Der skal nu udføres egenkontrol på brandslukningsudstyr og brandtekniske anlæg med forskellige intervaller. Foto: Maskot/Ritzau Scanpix. BR18 medfører konkrete krav om KONTROL AF BRANDSIKKERHED Med BR18 er der kommet specifikke krav til kontrol af bygningers brandsikkerhed – også for eksisterende byggeri. Det stiller krav til både antallet og dokumentationen af kontroller. Her kan Digital Egenkontrol og Brandtjek være en stor hjælp. D et har længe været et krav i bygningsreglementet, at en bygning skal opretholde brandsikkerhedsniveauet i hele sin levetid. Med BR18 er det imidlertid blevet eksplicit, så der nu er konkrete krav til, hvor ofte forskellige elementer af brandsikkerheden skal kontrolleres, at dette skal dokumenteres, og at dokumentationen skal gemmes i fem år. - Modsat andre forandringer i bygningsreglementet, der gælder for fremtidens byggeri, er dette en forandring med tilbagevirkende kraft. Derfor skal også drift, kontrol og vedligehold af eksisterende byggeri – med ganske få undtagelser – leve op til kravene i BR18, siger Brian Mailund, der er funktionsleder i DBI’s inspektionsafdeling. BRANDTJEK DBI tilbyder Brandtjek, hvor hele bygningens brandsikkerhed samt drift, kontrol og vedligehold kontrolleres efter de nye krav i BR18. Læs mere på: www.brandogsikring.dk MERE EGENKONTROL OG KONTROL AF PASSIV BRANDSIKRING De nye regler betyder bl.a., at der skal udføres egenkontrol på brandslukningsudstyr og brandtekniske anlæg med forskellige intervaller samt årlig kontrol af den passive brandsikring – som branddøre, flugtveje, brandmæssige adskillelser og gennemføringer. 16
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her