nnn KAN OPDAGE ANDRE PROBLEMER I takt med at værktøjet bliver udbredt og brugt til at undersøge flere brande, kan det også anvendes til at påvise problemer med enkelte elementer eller produkter. F.eks. vil man kunne opdage, hvis der er flere brande i en bestemt type vaskemaskine. - I undersøgelser for politiet indberetter vi det til Sikkerhedsstyrelsen, hvis branden el-relateret. På den måde bliver det klart, hvis der tilsyneladende er et problem med en bestemt model – og i nogle tilfælde endda også, hvilken komponent der fejler. Man kan derfor sige, at der også er en klar samfundsmæssig bonuseffekt ved værktøjet, siger Hans Wichmann Madsen. n DBI kan ofte give en reel vurdering af brandårsagen ved selv uigenkendelige effekter. “DET ER ET GODT HJÆLPEMIDDEL” COOP Danmark sikrer læring, dokumentation, og at regningen havner det rette sted takket være DBI’s visitationsværktøj. Det fortæller Ulrik Mester, der er Chief Risk Officer hos COOP. “Selvom vi er forsikrede, er vores selvrisiko høj, og det betyder, at vi selv bærer risikoen ved mindre brande. Vi tager hurtigt ud til butikkerne, hvis der har været en brand, for vi vil gerne lære af branden og begrænse skaderne. Og er der en ansvarlig part, ønsker vi et objektivt grundlag for en dialog om det. Visitationsværktøjet fra DBI er et godt hjælpemiddel i den forbindelse. Vi har endnu kun testet værktøjet, men det sikrer, at vi hurtigt kan få noteret alle vigtige omstændigheder, og at der bliver taget fotos af det rigtige, inden der pilles ved brandstedet eller bliver ryddet op. Det er vigtigt, hvis det kommer til en retssag. Informationen kan vi hurtigt sende til DBI, så vi herefter i fællesskab kan vurdere, om de skal sende en brandundersøger, og hvad de i så fald kommer ud til. Samtidig kvalificerer værktøjet dialogen med vores underleverandør. Det er ikke fordi, vi nødvendigvis vil gøre et krav gældende, men ved vi alt om en brand, kan vi bedre tage en snak med leverandøren om brandsikkerheden af deres komponenter. Dokumentationen hjælper også os selv til at tage ved lære af branden og undgå lignende brande i fremtiden. Har vi f.eks. haft en brand i udendørs oplag af pap, men uden bygningsskade, kan vi bruge dokumentationen til at fastslå, at oplaget udgør en brandfare og derefter flytte det i alle vores butikker.” DBI’s brandundersø gere er bl.a. speciali seret inden for el. 6
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her