DBI Certification kåres som GAZELLE-VIRKSOMHED Kontinuerlig vækst og fordobling af omsætning eller bruttoresultat de seneste fire regnskabsår. Det er, hvad der kræves for at opnå titlen ’Børsen Gazelle 2019’. Den 10. december kåres DBI Certification A/S som Gazelle-virksomhed. I2013 oprettede DBI datterselskabet DBI Certification A/S og flyttede dermed alle certificeringsaktiviteter over i et selvstændigt selskab. Det skete bl.a. for at cementere selskabet som et Notified Body, der var adskilt fra DBI’s brandtestaktiviteter. Og siden da er det kun gået én vej – fremad. I 2019 kan DBI Certification og firmaets syv faste medarbejdere nu fremvise en omsætningsfremgang på 222%, og det berettiger til den fornemme titel af ’Børsen Gazelle 2019’. - EU er meget optaget af at have Notied Bodies. Desuden er dokumentation og certifikater i fremdrift. Der kommer hele tiden ændringer af standarder, og det betyder, at produkter skal re-certificeres. Samtidig skal alt CEmærkes for at kunne markedsføres på det europæiske marked. Det giver gang i butikken, forklarer Anders FrostJensen, der er direktør for DBI Certification A/S. NYE CERTIFICERINGSOMRÅDER Men en del af forklaringen på DBI Certifications succes er også, at der inden for de seneste år er kommet nye ydelser til. Bl.a. er certificering af brandrådgivere og certificering af gasforbrugende apparater to nye certificeringsområder. - Derudover fylder også nogle af de oprindelige ydelser en del i ordrebogen – det gælder f.eks. produktcertificering af branddøre og certificering af elektronik. Vi opererer både på byggevaremarkedet og det maritime marked, dvs. CPR og MED. Der er ganske vist tale om certificering af nogle af de samme produkter, men de skal leve op til forskellige standarder, alt efter om de skal anvendes til lands eller til vands, siger Anders Frost-Jensen. Teamet bag successen i DBI Certification A/S. Herudover anvendes eksterne konsulenter ved behov. 18
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her