Nyt projekt skal FORHINDRE HACKING via dit køleskab IoT betyder, at flere og flere ting i hjemmet kommer online. Dermed stiger risikoen for hackerangreb. DBI deltager i et nyt projekt, der skal sikre danske IoT-produkters sikkerhed. Dit hus er i fremtiden intelligent takket være Internet of Things (IoT). F.eks. er din ovn forbundet til internettet, og du kan starte den med din telefon, når du er på vej hjem fra arbejde. Dit køleskab sørger selv for at bestille og betale mælk, der leveres til dit dørtrin af et onlinesupermarked. Termostaten i din stue lægger selv mærke til temperaturen og antallet af personer i rummet og justerer automatisk opvarmningen og ventilationen derefter. Det lyder smart, og det er det også. Men alle de intelligente sensorer og produkter medfører også en risiko. For det første er det slet ikke sikkert, at de fungerer, når de er på samme netværk – en bug i én detektor kan få alt andet til at stå af. For det andet er de forbundet til internettet og dermed udsat i forhold til hackerangreb. Og så har man ikke bare en smart ovn, som man kan starte uden at være hjemme. Man har en ovn, som en hacker kan starte og skrue helt op for, når man ikke er hjemme. Eller et køleskab, som villigt deler dine betalingsoplysninger med en hacker. Eller en stue, der konstant er 29 grader varm, og en høj varmeregning. DANSK KVALITET OG DANSK SIKKERHED For at forhindre de scenarier indgår DBI i projektet ‘Styrkelse af dansk IoT-sikkerhed’ i samarbejde med Alexandra Instituttet og FORCE Technology. - Projektet skal udvikle et framework med rådgivning, test og certificering af IoT-produkter. Samlet skal det sikre, at den kvalitet, som mange danske produkter er kendt for at have, 26
Del
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her