Nabohjælp rummer et potentiale og er derfor et område, der er værd at dyrke. - Det er ikke usædvanligt, at de taber cigaretten, og hver gang er det som at kaste en terning. Antændingen sker før eller senere, konstaterer Marcus Runefors. Som regel er det nemt at identificere risikogruppen, for ofte er der brændemærker på gulvet. Derfor er Marcus Runefors også fortaler for, at personalet i hjemmeplejen, der kommer i hjemmet hos denne gruppe af ældre, uddannes i at spotte problemet. Her kunne gratis e-cigaretter igen være en løsningsmulighed. Og hvis de ældre har vanskeligt ved at lære at bruge dem, kan man se på beklædningen. Som bekendt findes der allerede rygeforklæder, men Marcus Runefors anbefaler også brandhæmmende tøj. F.eks. antænder ren bomuld nemt, mens bomuld med mindst 5% elastan og syntetiske materialer generelt har vist sig at være svære at antænde. Samtidig er han varm fortaler for mobile sprinkleranlæg, som er koblet til røgalarmer. - Isoleret set er det en stor investering for kommunen, men det er et eksempel på, at man kan opnå stor effekt ved en målrettet indsats. Økonomisk kan det langt bedre svare sig end at gøre komfurvagter obligatoriske i alle boliger, fastslår Marcus Runefors. Cecillie Lillelund, forebyggelseschef i Hovedstadens Beredskab tilslutter sig anbefalingen af målrettede indsatser. F.eks. har Københavns Kommune i mange år opstillet mobile sprinkleranlæg med vandtåge hos udvalgte borgere. - Brandsikkert tøj kan være en relevant anbefaling, men vi mangler viden om, hvem der køber tøjet til denne gruppe af ældre, så de kan informeres, ligesom der er et økonomisk aspekt i at udskifte tøjet. Derfor er det med forbehold for andre udfordringer som sundhedsmæssige risici bedre – som en start – at se på muligheden for at imprægnere deres eksisterende tøj mod brand, siger Cecillie Lillelund. MÆND, SOM BEGÅR SELVMORD Den svenske ph.d. afdækker også en risikogruppe på ca. 10%, som ikke findes eksplicit i de danske statistikker over dødsbrande: selvmord. Typisk mænd i alderen 20-44 år, som antænder boligen med f.eks. en brandbar væske. I sagens natur er det svært at forebygge selvmordsbrande, og en af Marcus Runefors’ anbefalinger er derfor, at flere selvmordstruede kommer i rammer med ABA-anlæg og sprinkling. Det kan f.eks. være bosteder for psykiatriske patienter. Desuden er denne risikogruppe – ligesom de øvrige – afhængige af en 32

effektiv brand- og redningstjeneste med lav responstid. Et andet studie i ph.d.en har analyseret udrykninger til boligbrande i Sverige i 2017 og kom frem til, at 51 personer blev reddet. Altså havde antallet af branddøde været 58% højere uden beredskabets indsats. Desuden spiller naboer en afgørende rolle. Resultatet af et tredje studie i ph.d.en viser, at over halvdelen af personerne over 65 år var afhængige af andre for at komme ud af den brændende bolig. I 27% af tilfældene var det beredskabet eller politiet, der hjalp med evakueringen, mens det i 18% af brandene var naboer. Ved halvdelen af brandene, hvor beredskabet stod for evakueringen, var det også naboer, der havde foretaget alarmopkaldet. - Naboer har potentiale til at spille en større rolle i at undgå, at brande hos udsatte borgere udvikler sig til dødsbrande. F.eks. kan man forestille sig koblede røgalarmer, så alarmen også lyder hos en nabo, der er udstyret med en nøgle, foreslår Marcus Runefors og siger i samme åndedrag, at det er et område, der skal forskes mere i i forhold til menneskelig adfærd og relationer. Ifølge ham er der nemlig også talrige eksempler på, at naboer nøjes med at ringe til brandvæsenet, selvom døren til boligen med røgudvikling og aktiveret røgalarm er ulåst. NY RAPPORT FRA BEREDSKABSSTYRELSEN 5. marts udkom en ny rapport om dødsbrande i Danmark, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og TrygFonden. Rapporten hedder ’Dødsbrande i Danmark 2019 – Dødsbrandsstatistik for 2019 og temaanalyse: Hjælpemidlers potentiale i forebyggelse af rygningsforårsagede dødsbrande’ og kan findes på: www.brs.dk Det er udfordringer, som forebyggelseschefen i Hovedstadens Beredskab også ønsker mere viden om i dansk regi. - Hvem skal f.eks. vurdere, om relationen mellem to naboer er stærk nok til et setup med koblede røgalarmer og nøgleudlevering? Men nabohjælp rummer bestemt et potentiale og er derfor et område, der er værd at dyrke, understreger Cecillie Lillelund. n 20% kunne undslippe branden Ph.d.en ’Fatal Residential Fires – Prevention and Response’ har også studeret ’den generelle befolkning’, der udgør ca. en fjerdedel af dødsbrandene. De er kendetegnet ved at opstå i huse pga. tekniske eller ukendte fejl, og det er røgen, som dræber. Derfor er røgalarmer ikke overraskende adjunkt Marcus Runefors’ primære anbefaling til at undgå dødsbrande i den brede befolkning. Men studiet viser også, at 20% af dødsbrandene skyldes, at folk bliver i boligen – som regel for at prøve at slukke branden – i stedet for at evakuere. Det er svært at lære folk, hvilke brande de kan forsøge at slukke, og hvornår de bør flygte med det samme, så Marcus Runefors anbefaler i stedet oplysning om, hvordan man forsøger at slukke brande på en sikker måde. F.eks. ved at placere sig mellem branden og flugtvejen. - Det kan også være et råd om, at en brandslukker skal sidde ved døren, så personen automatisk bevæger sig mod branden med flugtvejen i ryggen, når vedkommende griber brandslukkeren, siger Marcus Runefors. Cecillie Lillelund, forebyggelseschef i Hovedstadens Beredskab, konstaterer, at oplysningskampagner erfaringsmæssigt har begrænset effekt, ligesom man heller ikke bør undervurdere den menneskelige natur. Dels tyder undersøgelsen på, at nogle folk overvurderer deres evner, dels vil de gå langt for at beskytte deres hjem og værdier. - Det er vigtigt at forstå den menneskelige psyke og motiverne for, hvorfor folk agerer, som de gør. Hvis det handler om, at folk dør i forsøget på at bekæmpe en brand for at redde fotos og personlige genstande, bør vi i stedet på forhånd lære folk at tage stilling til, hvad der betyder aller- mest for dem og placere dem i boligen, så det er nemt og hurtigt at få dem med i tilfælde af brand, foreslår Cecillie Lillelund. 33

    ...