IT ER EN FAGLIGHED I SIG SELV Byggeri er også en kreativ proces, hvor løsninger til tider bliver fundet i takt med, at byggeriet skrider frem. Og der skal naturligvis være plads til at tænke kreativt og lave ikonisk byggeri, der sprænger rammerne for, hvad man tidligere troede muligt. Men det besværliggør skabelsen af digitale løsninger, hvor alt skal være regler og formler for at kunne fungere. - Desuden kan byggebranchen med fordel ændre sit syn på IT, og det er da så småt også ved at ske rundt omkring. Alligevel bliver det stadig ikke opfattet som en faglighed i sig selv, men som noget, der bare får ting til at ske. Det er det byggefaglige, der er i centrum i digitaliseringsprojekterne. Digitale løsninger handler dog i lige så høj grad om, hvordan man får viden vist på den bedste måde, og hvilke samarbejdsformer det digitale skal understøtte. Det lykkes bedre, hvis man opprioriterer IT-delen i projekterne, fastslår Mette Marie Karsten. FIND DE RETTE ÅRSAGER Selve strukturen af byggebranchen er ligeledes en udfordring. De forskellige faggrupper mødes sjældent for at dele erfaringer om digitalisering. Og den konstante udskiftning af samarbejdspartnere fra byggeri til byggeri gør det sværere at lære, tilrette processer og udvikle ideer til nye måder at gøre tingene på. Samtidig er der en tendens til at pege fingre i byggeindustrien. - Man skælder ud på andre faggrupper og også på sig selv i byggebranchen, for man mener, det er for dårligt, at man er bagud i byggeriet, når så mange andre brancher digitaliserer, siger Mette Marie Karsten og tilføjer: - I stedet er der dog meget at vinde ved at undersøge årsagen til, at man ikke lykkes. Den viden er nemlig nødvendig, hvis man vil gøre noget ved det. Det er ikke nok at sige, at byggebranchen er konservativ. Man er nødt til at grave dybere end det, siger hun. n 19
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her