- Det er en løsning fra Norge, hvor træbyggeri i højden er mere udbredt. Den består i princippet af et net, der indeholder et ekspanderende bånd. Nettet sidder ved etageadskillelsen i hulrummet af facaden, og ved varmepåvirkning udvider båndet sig og lukker hulrummet, så branden ikke spreder sig, siger Gitte Sørensen. Stueetagens konstruktive system er også brandteknisk forstærket med gipsplader, og det er dimensioneret, så det kan modstå brand i 60 minutter uden at påvirke bygningens strukturelle styrke. - Det gode ved træ er, at man kan forudsige og beregne brandudviklingen. Det er svært at vide, hvornår en stål- eller betonkonstruktion mister sin strukturelle styrke, men med træ kan man regne ud, hvornår det sker, siger Gitte Sørensen og fortsætter: - Alle områder, hvor byggeriet ikke levede op til den gængse lovgivning, er tilpasset, så sikkerhedsniveauet er i orden. Vi har været helt nede i detaljerne – f.eks. hvor der skulle inddækkes med gips, og hvor langt inde gipsen skulle placeres i væggene ved hjørner, hvor der er risiko for vinkelsmitte. BYGGEDE SIG UD AF PROBLEMERNE De mange små og store løsninger er alle med til at forhindre brandspredningen. De betyder også, at afstandskravet mellem bygningerne er nedsat til fem meter, så projektet kunne fastholdes på grunden. Derfor flytter beboere for tiden ind i Danmarks måske mest ualmindelige almene boligbyggeri. - Bygger man i træ, vil man normalt overveje sprinkling som kompenserende tiltag, hvis man har brandtekniske udfordringer. Men det er dyrt, og i alment boligbyggeri er der forholdsvis få midler at bygge for. Vi har brugt vores erfaring og ekspertise til at få de tekniske og arkitektoniske dele til at gå op i en højere enhed, siger Gitte Sørensen. Alternativt kunne man have gjort det nemmere for sig selv ved at skifte træfacaden til et andet materiale. - Men det er træhuse, og vi insisterede på, at de også blev beklædt med træ. Når det kan lade sig gøre i Norge, Sverige og Tyskland, må man også kunne bygge sådan i Danmark. Og forhåbentlig kan det føre til mere træbyggeri herhjemme, siger Gitte Sørensen. n FYRVÆRKERIPARKEN I SEEST Fyrværkeriparken består af 35 boliger og et fælleshus i Seest ved Kolding. Lejerbo Kolding er bygherre. Byggeriet er tegnet af arkitektvirksomheden DISSING+WEITLING archiecture og har fået navn efter N. P. Johnsens Fyrværkerifabrik, der tidligere lå på grunden og brændte i 2004. Boligerne ligger i tre klynger med tre bygninger i to etager i hver. De første boliger er klar til indflytning nu, mens de sidste er færdige i april 2019. Projektet skal leve op til bæredygtighedscertificeringen DGBN Guld, men er ikke blevet certificeret. Bæredygtighedstankegangen betyder bl.a., at det primære materiale er træ, hovedentreprenøren er en lokal tømrervirksomhed, landskabet håndterer afledning af regnvand ved hjælp af nedsivning og forsinkelsesbassiner, og byggeriet har også en social dimension med fælles festsal og gårdrum. DISSING+WEITLING architecture er rådgivende arkitektfirma, Wissenberg A/S har varetaget ingeniørdisciplinen, og MOVE Arkitektur har været ansvarlig for landskabsarkitekturen. 14
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her