Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her
USA langt fremme med BRANDSIKRING AF KÆMPEBATTERIER Kæmpebatterier i elsystemet, industrien og i vores hjem er på vej, og det medfører brandtekniske udfordringer. I USA er udviklingen længere fremme, og arbejdet med at håndtere risiciene er i fuld gang. Det blev præsenteret på NFPA Conference & Expo i Las Vegas. I USA er man langt fremme med Energy Storage Systems (ESS). Vores energisystem vil forandre sig i de kommende år. Vedvarende energi vil fylde mere, og lagring af overskydende el fra vindmøller og solceller bliver en vigtig del af løsningen. Energy Storage Systems (ESS) bliver derfor centrale, både i den generelle elinfrastruktur, i industrien og selv i enfamiliehuse. Udviklingen er så småt i gang herhjemme, men ser man til USA, kører den for fuldt blus, hvor ESS opføres i stort omfang. Det medfører imidlertid en række brandtekniske udfordringer, når man installerer store batterier med de kemikalier og energimængder, som de indeholder. Den udfordring var i fokus på NFPA Conference & Expo, der blev afholdt i Las Vegas i juni, hvor DBI deltog. - I Danmark snuser man til området, bl.a. i forbindelse med solcellefarme, hos store virksomheder og i datacentre. Men teknologien fører nogle brandtekniske udfordringer med sig. Ved brand kan batterierne udlede brandbare gasser, eller der kan ske ‘thermal runaway’, hvor batteriet ukontrolleret udvikler varme, hvorved battericellerne kan selvantænde. Når hele rum fyldes med batterier, giver det en risiko, der skal håndteres, siger Mikael N. Gam, der er brandrådgiver hos DBI og deltog på NFPA Conference & Expo. - Området er meget nyt, og vi har meget begrænset erfaring med, hvordan man sikrer brandsikkerheden af ESS herhjemme. Derfor er det interessant at se, hvordan de griber området an i USA, siger han. NFPA CONFERENCE & EXPO NFPA (National Fire Protection Association) Conference & Expo er en af verdens største konferencer om brandsikkerhed. Konferencen, der omfatter præsentationer og messeaktivitet, retter sig mod rådgivnings-, ingeniør-, beredskabs- og byggebranchen. 28
NYE STANDARDER I STØBESKEEN Selvom udbredelsen er større i USA, er teknologien også rimelig ny der. Der findes standarder på området, men de revideres grundigt i øjeblikket pga. de erfaringer, man har gjort de senere år. - Der er nye og forholdsvis præskriptive standarder på vej, der skal beskrive, hvad man skal gøre for at sikre et acceptabelt brandsikkerhedsniveau efter amerikansk standard. Det vil bl.a. ændre ved, hvornår et ESS er omfattet af standarden baseret på typen af batteriteknologi og energimængden i batterierne. Standarderne vil så vidt muligt også omfatte fremtidige teknologier, så der ikke kan komme uregulerede teknologier til, selvom området udvikler sig meget hurtigt, siger Mikael N. Gam. Der vil desuden komme begrænsninger på energikapaciteten (formentlig maks. 50 kW) i hver blok i et ESS samt afstandskrav mellem blokkene og mellem en blok og væggene, hvis systemet er installeret i en bygning. På den måde minimerer man risikoen for, at en brand spreder sig uhindret i de rigtigt store ESS. Der findes løsninger på op til 30.000 kW, og det forventes at vokse yderligere i de kommende år. - I udkastene til de nye standarder er der samtidig lagt op til krav om sprinkleranlæg, hvilket der er en stærk tradition for i USA, fortæller Mikael N. Gam. HVAD MED BEREDSKABET? Det er ikke kun i forhold til standarder, at der ses nærmere på ESS i USA. Fuldskalatests af forskellige ESS finder sted for at opnå mere viden om, hvordan batterier reagerer på brand, hvornår der sker ‘thermal runaway’, hvilken varmepåvirkning batterierne medfører ved brand, hvilken brandspredning der er mellem batteriblokke, hvilke gasser de danner, og hvad der kan slukke dem. Især det sidste er centralt, da nogle batterier bl.a. kan blusse op igen dage eller uger efter, de er slukket, og fordi forskellige batteriteknologier medfører behov for forskellige slukningsmetoder. F.eks. kan man godt slukke et litium-ion-batteri med vand. Men hælder man vand på et litium-batteri, kan det udvikle brint, som er yderst brandbar. - Et andet aspekt, man fokuserer på, er træning af beredskabet, så det kan levere en effektiv indsats. Det besværliggøres af, at forskellige ESS kan kræve forskellige indsatser, og at teknologien udvikler sig så hurtigt, at standarderne ikke kan følge med. Det gør det også svært for beredskabet at følge med. For skal man ved hver enkelt brand tilrettelægge en unik indsats baseret på bl.a. type, størrelse og indretning, bliver det svært, siger Mikael N. Gam. EN FORDEL AT FORBEREDE SIG Arbejdet med at brandteste ESS og finde en løsning på træningen af beredskabet pågår stadig i USA. Og der er god grund til at følge med i, hvad man når frem til på den anden side af Atlanterhavet. For selvom udbredelsen af ESS endnu er begrænset herhjemme, er det på vej. - Vi kan med fordel begynde at se på, hvilke standarder vi har at arbejde med, og hvordan vi får området ført ind i lovgivningen. Teknologien kommer, og design og træning af brandmænd bør være på plads. Man kan overveje, om der grundlæggende skal udarbejdes en retningslinje for området. For risikoen er bestemt til stede, og der har allerede været brande i ESS i udlandet, siger Mikael N. Gam. n Batterisystem i en bolig. 29