Trumps besøg i Danmark: STORT SIKKERHEDSOPBUD VAR SPILDT ARBEJDE Få ting kan sætte det samlede danske beredskab i arbejde som et besøg af den amerikanske præsident – også selvom det bliver aflyst. Megen planlægning med Secret Service havde allerede fundet sted i forbindelse med besøget, der også ville have bragt bl.a. politi og PET, flyvevåben og hospitaler i forhøjet beredskab. Ingen er bedre beskyttet end USA’s siddende præsident. Og derfor er det et kæmpe sikringsteknisk maskineri, der går i gang i forbindelse med et besøg som det, Donald Trump skulle have været på i Danmark den 2.-3. september – og som han aflyste 12 dage før afvikling. Stor var ærgrelsen derfor også hos både politiet og Københavns Lufthavn, som havde brugt ekstremt meget tid og allerede var langt i deres forberedelser. Derimod har Forsvaret, herunder specialstyrker fra Jæger- og Frømandskorpset, ikke ønsket at informere om deres forberedelser forud for præsidentbesøget. Jesper Florin, leder af DBI’s sikringsafdeling, fortæller her om nogle af de forberedelser, man kan forvente i forbindelse med et præsidentbesøg. - Det er den største beskyttelsesopgave af en enkeltperson, man kan blive stillet overfor som beredskab. Og det kræver et samspil med Secret Service, som står for præsidentens sikkerhed, normalt i samarbejde med 6 THE BEAST ‘The Beast’, præsidentens officielle køretøj, er en speciallavet Cadillac. Den vejer i omegnen af 6,800–9,100 kg, har sin egen iltbeholdning, tåregas- og røgkanon, dørene er 20 cm tykke, og karosseriet består af militærpanser, der er mindst 12 cm tykt. Glasset i er i fem lag og kan modstå panserbrydende kugler, dækkene er forstærket med kevlar og kan ikke punktere, og den indeholder bl.a. skydevåben og adskillige poser med blod af samme type som præsidentens i tilfælde af, at han får brug for en blodtransfusion. Prisen er angiveligt ca. 1,2 mio. dollars, hvilket svarer til otte mio. kr. – sandsynligvis uden afgifter.
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her