SBI-test, og derfor vil producenter som regel vælge en test med Cone Calorimeter. - I projektet har vi set på, hvordan man fortolker tests i Cone Calorimeter, og hvordan det samme produkt opfører sig i en SBI-test. Fortolkningen svarer ikke til virkeligheden, siger Martin Pauner, som suppleres af Morten Klamer: - Vi konstaterede, at uanset hvordan produktet var ældet, dumpede SBI-testen det hele. Intet bestod en SBItest uanset ældningsmetode. Men i Cone Calorimeter med kriterierne i EN 16755 bestod træet, der var ældet med en af ældningsmetoderne og malet ubehandlet træ. Man kan således ikke med den nuværende standard forudsige, hvordan et produkt vil klare sig i en SBI-test baseret på en test med Cone Calorimeter. Alligevel er det muligt at leve op til standardens krav baseret på resultaterne fra en test i Cone Calorimeter. UHENSIGTSMÆSSIGE KRAV I LILLE SKALA En konkret udfordring er, at kravene til produktet ved en test i Cone Calorimeteret ikke siger tilstrækkeligt om, hvordan det samme produkt opfører sig i SBI-testen. - Standarden er startet som en nordisk standard, der er blevet til en europæisk teknisk specifikation, som er blevet til en EN-standard. Hver gang er der blevet slækket lidt på kravene. Det betyder, at ubehandlet træ kan bestå standardens krav til flammespredning i Cone Calorimeteret, selvom ubehandlet træ er flere materialeklasser under kravet for brandimprægneret træ, siger Martin Pauner. Produktet må efter ældning heller ikke have en THRværdi (total heat release eller den samlede varmeudledning), der er mere end 20% højere end værdien før ældning, når det testes i Cone Calorimeter. Det er et relativt krav, og jo mere brandimprægnering produktet indeholder, desto større er risikoen for at fejle kravet efter ældning. - Omvendt kan et produkt uden brandhæmmer nemt klare det samme krav – og sådan set få et dokument fra et prøvningsinstitut, hvor der står, at produktet efter ældning lever op til klasse B, selvom en SBI-test vil vise, at det er klasse D eller ringere, siger Martin Pauner. Det er faktisk muligt at anvende Cone Calorimeteret til at simulere en SBI-test, men det kræver andre værktøjer. - Vi kan se, at hvis man anvender data fra en Cone Calorimeter-test i ConeTools, som er et simuleringsprogram til at simulere SBI-resultater, giver det betydeligt mere retvisende resultater. Uden brug af simuleringsprogrammet vurderer vi, at en SBI-test er nødvendig, siger Martin Pauner. STANDARD KAN IKKE ANVENDES Konklusionen fra DBI og Teknologisk Institut er således, at den nuværende version af standarden ikke kan anvendes til at vurdere produkters holdbarhed. Ældningsmetoderne lader til at være for milde sammenlignet med virkeligheden, og standarden gør det muligt at opnå godkendelse på grundlag af tests, der reelt ikke kan bruges til at vurdere levetid eller produktets brandegenskaber. - Vi havde en idé om, at der nok ville være et problem på området, men vi vidste ikke, at det var så grelt, siger Martin Pauner og fortsætter: - Baseret på projektet kan vi sige, hvilken ældning der er værst for det konkrete produkt, vi har testet. Samtidig må man sige, at den er helt gal, når ubehandlet træ kan leve op til konkrete krav i standarden. Den bør tages ud af funktion og revideres kraftigt, for der er masser af beviser for, at den ikke fungerer, siger Martin Pauner. DBI og Teknologisk Institut ønsker at presse på for en revision af standarden og bidrage aktivt i arbejdet og har derfor taget initiativ til at drøfte sagen med andre nordiske parter og med CEN-systemet. - Situationen er nemlig den, at vi faktisk ikke ved, hvordan brandegenskaberne af det træ, vi hænger op i dag, vil udvikle sig over tid, siger Martin Pauner. n ÆLDNINGSPROJEKTET DBI har i samarbejde med Teknologisk Institut undersøgt standarden for holdbarhed af brandimprægneret træ til udendørs brug – EN 16755. I projektet er ét produkt blevet testet med SBI-test og Cone Calorimeter, hvorefter det er ældet med flere ældningsmetoder samt ved naturlig ældning, før det er blevet testet igen. Da der kun er tale om tests af én type af brandimprægnerede profilbrædder til facadebeklædning, siger projektet ikke noget om brandimprægneret træ generelt. DBI og Teknologisk Institut ønsker at udføre lignende undersøgelser af andre produkter. Standarden, der anvendes til at dokumentere holdbarheden for brandimprægneret træ, kom i 2017. Det er frivilligt at anvende standarden. 9
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her