DATAINSTALLATION Køling af datacentre handler både om TCO og driftssikkerhed i2 (Intelligent Infrastruktur), DeiC (Danish e-infrastructure Cooperation) og DTU har et datacenter i Bygning 304 på DTU, der for nylig har fået opdateret datacenterkølingen med en række Vertiv-kølemaskiner, som Wexøe A/S har leveret. Opbygningen af flere såkaldte ”kuber” i datacentret og en præcis regulering af køleluften giver en klart forbedret TCO (Total Cost of Ownership) Af Bjørn Hansen, datacenterspecialist, datacenterkøling, Wexøe A/S Selv om de fleste datacentre lever i én eller anden form for ubemærkethed, så er der noget dybt fascinerende over lokaler, der rummer rækker af racks med højtydende servere. Og taget i betragtning, at klodens dataforbrug rundt regnet fordobles hvert år, så sten tilsvarende stor mængde energi på at holde servere afkølede – i dag er det mindre end 20 procent af it-belastningen - så de arbejder inden for nogle forholdsmæssigt snævre temperaturgrænser. Det kan godt være, at køling af datacentre ikke ligefrem er det mest sexede inden for elektronikken og bygningsteknikken, men det er af afgørende betydning, at centrene kører optimalt – og med så lille et energiforbrug som overhove- ” Heldigvis er der her tale om et seriøst datacenter, der ikke skal slås med facebook-opslag og snapchats. vil mængden og størrelsen af datacentre overalt bare vokse. Fluen i suppen er så bare forbruget. Når millioner af mennesker uploader billeder af deres frokostretter eller andet, der måske ikke ligefrem er vitalt for vores velfærd og eksistens, så koster det processorkraft, storage-kapacitet og dermed også maskinkraft og energi. Der skal nemlig ikke bare bruges energi til at holde klodens millioner og atter millioner af servere i gang. Tidligere skulle der bruges en næ- det muligt. Der er jo ikke megen idé i, at vi på alle fronter fokuserer på en reduktion af klodens energiforbrug, hvis datacentrene i en ikke så fjern fremtid trækker så megen ydelse, at det samlede energiforbrug alligevel eskalerer. Heldigvis er der her tale om et seriøst datacenter, der ikke skal slås med facebookopslag og snapchats. Kunderne er selvfølgelig især DTU selv, men tæller blandt andet også alle øvrige universiteter i Danmark og i den mere Ole Kjærgaard har adgang til en syv-siders menu til styring af Vertiv-kølemaskinerne, så brugen af frikøling i datacenteret i DTU’s Bygning 304 kan optimeres. Vertivs ”iCOM”-styring hjælper sammen med ”SmartAisle” til sensorstyret optimering af kølingen, så TCO kan minimeres for løsningen. forsknings- og videnskabstunge ende af skalaen. Og sammenlignet med verdens gigantiske datacentre er den samlede effekt for serverne på maksimalt 500kW ikke voldsomt stor. Men en besparelse på kølingen på måske bare et lille tocifret antal procent kan alligevel blive til et anseeligt beløb – og have en gavnlig indflydelse på miljøet. Varme og kolde zoner skal skilles ad Ole Kjærgaard har ansvaret for datacenterets daglige drift og funktion, og det er et stort og omfattende arbejde, som kræver både pålidelige løsninger og fremsynet planlægning af ændringer. Utilsigtet downtime af anlægsdele er noget, der skal undgås, da selv kortvarige udfald af enten den no-break-beskyttede strømforsyning eller kølingen af serverne kan føre til katastrofale tab af data eller i værste fald ødelagt it-udstyr. Sikkerheden for data og it-udstyr og den stabile funktion er Ole Kjærgaards primære mission, men TCO – Total Cost of Ownership – har også en stigende betydning. Det gælder ikke mindst i forhold til driften, hvor energi- forbruget til køling af serverne er én af de faktorer, der kan tælle positivt på såvel økonomi- som miljøkontoen. - Tidligere var serverrummene kølet ned til under 20 grader året rundt, og rackskabene stod, hvor der lige var plads uden hensyn til, hvor den varme luft fra serverne blev blæst ud. Men den filosofi har naturligvis ændret sig – både i forhold til mængden af datakapacitet, der er blevet klemt ind i bygningen, men også i forhold til den samlede økonomi. Det kræver så en præcis styring af køleluften og koblingen mellem luft, vand og luft i overgangene mellem bygningens luftflow og lufttemperaturen udenfor, fortæller Ole Kjærgaard. Frem for at køle hele bygningen – trods den tidligere inerte sikkerhed, der ligger i at have en kølig bygningsmasse som back-up i tilfælde af udfald af kølesystemet – så giver det bedre mening at arbejde med zoner, der adskiller koldt og varmt rundt om de enkelte serverracks. Det har ført til etablering af en række ”kuber” i hvert af bygning 304’s fire serverrum. Kuberne muliggør en præcis styring af lufttempera- 26 nr. 1 | januar 2021 -
Download PDF fil
Cookiepolitik
Se arkivet med udgivelser af Aktuel Elektronik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her