Side 18

Brand & Sikring Den hyppigste årsag til blinde alarmer er menneskelig adfærd. ABA Rekord i blinde alarmer kræver nye tiltag Nye tal fra Beredskabsstyrelsen viser, at brandvæsenet rykker ud til mere end 15.000 blinde alarmer om året fra automatiske brandalarmanlæg (ABA). For at nedbringe antallet agter DBI at revidere flere relevante retningslinjer. De blinde alarmer skyldes ofte madlavning eller håndværkere, der ikke er opmærksomme på ABAanlæg. A larmen går, og brandfolkene skynder sig ind i slukningskøretøjerne for hurtigst muligt at nå frem til branden. Stadig oftere viser brandfolkenes anstrengelser sig dog at være forgæves – for der er slet ingen brand, der skal slukkes. I 2016 rykkede de kommunale redningsberedskaber ud til 15.358 blinde alarmer fra ABA-anlæg, hvilket svarer til over en tredjedel af alle indsatser. Det er samtidig en stigning på 11,5 % i forhold til 2015 og er det højeste antal nogensinde. Det tal bør nedbringes, for der er en række problemer knyttet til blinde alarmer. - Udrykninger til blinde alarmer belaster brandvæsenet og skaber samtidig en ’ulven kommer’-effekt, så folk ikke længere reagerer på en ægte brandalarm, siger Bo Torp Henriksen, der er chef for Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse. Han nævner desuden de omkostninger, som institutioner og virksomheder oplever ved et eventuelt produktionstop i forbindelse med en alarm, og det gebyr, som redningsberedskabet opkræver for udrykninger. Flere ABA-anlæg end før Som en anden af Beredskabsstyrelsens nye statistikker viser, udvikler brande i bygninger uden ABA-anlæg sig langt voldsommere end brande i bygninger med ABA-anlæg. I 2015 udviklede hele 23% af brande i bygninger uden ABA-anlæg sig til større brande, mens det samme kun gjaldt for 1% af de brande, der fandt sted i bygninger med ABA-anlæg. Bagsiden af medaljen er blot, at det faktisk er et stigende antal ABA-anlæg, som fører til det øgede antal blinde alarmer. - Sat på spidsen går flere blinde alarmer hånd i hånd med mindre brande. Stigningen i blinde alarmer skyldes nemlig, at der kommer flere ABA-anlæg, der gør det muligt at opdage brande på et tidligt stadie. Vi kan se, at brande i bygninger med ABA-alarmer ikke bliver ligeså store som i bygninger uden ABA-anlæg, men oftere kan slukkes med småredskaber, eller før brandvæsenet når frem, siger Bo Torp Henriksen. DBI’s direktør for Infrastruktur & Kvalitet, Anders Frost-Jensen påpeger dog, at antallet af blinde alarmer rent faktisk er faldet i forhold til antallet af ABA-anlæg. - Selvom vi oplever flere blinde alarmer end tidligere, er antallet relativt set faldet pr. 1.000 detektorer. Vi oplever dog stadig en del fejl og mangler på anlæggene, så selvfølgelig kan vi altid blive dygtigere. Beredskabsstyrelsens statistik over effekten af ABA-anlæg viser imidlertid, at anlæggene generelt har en høj funktionsdygtighed, og at vi har et godt sikkerhedsniveau i Danmark, siger Anders Frost-Jensen. Årsager til blinde alarmer De nye tal afslører, at den hyppigste årsag til blinde alarmer er menneskelig adfærd. I langt de fleste tilfælde sker det i forbindelse med madlavning, men også håndværksarbejde og rygning er hyppige syndere. - Røgdetektorer i køkkenområder aktiveres somme tider for let. For 18

Side 19

Brand & Sikring nogle detektortyper kræver det nemlig ikke mere end dampen fra en ovn eller kraftig os fra en pande, før alarmen til brandvæsenet går, siger Anders Frost-Jensen og fortsætter: - Desuden er det et problem med håndværkere, som ikke er opmærksomme på, at der er tilkoblet ABAanlæg de steder, de arbejder. Så enten skal anlægget slås fra under arbejdet, eller også bør anlægs- ejerne henvise til anlæggene og indskærpe påpasselighed, siger han. Skærpelse af DBI’s retningslinjer Som en reaktion på Beredskabsstyrelsens nye statistik har DBI indledt arbejdet med at revidere flere relevante retningslinjer. - Grundlaget skal være på plads, og når vi nu ved, at mange blinde alarmer bl.a. skyldes madlavning, er det oplagt at kigge på det område. Vi er derfor gået i gang med at revidere Retningslinje 232 om projektering, installation og vedligeholdelse, hvor vi bliver mere præcise omkring detektorvalg i køkkenområder, siger Anders FrostJensen. Derudover skal Retningslinje 005 om drift og vedligeholdelse af ABAanlæg have et løft. - Vi skal formulere os skarpere i forbindelse med anlægsejernes forpligtelser, så vi skaber større bevidsthed om det nødvendige fokus på håndværkerarbejde, når der er ABA-anlæg. Det kan forhåbentlig være med til at ændre den adfærd, der udløser blinde alarmer, siger Anders Frost-Jensen. Den reviderede Retningslinje 232 forventes at være på plads i efteråret 2017, mens revideringen af Retningslinje 005 tager lidt læn- •gere tid. Illustration: Rådgivergruppen DNU I/S Illustration: Arkitema Architects DNU Skejby universitetshospital Installatør: Kemp & Lauritzen DNV Gødstrup, det nye hospital i vest Installatør: Brøndum Vi brandbeskytter de største sygehuse SEM-SAFE® højtryksvandtågesystem yder optimal brandbeskyttelse af dit hospital, fordi det · Sikrer betydelige besparelser i byggeriet · Holder vandskader nede på et minimum · Er nemt at implementere og kombinere med øvrige installationer · Er den optimale teknologi til følsomt hospitalsudstyr · Tillader sikker evakuering · Reducerer tiden hvor hospitalet er ude af drift, hvis uheldet er ude · Er miljøvenligt og 100% uskadeligt for mennesker www.danfoss-semco.com 19

    ...