Brian Mailund på RBI-inspektion på Stålvalseværket. i et sprog, som lægmand kan forstå, siger RBI-inspektør hos DBI, Brian Mailund, og tilføjer: - I hver enkelt sag vurderer vi, om det er en akkrediteret inspektion eller et brandtjek, kunden har behov for. På den måde betaler man ikke for mere, end man har brug for. BRANDTJEK FRA KÆLDER TIL KVIST Og netop et brandtjek viste sig at være den helt rigtige løsning for andelsboligforeningen Sarepta AB på Frederiksberg i København. De henvendte sig for nylig til DBI, fordi de følte sig utrygge ved ikke at have bagtrapper som flugtvej i foreningen. DBI gennemgik alle brandsikkerhedsforhold i ejendommen sammen med foreningens formand og endnu et bestyrelsesmedlem og udarbejdede derefter en rapport, som klart beskrev de forhold, som kunne udgøre en brandrisiko. Desuden medfulgte en orientering om, hvordan foreningen kunne optimere de pågældende brandsikkerhedsforhold. - Vi blev bl.a. opmærksomme på nogle gennemføringer, som bør lukkes, en forkert placeret røgalarm på trappen, et affaldsskur for tæt på bygningen og uhensigtsmæssig opbevaring på trapperne. Så det er nogle af de ting, vi nu skal have forbedret, fortæller bestyrelsesmedlem Ole Søballe og fortsætter: - Samtidig fandt vi ud af, at de manglende bagtrapper ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko, fordi vores vinduer er af en type, der kan benyttes som redningsåbning i tilfælde af brand. Så den frygt behøver vi ikke at have mere. Vi føler os derfor mere trygge nu og er meget tilfredse med det brandtjek, vi fik foretaget af DBI. OPFYLDELSE AF BYGNINGSREGLEMENT Ud over at tjekke, om brandsikkerheden er i orden, kan et brandtjek også give klarhed for, om en bygning opfylder lovgivningen. - Fra DBI kommer vi med beredskabserfaring og byggetekniske kompetencer. Vi ser derfor ikke kun på, om bygningen lever op til brandkravene i bygningsreglementet fra tiden, hvor bygningen blev opført, men også på, hvordan bygningen er bygget og indrettet sikkerhedsmæssigt i forhold til gældende krav til et nyt tilsvarende byggeri, siger Brian Mailund. n 11
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her