DBI får nye lokaler i Aarhus I Danmark har DBI kontorer og kursusfaciliteter i Hvidovre, Fredericia, Frederikshavn og Aarhus – og i Aarhus er vi netop flyttet til nye lokaler. På matriklen sidder nu en del af DBI’s brandrådgivning, inspektion og brandundersøgelse, og der er bl.a. etableret et laboratorium til brandundersøgelse af brændte komponenter. Siden 1. juni afholdes der også kurser på stedet. Adressen på det nye kontor er: Runetoften 16, 8210 Aarhus V. DBI Certification er godkendt som kontrolinstans på VE-området DBI Certification er godkendt som kontrolinstans til godkendelse og efterprøvning af kvalitetsledelses- systemer på den del af el-installationsområdet, der omfatter solceller, solvarme, biobrændsel, varme- pumper og jordvarme – også kendt som området for vedvarende energi (VE). Bekendtgørelsen for VE-godkendelsesordningen fastlægger en frivillig godkendelsesordning for virk- somheder, der monterer små vedvarende energianlæg. Ordningen er forbrugernes garanti for, at nye VE-anlæg installeres optimalt og energieffektivt. Ønsker en installatør at opnå denne godkendelse, skal der laves en aftale med en kontrolinstans, der på vegne af Energistyrelsen godkender og autoriserer virksomheden til at udføre arbejdet med vedvarende energi inden for det godkendte område. Den godkendel- se kan DBI Certification nu hjælpe med at håndtere. Høring: Hvornår skal de nationale klassifikationer på brandmodstandsevne udfases? Bolig- og Planstyrelsen ønsker at udfase de nationale klassifikationer for bygningsdeles brandmodstandsev- ne og dermed udelade referencer til danske klassifice- ringer af brandmodstandsevne i bygningsreglementet (BR18) og de tilhørende vejledninger. Det vil betyde, at bygningsdele, der er klassificeret efter de nationale standarder, ikke længere vil kunne anvendes i forbin- delse med de præaccepterede løsninger. Styrelsen er imidlertid usikker på, i hvor høj grad de nationale klassifikationer stadig benyttes og op- fordrer derfor brancheorganisationer til at oplyse, hvorvidt dette fortsat er tilfældet. Spørgsmålet er samtidig, hvornår de danske klassificeringer vil kunne udfases og udgå af bygnings- reglementets vejledninger. BR18 Det er fortsat tilladt at teste efter de danske standarder ved klassificering af bygningsdeles brandmodstands- evne, men i praksis anvendes de nationale teststandarder stort set ikke længere. I stedet testes efter fælleseuropæi- ske standarder. Læs mere på: www. brandogsikring.dk, og skriv til: alja@tbst.dk senest 30. juni 2021, hvis du ønsker at give din mening til kende. 23
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her