HØJTEKNOLOGISKE YDELSER til byggevareproducenter DBI-projekt giver mulighed for nedskalerede tests af brandmodstandsevne, numerisk modellering og databaseret simulering til byggevareproducenter. Det kan bringe nye varer hurtigere og billigere på markedet. For at sikre deres egen konkurrencedygtighed skal producenterne nu tage de nye metoder til sig. DBI’s arbejde med at udvikle metoder til at simulere, modellere og skalere brandtest blev præsenteret for byggevareproducenter ved et symposium, som DBI afholdt før sommerferien. Formålet var at orientere om de nye muligheder, som forskningen på områderne giver for producenterne. - Vi præsenterede ny forskning på området generelt og fortalte også om tre nye vurderingsmetoder, som DBI har arbejdet med i forbindelse med resultatkontraktprojektet ‘Brandteknisk PrototypeLab for nye byggevarer’ (PROFIL) – nemlig skalering, numerisk modellering og databaseret simulering. På alle tre områder er DBI klar til at hjælpe producenterne med at tilpasse deres produkter og forbedre chancen for succesfulde brandtests, siger Karlis Livkiss, der er Project Manager hos DBI. - Samtidig ville vi vise, at mulighederne på området ikke er afdækket – og at producenterne skal engagere sig i udviklingen, hvis andre ikke skal høste fordelene før dem. Desuden cementerede symposiet DBI’s potentiale som forskningspartner for andre forskere på området, siger han. NEDSKALERING OG NUMERISK MODELLERING En nedskaleret brandtest af et element giver en indikation af, hvorvidt elementet vil kunne bestå en klassifikationstest. Og ved at nedskalere testen bliver den nemmere, billigere og hurtigere. - En test i lille skala giver generelt en idé om, hvordan nogle konstruktioner vil præstere i en test i stor skala. Det er langt billigere end at foretage en klassifikationstest, som måske ikke består. Vi har forsket i, hvor godt resultaterne i en nedskaleret test svarer til resultatet fra en klassifikationstest, og på et område som varmeoverførsel kan man overføre resultaterne, mens elementets mekaniske præstation ikke lader sig overføre, fortæller Karlis Livkiss. Med numerisk modellering kan man med en computermodel simulere en brandtest for at vurdere et elements præstation – på nuværende tidspunkt dog også kun for elementets varmeoverførsel. - Numerisk modellering er et sammenligningsstudie, hvor man undersøger, om et element klarer sig bedre eller værre med en given tilpasning. Hvis et element Som en del af PROFIL-projektet har DBI bygget en miniovn, som producenter kan benytte som et læringsværktøj i 24 udviklingsfasen af nye produkter.

fejler en test, kan man med numerisk modellering se, hvordan det vil påvirke præstationen, hvis man f.eks. forøger isoleringen, siger Karlis Livkiss. KOM MED PÅ VOGNEN Har en producent foretaget mange fuldskalatests af et element med forskellige variationer, kan man ved hjælp af data fra testene foretage databaseret simulering. - Det vil sige, at man med data fra andre tests af et element kan forudsige, hvordan en ny ændring vil påvirke hele konstruktionens præstationer – hvis man vel at mærke har en stor portefølje af fuldskalatests at trække data fra i forvejen, forklarer Karlis Livkiss. På symposiet tog de fremmødte producenter godt imod de tre nye ydelser. - Producenterne ser frem til at følge udviklingen. Hvilken retning udviklingen af vores ydelser går, afhænger af, hvad de viser interesse for og kan se i deres forretning. Vi er allerede i dialog med producenter for at høre deres spørgsmål og tanker på området. Vi ser gerne, at de prøver at anvende de forskellige ydelser, så vi kan tilpasse og udvikle dem på baggrund af behovene, siger Karlis Livkiss og tilføjer: - Det er ikke kun DBI, der forsker på området, men noget, der også foregår i andre lande. Så hvis man som producent ikke kommer med på vognen, risikerer man altså, at konkurrenterne får et forspring. n Computersimulering og skalerede brandtests kan hurtigere og billigere give en indikation af nye produkters brandtekniske evner. BRANDTEKNISK PROTOTYPELAB FOR NYE BYGGEVARER Projektet udvikler computersimuleringer og småskala-brandtests for at gøre det nemmere for byggevareproducenter at ramme det rette brandsikringsniveau med nye produkter. Det skal bringe innovative produkter hurtigere og billigere på markedet. Projektet er en treårig resultatkontrakt med Styrelsen for Forskning og Uddannelse, der løber fra 2015-2018. • Rullegitre • Rullejalousier • Faste gitre • Jalousiskabe Tyveri- og indbrudssikring i de højeste sikringsklasser. Vi skræddersyr en løsning, der opfylder dine krav. Kontakt os på 70 26 21 40 eller se mere på www.alux.dk Sun & Safe Systems 25

    ...