at Komiteen for Unge Forskere. Charlotte Strandkvist og Anna Mathia Klawohn, der læser henholdsvis biofysik og biokemi og molekylærbiologi, vandt med projektet »Ketonstoffer og koma hos diabetespatienter«. Førsteprisen udløser 10.000 kroner og to rejsepræmier. Den ene til Nobelprisuddelingen i Stockholm i december og den anden til Beijing, hvor de to SDU-studerende får mulighed for at præsentere deres projekt for andre unge forskere i marts 2008. Konkurrencerne for unge forskere er sponseret af en række ministerier, universiteter, virksomheder og organisationer. 500.000 til »Nye Kemiske Horisonter« Carlsbergs Mindelegat tildelte i marts 2007 kr. 500.000 til grafisk bearbejdning, udgivelse og distribution af Nye kemiske Horisonter. Den vil blive afsendt i klassesæt til alle danske gymnasier og HTX omkring 1. maj. 5 dansk kemi, 88, nr. 4, 2007

    ...